Cecilies nyhedsindblik: Forfatterskolen, farligt udstyr og forandring

04. december 2018

Rygterne sværmer om Forfatterskolen, tusindvis af patienter bliver skadet af utestet medicinsk udstyr, og klimakrisen skaber fortsat en masse overskrifter – hver dag. Cecilie tager dig igennem tre historier, der i de seneste uger har stjålet hendes opmærksomhed, og Astrid har illustreret dem.

Hvorfor blev Forfatterskolens rektor fyret?
Jeg har fulgt med i denne her historie, siden den dukkede op i slutningen af oktober. Man skulle tro, at jeg i den tid var blevet meget klogere, men ord, beskyldninger og tilbageholdte oplysninger har skabt en masse forvirring, og jeg er endnu ikke helt sikker på, hvad det egentlig er, der er foregået på Forfatterskolen. Men interessant er det.

Men det er her, det begynder at blive farligt, for de rygter, der blev omtalt i brevet, er stadig bare rygter.

Det hele startede med fyringen af Forfatterskolens rektor, Jeppe Brixvold, den 26. oktober. Fyringen skete i kølvandet på det brev, 55 forfattere havde underskrevet og sendt til Forfatterskolens bestyrelse nogle dage forinden. I brevet opfordrede forfatterne bestyrelsen til at undersøge rygter om sexchikane og upassende opførsel på skolen. I samme omgang startede Forfatterskolens bestyrelse en whistleblowerordning, hvor man anonymt kunne indberette situationer om upassende eller krænkende opførsel på skolen. Det er ikke underligt, at hele situationen fik en til at undre sig over, om Brixvold mon var involveret i disse rygter om krænkelser. Men det er her, det begynder at blive farligt, for de rygter, der blev omtalt i brevet, er stadig bare rygter. Der er ikke kommet nogle konkrete hændelser på bordet. Overgreb og chikane på Forfatterskolen var grunden til, at skolens tidligere rektor måtte forlade sin stilling i 2015, men så vidt bestyrelsen ved, er der en god kultur på skolen nu, og bestyrelsens begrundelse for at fyre Brixvold er, at han ikke har formået at skabe ro om skolen, og at han tidligere har overtrådt skolens adfærdsregler. En overtrædelse, som viste sig at handle om skolens alkohol- og rusmiddelpolitik.

Siden har snakken også handlet om skjulte motiver og kønskamp. Som sagt er det svært at sætte en finger på, hvad det egentlige motiv bag brevet og fyringen var, og nu har Brixvold trukket sig fra debatten. Men de tanker, jeg især står tilbage med, er, hvor magtfuld den type rygter kan være, og hvor store konsekvenser de kan medføre, hvis de helt ukritisk bliver spredt og handlet ud fra.

Utestet medicinsk udstyr ender i vores kroppe
Klasse III. Det farligste medicinske udstyr, som skal opereres ind i mennesker. Man skulle tro, at producenterne bag havde helt styr på deres produkter, før de blev sendt på markedet og opereret ind blandt vores organer, ikke? Sådan er det åbenbart ikke i mange tilfælde.

57 medier fra 36 lande er gået sammen om det undersøgende projekt “The Implant Files”, og i researchen har tyske journalister fået aktindsigt i en mail, der antyder, at 90 procent af det farligste medicinske udstyr i EU aldrig er blevet testet på mennesker, før det kom på markedet. I USA er tallet for medicinsk udstyr, som bliver testet, før det kommer på markedet, under fem procent. I stedet kan producenterne henvise til et lignende produkt på markedet, der allerede er godkendt – og vupti, så er det nye produkt automatisk også godkendt. Det utestede udstyr har skabt en lang række konsekvenser for mange patienter. Og helt ufatteligt er historien om danske Coloplast, som indtil videre har betalt 4,7 milliarder kroner i erstatning til tusindvis af amerikanske kvinder, som har fået indopereret Coloplasts såkaldte underlivsnet og efterfølgende fået skader på underlivet. Men ikke nok med det: For at få erstatningen skulle kvinderne også skrive under på, at de ikke fortæller offentligheden om skaderne. I samme omgang har det undersøgende projekt også afdækket, hvor sjusket og usikker arbejdet med at overvåge de potientielt farlige implantater på markedet er. I Lægemiddelstyrelsen er der 12-15 ansatte til at holde styr på omkring 500.000 produkter. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lover, at der vil komme ekstra opmærksomhed på medicinsk udstyr og kontrollen af det.

Det, jeg synes, er mest skræmmende, er, at de store virksomheder bag implantaterne – som mange af os vel har en automatisk tillid til – gambler med menneskers sikkerhed. Og at nogle af dem tilmed vil betale store summer for at undgå, at resten af verden hører om de potientielle farer og på den måde undgår selv at komme til skade. Men det er vel bare endnu et trist eksempel på, at det virkelig er penge, der får hele verden til at gå rundt.

Klimaforandringerne forandrer os
Indrømmet. Det her er ikke en enkelt nyhed eller historie, som er sket i løbet af de seneste par uger. Heller ikke i løbet af de seneste par måneder. Det har været undervejs i flere år, og særligt i år, hvor den europæiske sommer blev den varmeste i mere end 100 år, er det gået stærkt. Klimabevidstheden og viljen til at kæmpe for vores fremtid vokser hos langt de fleste af os.

Det er ikke én nyhed, men en hel masse gode nyheder, hvis du spørger mig.

Siden den 26. oktober har Klimapåmindelsen hver torsdag morgen fundet sted på Christiansborgs hovedtrappe, hvor demonstranter møder op for at minde politikerne om vigtigheden af klimapolitikken. I midtnovember bragte Zetland 20 håbefulde breve til klimaministeren skrevet af 20 håbefulde unge. De er blot et udsnit af de mange klimabreve, unge har skrevet på opfordring af Den Grønne Studenterbevægelse, og de kan læses lige her. På forbrugerismens helligste dag annoncerede Politiken, at de vil være landets førende klimaavis og præsenterede en række initiativer til at oplyse om klimaforandringerne og en guide til, hvordan vi kan ændre vores forbrug og adfærd i en klimavenlig retning. Klimaforandringerne bliver ikke længere behandlet som et spørgsmål, men et faktum, og Politiken og andre medier som Information og Zetland viser nu, at de føler et ansvar for at bekæmpe den krise, vi står på dørstærsklen til. I fredags strejkede hundredvis af børn og unge verden over fra skole for at sætte fokus på klimaet og stå sammen om deres – vores – fremtid. Strejken var inspireret af den 15-årige svenske Greta Thunberg, som ikke kom i skole de sidste tre uger inden Rikdagsvalget i håbet om at råbe politikerne op. I Danmark strejkede unge fra syv forskellige byer og stillede sig i stedet op foran Christiansborg og rådhuse rundt omkring i landet.

Det er ikke én nyhed, men en hel masse gode nyheder, hvis du spørger mig. Og jeg håber sådan, at det i fællesskab vil batte noget.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *