BIDRAG: Atlantis

29. januar 2021

Filmen Atlantis er mange ting. Først og fremmest er det en dokumentarfilm om hiphopkollektivet Koralrevet. Filmen er et miljøportræt om en gruppe unge mænd, som har valgt at bo sammen i en kolonihaveforening og leve, præcis som de vil efter deres passion og lyst. De skriver tekster og digte, laver musik, ryger sig skæve, tager stoffer, skater og har intellektuelle, filosofiske samtaler om kunst, spiritualitet og livet generelt. Desuden er filmen også et personligt portræt af Nicolas, som vi kommer tættest ind på.

Gruppen fra Filmhøjskolen Møn, bestående af Daniel, Sophia, Emil, Mitch, Frederik og Natasja, har i seks dage boet i en kælder og levet i symbiose med Koralrevet. Jeg har været så heldig at få lov at tale med Daniel, instruktøren, og Natasja, klipperen, om deres proces, tanker og udfordringer.

Foto: Lasse Møller Jensen

Hvordan valgte I, hvad og hvem jeres film skulle portrættere? I har jo ikke kun ét subjekt, men også et miljø, I har portrætteret. 

Daniel: Vi startede ud med at have en helt anden idé. Vi ville lave et portræt af digteren Henrik Nordbrandt. Han er åbenbart meget hernede på Møn. Vi drak nogle øl med ham, og det var ret hyggeligt. Efterfølgende ringede jeg lidt med ham, men kunne hurtigt se, at det var for urealistisk at få det hele til at hænge sammen.

Natasja: Så der var lidt panik, for vi skulle filme om mandagen. Jeg tror, det var torsdag, vi havde krisemøde. Vi vidste ikke, vidste hvad vi skulle filme.

Daniel: Jeg kender de her gutter fra Odense, som er i et hiphop-kollektiv og lever i den her undergrundsverden. Jeg ringede til dem og sagde: “Hey guys, hvad siger I til, at jeg laver en dokumentar om jer?”. Jeg har lavet nogle af deres musikvideoer. Det har været min opstart i at øve mig i at lave dem. De var selvfølgelig alle friske på det, bortset fra én. De har sådan et veto-koncept. Så jeg skulle ringe til ham, som var skeptisk, og overtale ham i en time. Han troede, det var sådan noget med at sælge sin sjæl. Sådan noget TV2-agtigt. Jeg blev ved med at forklare ham, at vi lavede sådan en “kunstdokumentar”. Vi fandt frem til noget, som både gav mening for dem og os. Så fik vi lov til at lave det, og så tog vi jo egentlig bare afsted! Vi havde hjemrejseweekend der. Alle fra holdet kom hjem til mig i Odense søndag. Kollektivet bor i det her kolonihave-community og laver musik og alle mulige skøre ting. Vi kom hver dag, så meget vi kunne.

Natasja: Vi sov seks mennesker nede i Daniels mors kælder i et lillebitte værelse. Det var virkelig intenst. Vi havde mange aften- og natteoptagelser.

Daniel: Vi var nødt til at adaptere til deres livsstil for at lave et rigtigt miljøportræt. Vi var oppe at feste med dem til kl. 5 om morgenen, med kamera og microports og boomstang.

Natasja: Vi var næsten lige så mange i vores crew, som de var, i deres kolonihave. Vi fyldte også en ret stor del og kom til at påvirke miljøet ret meget. 

Daniel: Det var også meget uvant for dem, at der stod et filmcrew. De tager alle mulige stoffer. De syntes, at det var grineren, og så glemte de på et tidspunkt, at der var kamera på. Det er dér, man får det gode content.

Syntes de, at det var en god oplevelse?

Daniel: De syntes alle, det har været mega fedt og sjovt at prøve. De kunne godt lide os, vi snakkede godt sammen. De er også meget tilfredse med resultatet. Filmen ændrede sig jo egentlig lidt. Ideén var, at det skulle være et portræt af deres kollektiv, “Koralrevet”, som de kalder sig selv. Men filmen er jo egentlig blevet et portræt af Nicolas. Det er ham, som driver historien på en eller anden måde.

"Man har sindssygt mange fordomme, når man først bliver introduceret til dem. Nicolas fortalte, at han har fået 12 i huen. Han kunne sagtens have valgt en anden vej. Han ville hellere leve, som han gør nu."

Foto: Lasse Møller Jensen

På hvilken måde blev filmen så anderledes, end I havde forventet? 

Natasja: Det skete i løbet af ugen. Vi skrev meget historien, mens vi var på set. Vi vidste ikke lige, hvad vi skulle gøre med materialet i starten af klippeprocessen. Vi havde lavet virkelig mange interviews, fordi Koralrevet gerne ville promovere sig selv. De ville have mulighed for at snakke godt om deres livsstil. Vi endte med at gå lidt udenom de der interviews alligevel. Vi havde ingen idé om, hvad filmen rigtig skulle handle om. Vi printede billeder ud af næsten alle takes og hængte dem op på et stort moodboard. Så prøvede vi at sætte det sammen og skabe historien. Det tog virkelig lang tid.

Hvad synes I, filmen handler om nu?

Daniel: Altså, den handler meget om at være en original. Drengene lever i et helt andet univers, hvor verdenen er fuldstændig anderledes. Det er interessant at være sammen med dem. De er super flinke og glade, og der er intet ondt i dem. Alligevel ser mange ned på dem i samfundet. Vi ville gerne portrættere dem ret neutralt, så man selv kunne bestemme, hvad man synes. 

Natasja: Det er svært. Vi snakkede meget om dét at vælge en anderledes levevej. Drengene havde egentlig mange af de samme meninger som os, men kom bare frem til dem på en anden måde. Vi prøvede også at klippe filmen, så man mødte dem der, hvor folks fordomme ligger. Der kommer en sur nabo ind i starten, når de har en crazy fest. Så prøver vi efterfølgende at dreje filmen lidt og blive mere seriøse og snakke om deres drømme osv. Man starter med at se filmen fra det synspunkt, man nok i forvejen har. Man har sindssygt mange fordomme, når man først bliver introduceret til dem. Nicolas fortalte, at han har fået 12 i huen. Han kunne sagtens have valgt en anden vej. Han ville hellere leve, som han gør nu.

Hvad var fordele og ulemper ved at producere på Filmhøjskolen Møn, hvor I både er venner, højskolekammerater og kollegaer? Hvad har I lært om gruppearbejde? 

Natasja: Vi kom nok for sent hver dag.

Daniel: Vi var til gengæld også virkelig sent oppe hver dag. Det var egentlig meget hyggeligt meget af tiden. Når vi endelig have lidt fritid, tog jeg folk med forskellige steder i Odense. På genbrugstur og til Street Food, så vi også lavede andet end at filme. Jeg syntes, det var en rigtig god oplevelse. Vi sov meget hulter til bulter. Det var ikke det mest optimale, men vi havde det så grineren. Det fungerede godt at være sammen så intenst. Når vi så var ude som et crew, blev det meget flydende. Jeg var mega glad for alle. Nu var jeg instruktør, selvom jeg plejer at klippe mest. Det var totalt fedt at have det her crew af mennesker og så lade dem gøre deres ting uden at blande mig for meget. Jeg kender dem jo, så jeg prøvede at få dem til at undersøge, hvad de syntes var interessant.

Foto: Lasse Møller Jensen

"Det er en vildt fed måde at lave film på. Man tager ud og møder nogle mennesker, finder ud af noget og laver så en historie bagefter."

Hvad havde I af forventninger til dokumentarforløbet, og hvad har I fået ud af det? Var I interesserede i dokumentarer i forvejen, eller har I fået mere blod på tanden nu? 

Daniel: Jeg har aldrig haft noget imod dokumentarer, men det er aldrig noget, jeg har overvejet at lave. Jeg har ikke set særlig meget, selvom jeg synes, det er fedt. Vi fik meget dokumentarundervisning. Jeg fik lov til at prøve noget nyt og teste mig selv. Vi har set nogle dokumentarer og haft nogle små oplæg. Jeg har lært meget og har fået en meget større respekt for dokumentargenren. Jeg kunne sagtens finde på at lave mere dokumentar. Det er en vildt fed måde at lave film på. Man tager ud og møder nogle mennesker,  finder ud af noget og laver så en historie bagefter. 

Natasja: Ja, og hvor produktiv kan man være? Vi ringede til Koralrevet torsdag aften og var helt færdige to uger senere. Det er helt sikkert den genre, jeg er mest interesseret i. Jeg synes klart, det var det fedeste forløb. Vi prioriterede meget, at det også skulle være hyggeligt. Vi lærte virkelig meget.

Det er jo totalt umuligt at samle ni rappere. De flyver rundt. Det er fedt at have det her produkt, hvor jeg kan vise, hvem de er. Jeg føler, det er nogle mennesker, der skal vises frem. De har så meget at byde på.

Hvad vil I sige har været det mest udfordrende og det mest givende i processen? 

Daniel: I starten var det udfordrende at finde noget at lave en dokumentar om. Der var måske udfordringer i forhold til, hvor mange vi var. Der var nok nogle på set, som ikke behøvede at være der, rent teknisk. De snakkede med drengene og hyggede og drak nogle øl med dem. De blev mere en del af Koralrevet crewet. De ville gerne være der, fordi de syntes det var hyggeligt, hvilket var mega fedt. Vi var også lidt nervøse for, om det var overvældende at komme seks mennesker, men Koralrevet er meget åbne og vant til, at folk kommer og går konstant. 

Natasja: At lære dem at kende har været det mest givende. Det er også en speciel måde at lære mennesker at kende på. Man er vant til at gå ind i en relation på en anden måde. Nu går man ind i relationen for at skabe et billede af dem, uden man egentlig rigtig kender dem. Det var lidt specielt, men virkelig fedt. 

Daniel: Det at lave en dokumentar var mega givende. Og så at lave filmen om Koralrevet, som er nogle, jeg kender. Nu kan jeg vise filmen til folk og præsentere dem derigennem. De er nogle sjove mennesker, og jeg har altid haft en spøjs relation til dem. Da jeg begyndte at lave musikvideoer for dem, kendte jeg egentlig kun Nicolas og begyndte stille og roligt at møde de andre. Det er jo totalt umuligt at samle ni rappere. De flyver rundt. Det er fedt at have det her produkt, hvor jeg kan vise, hvem de er. Jeg føler det er nogle mennesker der skal vises frem. De har så meget at byde på.

Foto: Lasse Møller Jensen

Hvad håber I, folk tænker og føler, når de ser jeres film?

Natasja: At det åbner et nyt univers, og at man får et indblik i noget, man ellers ikke ville. At man kommer til at kende de typer, man møder på gaden, som man måske går uden om, lidt bedre. 

Daniel: Det skal også motivere en på en eller anden måde. At vide, at det er okay at følge sine drømme. Det pres, der konstant er fra alle sider i skolen, og alle de normer, man skal følge, skal der gøres op med. Man behøver ikke at passe ind, hvis man ikke har lyst. Det styrer du selv. Det er fedt at skabe et forum for, at man kan dyrke sine drømme.

Foto: Lasse Møller Jensen

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her