“Atelier” – Viola (Musikvideo)
“Atelier” handler om ikke at lade noget eller nogen spilde ens maling, selv hvis det ikke går som man lige havde regnet med.
Lyrik
Det er ik’ ligeså let som jeg troede
Sidst jeg gik glemte jeg nøgler og min kode
Der trafik og den lyder som din node
Men din mimik sidder stadig fast i hovedet
Spildte rødvin I min hvide sofa
Nogle dage kommer jeg ik over
Jeg vil bare lig’ her,
Men tænker stadig på det når jeg sover
For det var min skyld og det ved jeg godt
Og du havde skrevet et andet plot
Jeg vil bare se det, læs’ alle siderne
Fuld Længde:
Det er ik’ ligeså let som jeg troede
Sidst jeg gik glemte jeg nøgler og min kode
Der trafik og den lyder som din node
Men din mimik sidder stadig fast i hovedet
Hvis jeg ku, havde jeg taget videre
Jeg under vand, du surfer videre
Du sidder under parasol og vender sider
Men det okay at sig til nogen, man ik gider
Spildte rødvin I min hvide sofa
Nogle dage kommer jeg ik over
Jeg vil bare lig’ her,
Men tænker stadig på det når jeg sover
For det var min skyld og det ved jeg godt
Og du havde skrevet et andet plot
Jeg vil bare se det, læs’ alle siderne
Det er ik’ ligeså let som jeg troede
Sidst jeg gik glemte jeg nøgler og min kode
Der trafik og den lyder som din node
Men din mimik sidder stadig fast i hovedet
Der er meget mere larm herude
Det var ik det du havde lovet
Jeg troede jeg ku gå frit væk fra det
Der er meget mere larm herude
Det var ik det du havde lovet
Nu der maling over mit atelier
Du siger, jeg så artsy
Men det’ bare chatGPT
Du spildte min maling
Den var ikke til deling
Det er ik’ ligeså let som jeg troede
Sidst jeg gik glemte jeg nøgler og min kode
Der trafik og den lyder som din node
Men din mimik sidder stadig fast i hovedet
Der er meget mere larm herude
Det var ik det du havde lovet
Jeg troede jeg ku gå frit væk fra det
Der er meget mere larm herude
Det var ik det du havde lovet
Nu der maling over mit atelier
Atelier
De her billeder har min mor malet
små billeder, der minder mig om, hvor jeg kommer fra,
når jeg nogle gange glemmer, fordi det er så
lang tid siden.
Atelier betyder meget for mig.
Hun var maler og jeg er vokset op i atelier.
Set på flotte malerier blive skabt
med kærlighed fra en malende hånd
til udstillingsvinduer, til venner, familie, bekendte
i hjem, jeg aldrig selv har været i.
Set min mor i dem og fulgt med i
hvordan hun forvandlede hvide lærreder
om til perfekte billeder.
Set på maling blive spildt,
fået at vide at det er okay,
set at strøg kan gå forkert,
og noget, du troede ville blive så
smukt&perfekt
pludselig kan løbe så langt væk
fra den hvide firkant,
man troede det hørte til,
og male et helt andet billede
end det, du havde forestillet dig.
Nogle dage startede hun forfra.
Malede over og begyndte igen.
Spurgte om jeg synes det var en god ide,
men gjorde det alligevel.
Hun fortalte mig, det er okay
at fejle og prøve igen
for det går ikke altid
som man regner med,
men det kan stadig blive flot.
Nu ser jeg alle hendes malerier
i andre hjem end hendes.
Det havde jeg ikke regnet med,
men det er stadig flot.
Der er et sted, jeg besøger så tit,
når alt det jeg kender,
og altid har kendt
bliver omvendt
det sted hvor stjernerne lyser lidt
klarere end de plejer
Jeg besøger det sted hvor
jeg glemmer alt det der er sket siden
den dag jeg følte det for første gang
Jeg forestiller mig alle de farver jeg så dengang
hvor græsset er lige så grønt som dengang
man var lille
med stjerner i øjnene
og kun dig selv
i dit atelier
uden øjne
der kigger på dig
og uden ord der ikke er dine
Det er et sted jeg besøger
Når man glemmer hvorfor man
overhovedet startede til at begynde med
minder jeg mig om mit
udråbstegn
bag strøgene i de små billeder
og at rodet
ved siden af dem
er en del af det
Hvad tænker du?