Bidrag: Louise slukker for nyhederne og skruer op for ”Her Går Det Godt”

”Kraftigt jordskælv efterlader Tyrkiet i ruiner”. Du skal læse 50 sider om anatomi til i morgen. ”Det er for sent af redde os fra klimaforandringer.” Du skal have handlet ind. ”Endnu et jordskælv flår familiemedlemmer fra hinanden.” Benene tripper. Hjertet pumper. Tankerne kører.

Måske du genkender følelsen af nyhedsstrømmens invasion af dit i forvejen travle liv. Louise nåede til et punkt, hvor nyheder fyldte for meget, og hun måtte tage et aktivt valg.

“Jeg kan jo nærmest ikke huske, hvordan det er at indtage en nyhed,” fortæller Louise imens hun smilende spejder rundt i sin mors lyse stue, der også fungerer som hendes værelse.

Klik her og Støt SEIN

Efter at have afsluttet samfundsfag på C-niveau i 2016 valgte hun at stoppe med at læse nyheder. Men Louise er ikke alene.

26% af de 18 til 34-årige prøver ofte eller nogle gange bevidst at undgå nyheder. Til sammenligning er tallet 20% for den samlede befolkningen. Det viser en større undersøgelse fra 2022 lavet af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet. 42% af de adspurgte angiver, at en af grundene til, at de undgår nyheder, er, at de har en negativ indvirkning på deres humør. Noget Louise genkender.

“Det var helt klart negativiteten, og det med at føle sig magtesløs, der gjorde, at jeg stoppede med at læse nyheder. Det var meget tid at bruge på noget, der var så ukonkret og havde fokus på så meget død og dårligdom,” fortæller hun.

Vi er pressede nok

Mange af os unge lever et liv med forventninger fra flere parter, hvilket kan give stress og mangel på overskud. Derfor giver det, ifølge lektor ved Institut for Psykolog på KU Torben Bechmann Jensen, god mening, at unge undgår nyheder.

”Dem, som i forvejen føler, at det er svært at overskue, hvordan man skal leve sit liv, kan blive yderligere presset ved, at der kommer nyheder, som belaster en, fordi man hverken kan gøre noget ved dem, eller bruge dem til noget,” siger han.

54% af unge mellem 15 og 30 år på en ungdoms- eller videregående uddannelse har det sidste halve år har følt sig stressede hele tiden eller det meste af tiden. Det viser en undersøgelse fra 2022 foretaget af Ungetrivselsrådet.

I januar 2022 blev Louise sygemeldt med stress og måtte stoppe på medicinstudiet for at flytte hjem til sin mor i Hillerød. Stressen blev udløst af en kombination af en uforklarlig mavesygdom og pres fra studiet. De psykiske udfordringer gør, at det nu er helt udelukket for hende at følge med i nyhederne, selv hvis hun gerne ville.

“Man skal også kunne rumme den eftertænksomhed, der kan være forbundet med at se nyhederne,” fortæller hun.

Der er dog én måde Louise følger lidt med i nyhederne på. Hun lytter til ”Her Går Det Godt”, som hun selv definerer som en ”sniksnak” podcasts om lidt af hvert. Louise foretrækker netop denne podcast fremfor andre traditionelle nyheder fordi den er underholdende, går i dybden med historierne, og samtidig er meget lige ud af posen.

Podcastmediet gør noget rigtigt

Og der er mange af os, der lytter til podcast i dag. Samme rapport fra RUC viser, at 61% af de 18 til 34-årige har lyttet til podcast indenfor den seneste måned.

Forsker i Kommunikation ved Roskilde Universitet Kim Schrøder, der bl.a. har været med til at lave undersøgelserne for RUC, mener, at podcastmediet er godt til at gøre fortællinger mere vedkommende. Han peger bl.a. på, at man med mediet kan gøre formidlingen mere dramatisk og bl.a. indblande elementer fra fiktion. Samtidig er mange af podcastene personliggjorte, hvilket han mener, tiltaler unge.

”Podcast taler til folk på en anden måde end de traditionelle nyheder gør, og det er måske det, den yngre målgruppe går efter,” siger Kim Schrøder.

Udover indholdet betyder podcastmediets brugervenlighed også meget for Louise. “Jeg kan gøre det, lige når det passer mig. […] Hvis man fx er ude og gå en tur, så er det hyggeligt at have noget kørende i baggrunden,” fortæller hun.

Konstruktivitet i nyhederne

Det er ikke nødvendigvis podcastmediet i sig selv, der er afgørende for, om Louise lytter til nyheder. Hvis hun en dag skulle begynde at følge med i nyheder igen, er det vigtigste for hende, at nyheden bliver leveret på en gennemarbejdet måde.

”Jeg vil have en langsom nyhed, hvor man får en udførlig baggrund for nyheden og dens sammenhænge, og ikke bare får beskrevet, hvad der er sket i går eller i dag,” siger hun.

Kim Schrøder mener da også, at den traditionelle nyhedsformidling skal tænkes i nye baner, hvis man skal undgå, at flere unge bliver nyhedstrætte. ”En måde at tackle det på kan være, at nyhederne ikke udelukkende skal være så negative og kritiske, men mere løsningsorienterede. Give lidt håb,” siger han.

Selvom Louise er for syg til at overskue nyhedsstrømmen lige nu, har hun et ønske om at følge med i nyhederne, den dag hun er rask nok til det. ”Jeg tror på, at man bedre kan forstå verden, hvis man har noget at sætte den i relation til,” fortæller hun.

Lægger du også inde med en film, fotoserie, tekst, podcast, artikel, debatindlæg eller andet, du bare må dele? Så send et bidrag til os her:  https://seinmag.dk/bidrag-med-dit-vaerk/

Tekst: Tilde Holm
Redaktør: Camilla Angaard Nielsen