Når solen står højest, er tankerne så flest?
“New year, new me” er et koncept, hvor man tænker over, hvad man vil opnå i løbet af det nye år, men har sommeren ikke altid været det egentlige vendepunkt for unge, hvor man skal sige farvel og goddag til dele af sit liv? Præcis det vil jeg undersøge i min omgangskreds.
Min veninde Anne Katrine, bedre kendt som AK er lige stoppet på højskole og flyttede til København den 1.august. AK er derfor selv i gang med en velkomst af sit nye liv.
“Jeg har det godt!”
starter AK ud med at sige i den lille hule af træer på Assistens Kirkegård. Hun forklarer dog også, at ugerne hjemme efter højskole og Roskilde festival har været mærkeligt stille: “Jeg sagde til mig selv, at det var det, jeg havde brug for, inden jeg skulle flytte og starte nyt studie.” Hun siger derefter eftertænksomt til sig selv: “Selvom det måske er det, man har brug for, kan det godt føles tomt, når man kommer fra at lave så mange ting, med så mange mennesker. Og så laver man pludselig ingenting.”
AK tager en tår af sin iste, mens hun tænker: “Jeg troede faktisk, at jeg ville være mere ked af det, fordi alle taler om højskolesorgen, når man stopper”. Hun forklarer bagefter “Når man har været i noget så intenst og bagefter træder ud af det, så får man også lidt lov til at se det som en helhed og se hvor fantastisk en tid, det har været”
Og mens vi snakker, driver mine tanker hen på min egen afsked med højskole, og hvordan følelserne af forventningsglæde og sentimentalitet blandede sig i maven, da man nåede afslutningen. For højskole bliver en enestående oplevelse, fordi den får lov at stå alene, og fordi man ikke går på højskole for evigt. Jeg husker også tydeligt en sitren efter, at komme ud i verden igen og bruge alt det nye jeg havde lært – Og kriserne der opstod kort tid efter, fordi jeg ikke kunne opretholde mine nye højskole rutiner, da min nye hverdag også skulle fungere.
AK er derfor også glad for at starte et nyt eventyr i København i stedet for at flytte tilbage til den gamle hverdag: “Jeg har meget fællesskabsfølelse over at være her, fordi mange fra højskolen er flyttet herover.” Vi griner begge over vores ryk fra Jylland til Sjælland og AK konstaterer:
Esbjerg var lidt et sted folk flyttede fra, og nu er jeg kommet over og er blevet en del af ‘Klubben’.
Efter en stille sommer, hvor højskolens afslutning har fået tid til at lande i AK, er hun igen i fuld gang. Vi sidder en stille tirsdag eftermiddag, som faktisk er AK’s 2. skoledag.
Hun fortæller, hvordan hun inden for kort tid fik styr på både bolig, arbejde og uddannelse: “Det løste sig samtidig, og det var mega fedt! Men det er også lidt voldsomt, at alting nu pludselig starter samtidig, nu hvor jeg endelig var nået, at komme ned i gear.”
AK er kommet ind på Danseteater linjen, der er et selvbetalt studie på Akademiet på Nørrebro, der fokuserer på at uddanne den fysiske skuespiller: “Jeg tror stadig, jeg føler, at det er lidt for sjov – Jeg tror faktisk ikke, at jeg har fattet, at det er min hverdag.”
Det skal jeg lige lære, at have det mega fedt over, i stedet for at blive overvældet over de mange nye indtryk!
Og som vi sidder der i hedebølgen og snakker, forklarer AK også, at hun stadig føler sig lidt som gæst i lejligheden, København og på studiet. Men hun virker håbefuld for fremtiden. Også selvom hun godt er klar over, at de høje boligpriser i København og en selvbetalt uddannelse uden SU bærer nogle økonomiske problemstillinger med sig.
Hun siger bestemt, at hun har regnet på det og håber at have fundet en balance mellem arbejde, studie og livet som ung. Og mens jeg sidder og skriver på dette interview, tænker jeg for mig selv:
At ellers finder man den balance hen ad vejen.
Jeg sad i hvert fald en tirsdag eftermiddag under fuglesang og med den sidste sitren af sommer i luften sammen med AK, som sitrede mindst lige så meget.
Sommeren går på halv og markerer overgangen til en ny årstid og til nye eventyr i mange unges liv. Imens sad vi i en luft tyk af duften fra de første gule blade og AK’s forsigtige boblende optimisme. Fuglesangen kunne næsten minde om nedtællingen de sidste sekunder før nytår, og AK er mere end klar til at hoppe ind i den nye tid, både med sit gamle og nye jeg.
Hvad tænker du?