Bidrag: Da Den Danske Ordbog glemte de etniske minoriteter

27. november 2020

På SEIN har vi stiftet en nyhedsredaktion. Det har vi gjort, fordi der mangler nogle, som giver stemmen til ungdommen og lytter til, hvad de har at sige. SEIN handler om den personlige fortælling, og vi er derfor ved at finde ud af, hvordan vi laver nyheder på SEIN-måden.

I dette debatbidrag har Josefine skrevet om, at der var en befolkningsgruppe, som blev glemt, da Den Danske Ordbog i forbindelse med efterårets MeToo-bølge og den nye samtykkelovgivning, ændrede deres definitioner på ordene sexisme, voldtægt og samleje. Ændringerne er et skridt på vejen, men vi er langt fra i mål.

Torsdag d. 12. november bed jeg mærke i Sex og Samfunds skriggule Instagram-post.
Deres post viste, at Den Danske Ordbog havde ændret en række ords definitioner, heriblandt samleje, voldtægt, ægteskab og sexisme. Ord som “samleje” er blevet ændret til at være “samleje mellem mennesker, og med henblik på nydelse”. Til sammenligning fokuserede den tidligere definition kun på penetration og den mandlige erektion. 

Definitionen af “sexisme” er som sagt også blevet revurderet i Den Danske Ordbog efter efterårets store MeToo-bølge, som TV-værten Sofie Linde for alvor fik sat i gang efter dette års Zulu Comedy Galla. Definitionen af ’sexisme’ dækker ikke længere kun over “den anskuelse at et bestemt køn, især mænd, er bedre end et andet med diskrimination og manglende ligestilling til følge”, men dækker nu også over “nedladende og respektløs opførsel overfor personer af bestemt køn”. Vores sprog er i høj grad med til at skabe vores virkelighed. Så selvom opdateringen af definitionerne er en glædelig nyhed, så undrer jeg mig alligevel over, hvorfor ordbogens rettelser kun er møntet på kønsnormer og ligestilling? 

Først herefter, under "sprogbrug", forklares det, at ordet "kan virke stødende, idet betegnelsen inuit nu foretrækkes af disse folkeslag frem for eskimo".  

Når vi nu er i gang, bør vi også fokusere på, hvordan vi definerer de etniske minoriteter. Black Lives Matter-bevægelsens indtog i Danmark var tilsyneladende ikke nok til at få Den Danske Ordbog til at genoverveje definitionen af dem – i denne omgang. Hvis man slår n-ordet, eskimo eller fremmedarbejder op, skal man læse et godt stykke ind i beskrivelsen, før man finder ud af, at det betegnes som nedladende eller stødende.
Ordet eskimo bliver eksempelvis betegnet som “en person der tilhører et af de oprindelig asiatiske folk, der bebor de arktiske egne i Grønland, Nordcanada, Alaska og det nordøstlige Sibirien”. Først herefter, under “sprogbrug”, forklares det, at ordet “kan virke stødende, idet betegnelsen inuit nu foretrækkes af disse folkeslag frem for eskimo’”. 

I min folkeskole såvel som på mit gymnasie har jeg overhørt flere af mine venner med mellemøstlig baggrund stå model til diverse nedladende øgenavne møntet på deres hudfarve. Øgenavne, som uden tvivl er sagt med et glimt i øjet. Men selvom den kække bemærkning bliver modtaget med et smil eller et grin, betyder det ikke, at det er okay. For når vi i sjov bruger nedladende øgenavne til vores venner, er vi stadig aktivt med til at legitimere og reproducere undertrykkelsen af de etniske minoriteter. 

Fælles for de nedladende ord er, at brugen af dem er amoralske. Alligevel bliver det først nævnt til sidst i Den Danske Ordbogs definition, at de betegnes som nedladende. Ligesom MeToo-bevægelsen fik ændret flere definitioner i køn og ligestillingsdebatten, bør vi forlange at få sat fokus på de etniske minoriteter. Selvom ordbogens definitioner blot er ord, er det et skridt i den rigtige retning. Og hvis vi skal starte et sted, hvorfor så ikke starte her? 

Hvad tænker du?

  1. Marianne Andersen siger:

    Flot illustration!

  2. Michael F. siger:

    Men hvad er problemet? DDO skriver netop at ordet “eskimo” kan virke stødende. Husk på at ordbogen er deskriptiv, ikke normativ – den dikterer ikke hvordan vi skal tale, men udelukkende hvordan vi taler. Hvis eskimo-ordet skal helt væk, er det ikke ordbogens, men befolkningens opgave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her