Bidrag: Glem alt om positiv tænkning – brok er vejen frem

Kære læsere

Lad os tage en kort pause fra de store diskussioner om samfund og politik og i stedet fokusere på noget langt vigtigere: brok.

Brok er bedre end positivitet. For brok er uden tvivl det mest undervurderede, men samtidig mest effektive kommunikationsværktøj, vi har som danskere. Brok er jo som det retoriske logos – rationelt, simpelt og altid til stede.

Brok er uden tvivl det, der gør mig mest stolt over at være dansker: vores uundgåelige evne til at brokke os!

Og helt ærligt, hvem har også tid til positivitet? Det kræver jo bare unødvendig energi, optimisme og – værre endnu – kreativitet.

En af de bedste ting ved brok er, at det på ingen måde kræver nogen af de store dyder som håb, tro eller kærlighed. Det kræver kun én ting: et emne.

Vejret, den endeløse kø i Netto, at der er for lang tid til den næste ferie, eller hvordan trafikken altid formår at stå stille, når du har travlt.

Faktisk er brok meget mere funktionelt end positivitet. Hvem har tid til at skulle finde gode ting at sige om verden, når vi kan fokusere på de dårlige? Det er ren pathos! Følelserne flyver, hjerter brister, og når vi klager, skabes et helt nyt niveau af fællesskab. Det er, som om vi siger: “Jeg hader dette – du hader dette – ergo, vi har en forbindelse!”

Brok har nemlig en magisk evne til at skabe enighed. Du står i den førnævnte endeløse kø i Netto. Hvad gør du? Du vender dig til den fremmede ved siden af og siger: “Sikke en kaotisk kø!” Og straks, uden at kende denne person overhovedet, har du dannet en alliance, en uhellig pagt af misnøje.

Det er meget nemmere at samles om det negative, end det er at finde noget positivt at være enige om. Brok er altså, rent retorisk, et uovertruffet middel til at skabe fællesskab.

Det at kunne samles om noget negativt føles næsten som en social kontrakt. Og det bedste ved det? Vi behøver ikke komme med løsningsforslag! Det ville jo kræve ansvar. Nej, nej, vi holder os pænt til situationens stilstand og hænger fast i det.

Og lad os være ærlige: Der er noget næsten terapeutisk ved det. En gang brok er som en gratis tur til psykologen, bare uden al den snak om selvindsigt.

Det handler ikke om at løse problemerne, men om at lufte dem. Og hvem har ikke følt sig lettere og mere opløftet efter en god klagesang? Det er jo næsten som om, det kræver mindre hjerneaktivitet, hvilket jeg kun kan bifalde. Hurra for brok.

Så lad os fortsætte denne ædle tradition. For når alt kommer til alt, er der intet mere tilfredsstillende end at indlede en samtale med brok. Så hvorfor anstrenge os for at se det positive, når det negative er så meget mere åbenlyst?

Tak for jeres tid. Hvis der er noget, I har behov for at brokke jer over efter denne tale, så lad os endelig tage det over en kop kaffe. Jeg er sikker på, vi kan finde noget at være enige om at være uenige med. Det er jo i bund og grund det, vi danskere er bedst til. Tak.

Tekst: Bella Vad Pedersen

Visuelt: Sofie Mylliin Rasmussen

Redaktør: Viola Westh