BIDRAG: BLÅBOGSTUR
Daniel på 19 år, skal på blåbogstur med sin klasse – altså turen, hvor man bliver målt og vejet på sociale parametre. Turen hvor det er sidste chance for at gøre noget nyt, spændene og vildt, som kan skrives i blå bog. Intet af dette er noget for Daniel. Vi går i Daniels fodtrin og føler hans trykken for brystet, hans dirrende fingerspidser og kroppen der er opspændt i den kolde januar.
Hvis kortfilmen ikke vil afspille, er der her direkte link til Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=WKZvUV2aTpU
Bag om ‘Blåbogstur’
‘Blåbogstur’ er en grøn kortfilmsproduktion, der udelukkende styres og udføres af erfarne unge. Den behandler problemer som gruppepres og fænomenet ‘toxic masculinity’, mens den kritiserer den danske drukkultur og det sociale pres, som følger med. Den har til måls at starte samtale og debat blandt unge i Danmark, da stadigt flere unge sidder inde med de samme tanker og følelser som filmen sætter fokus på.
Filmen følger den 19-årige Daniel på sin blåbogstur – turen hvor man bliver målt og vejet på sociale parametre. Han får at vide, at hans blåbog ikke er vild nok. Han er ikke sexdrevet eller i festhumør, men det sociale pres og den overvældende stemning, skubber ham ud i en række handlinger, hvor han ender med at få overskredet sine grænser. Han har ikke rum til at dele sine følelser med andre, så han trækker sig istedet.
Formålet med filmen er at lede op til samtale blandt unge, alle køn – og at filmen kan belyse flere problemer i den danske ungdomskultur angående druk, sex, gruppepres og gensidig respekt, samt sætte fokus på, hvordan det mandlige køn pålægges visse sociale normer. Normer der kan være skadelige overfor mænd selv, andre køn og samfundet.
Det fordømmer ikke mænd, men fremhæver skadelige effekter ved ved varelsen af visse traditionelle maskuline idealer. Det er vores mission at validere unges følelsesmæssige register og nedbryde tabuer – ikke mindst blandt unge mænd.
‘Blåbogstur’ et kortfilmsprojekt, som styrker de unge danske filmtalenter og skuespillere. Der laves i forvejen ungdomsfiktion der berører lignende emner, men det er oftest voksne mennesker der står bag. Dette resulterer i, at fortællingen oftest kommer til at forløbe sig stereotypisk og fladt. Ved at historien udelukkende er skabt fra unges perspektiver, mener menneskene bag filmen, at den er mere relaterbar og identificerbar for unge. Unge er eksperter i at være unge, derfor er det også unge, som skal fortælle denne historie.
Projektet er udelukkende drevet af unge mellem 17-22 år.
Cast
Rumle Kærså
Clara Phillipson
Albert Harson
Thomas Pouletty
Stine Prætorius
Markus le Fevre
Crew
Director & screenwriter: David Cano
Producer: Olivia Brophy
Co-producer: Frida Mathilde Ahrensberg
DoP: Nikolai Du
DoP: Laura Hadsund Baarstrøm
Editor and sound design: Oliver Bech
1st AD: Mehmet Ali Avci
Casting: David Cano & Olivia Brophy
Production design: Gustav Kryger & Mikkel Hedegaard
Gaffer: Nis Christensen
Boomer: Tor Nygaard Jensen
AC: Benjamin Giese Binzer Colorist: Rasmus Hedin
Extras Coordinator: Thomas Sander Klan
Scripter: Axel Trier Wang
Intimacy Coordinator: Anko Wahlberg Henriksen
Location Managers: Gustav Kryger & Mikkel Hedegaard
Catering: Linus Rofelt Grassov & Anthony McCoy
Original Music by LAZIT & Sebastian Woll
Hvad tænker du?