BIDRAG: Et Aarhus for unge

13. november 2021

Aarhus er Danmarks næstyngste by – med en befolkning, hvor mere end 45 % er under 30 år. Det faktum afspejler sig dog ikke i den politiske dagsorden og heller ikke i de kommunale budgetter. Generationen af unge-voksne aarhusianere var den mindst repræsenterede ved stemmeurnerne til det seneste kommunalvalg, og det skaber et gabende hul i den demokratiske deltagelse og en underrepræsentation af den unge generation af Aarhusianere.

Grafik af Aneta Camo

Hvordan bliver Aarhus en by for de unge?

Med et ønske om at gøre Aarhusianske politikere bevidste om unge aarhusianeres virkeligheder og drømme har de tre kulturplatforme Institut for (x), UKH og Frontløberne søsat Sweet City – et projekt som har sat ungdommen på den bypolitiske dagsorden op til kommunalvalget den 16. november 2021. Igennem et halvt år er der blevet skabt podcasts, kunstfestivaler, aktivisme-workshops, nytænkte vælgermøder og skrevet breve til politikere. I dette indlæg kan du dykke ned i nogle af de podcasts og postkort skabt under Sweet City projektet.

“Skriv et brev til en kommunalpolitiker”

I månederne op til Kommunalvalget har Sweet City oprettet en postrute fra seks centrale steder i byen – direkte til kommunalpolitikerne. Her har unge delt ønsker for et bedre Aarhus. Bedre forhold for internationale, affald i gaderne og et ønske om flere festuger er nogle af drømmene, der er landet i postkasserne.

Sweet City talks 

I podcasten Sweet City Talks har seks unge aarhusianere sat seks magthavere i stævne til en snak i øjenhøjde om håb, drømme og bekymringer for deres by, Aarhus. Lyt med, når podcaster og AGF-fan Ahmed Omar taler med Kulturrådmand Rabih om deres fælles kærlighed til Gellerup og lignende livsveje. Eller hør samtalen mellem SF kandidat Mette Bjerre og danser og performer Blanca om Aarhus som kulturby og kunstneres vilkår i Aarhus.

#1
I første afsnit taler Initiativtageren til zero-waste forretningen Anne med Socialdemokraten Anders Winnerskjold om den Aarhusianske affaldssortering.

"Det er vigtigt, at vores generation er optimistisk. Ellers er der ikke noget at arbejde for."

Initiativtageren til zero-waste forretningen Anne taler med Socialdemokraten Anders Winnerskjold om den Aarhusianske affaldssortering.

Lyt

#2
I andet afsnit skal du møde Podcaster og AGF-fan Ahmed og kulturrådmand og kandidat fra De Radikale Rabih Azad-Ahmad der har haft en snak om AGF, Gellerup og livsveje.

"Handler inklusionen bare om at få indvandrene ud af Gellerup?"

#3
I tredje afsnit mødes danseren Blanca og SF-kandidat Mette Bjerre til en snak om Aarhus som kulturby og kunstneres vilkår i Aarhus.

"Maybe we need a cultural passport for artists."

#4
I fjerde afsnit sætter Amanda fra den Grønne Studenterbevægelse Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet i stævne til en snak om, hvordan vi kan gøre Aarhus til en forgangsby på grøn omstilling.

"Det her bliver ikke let, men det er dødeligt nødvendigt, at vi gør det."

#5
I femte afsnit kan du høre parkour artist Momo og Venstre kandidaten Mathilde Hjort Bressum snakke om idræts- og kulturelle fællesskabers vigtighed – men også hvordan kommunen ofte kan være svære at danse med, når det kommer til støtte og plads i byen.

"Der bliver ikke ført politik på de unges præmisser."

#6
I sjette og sidste afsnit har dokumentarist Laurits og Aage Rais fra Socialdemokratiet en snak om Aarhus som filmby.

"Vi mangler et alternativ til Filmskolen i København"

Læs mere om projekt Sweet City på sweetcity.dk 
Projekt Sweet City er skabt med støtte fra Tuborg Fondet

Kilder
https://samf.ku.dk/nyheder/ny-analyse-vi-er-paa-vej-mod-et-demokratisk-a-og-b-hold/KV_RV17_valgdeltagelse.pdf

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her