Bøger til ungdommen

Nogle siger, Goethe skrev den første bildungsroman. Andre ville mene, begrebet var opfundet langt tidligere. Jeg ved ikke, hvilken udlægning der er rigtig, men jeg ved, at begrebet i dag ikke længere blot betyder “udviklingsroman”. Det er ikke længere bare en genrebetegnelse, men er derimod blevet et kvalitetsstempel, der tildeles den ungdomslitteratur, som den voksne kulturelite kan lide: de bøger, man bliver sat til at dissekere i gymnasiet, og som man kæmper for at knække koden til. Bildungsroman-begrebet bliver derimod ikke brugt, når vi snakker om den litteratur, som unge faktisk læser – de bøger, som læses i fritiden, fordi de er spændende og givende på en umiddelbar måde. Og det er ærgerligt, fordi YA-genren (young adult fiction) byder på mange mesterværker, der ser sit unge publikum i øjenhøjde, og som mange læser i teenageårene, men bærer med sig hele livet. 

Et af disse mesterværker er Benjamin Alire Sáenz’ bog Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe, som var en af mine teenageårs absolut største litterære kærligheder. Jeg genlæste den for nylig, og den var bestemt ikke blevet dårligere på de fem år, der var gået siden sidst.

Som bogens titel (på lidt klichéfyldt vis) indikerer, omfavner Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe mange af de helt store emner, der fylder i teenageårene. Hovedpersonen, Ari, er 15, da han ved bogens begyndelse møder den jævnaldrende Dante og kaster sig ud i et intenst, livsændrende og til tider ambivalent venskab. Ari og Dante er meget forskellige, men mødes over deres fælles forvirring omkring, hvordan man er dreng og 2. generationsindvandrer på “den rigtige måde”. Ari er desuden tynget af sin families fortid, som bliver holdt som en hemmelighed for ham: Hans far taler ikke om sin tid i Vietnam, og hans mor taler ikke om storebroren, der har siddet i fængsel næsten hele Aris liv. Sammen forsøger Dante og Ari at få verdens mysterier til at gå op, og selvom de begynder at forstå deres forældre og jævnaldrende bedre, kompliceres deres venskab ved spørgsmålet om, hvilken form for kærlighed det egentligt er, de har til hinanden. 

Fortællerstilen i bogen er simpel og til tider meget dramatisk, men det fungerer, fordi det får Ari til at fremstå som en troværdig 15-årig. Forvirring over verdens tilstand, uforklarlig tristhed og eksistentiel ensomhed driver ned ad siderne, og det giver en meget autentisk teenagefornemmelse. Nogle ville måske være bekymret for, at en bog som forsøger at behandle så mange forskellige tematikker såsom køn, familie, venskab, immigration og seksualitet ikke ville komme i mål med projektet, men det er ikke tilfældet i Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe. De mange svære emner flettes sammen på en meget naturlig måde, der får bogen til at blive en fin afspejling af, hvor intenst og forvirrende det ofte er at befinde sig på tærsklen til voksenlivet. Forfatterens loyalitet overfor sin målgruppe gør, at man som teenagelæser føler sig set, og man som lidt ældre læser pludselig husker, hvor smerteligt og samtidig spændende det var at være 15. 

Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe er den slags bog, der kræver, at man efter at have læst den færdig, må lægge sig i en halv time og kigge ud i luften, mens man lader alle de følelser, den har fremkaldt, løbe gennem én. Og den er et eksempel på, at YA-litteraturen fortjener at blive taget seriøst. Det er ikke kun Goethe og J. D. Salinger, der kan skrive bildungsromaner – vi har massere fantastiske moderne bildungsromaner i boghandlernes YA-afdelinger, og de er bestemt værd at dykke ned i.