Coolcations og klimaparadokset

I Lofoten i Norge glitrer vandet mellem de stejle fjelde, og røde fiskerhytter klamrer sig til klipperne. Stier, der før var hemmelige, er nu fyldt med støvletramp. I turistsæsonen fyldes de små veje med karavaner af biler, og de lokale fiskerbåde må vige plads for turistbåde. Kajerne, engang stille, summer nu af besøgende. Øernes natur og kultur presses, og lokalsamfundene må tilpasse sig. Havnene påvirkes af ændrede havtemperaturer, fiskebestande flytter sig, og vejret er blevet mere voldsomt. Fiskerne oplever, at deres arbejde bliver mere usikkert, og at deres hverdag, der tidligere fulgte årstidernes rytme, nu presses af både klimaforandringer og masseturisme.

Det er hot!

Når Sydeuropa sveder under rekordhede somre, vender blikket sig mod nord. Ifølge studiet Regional impact of climate change on European tourism demand, forventes det, at sydlige regioner kan miste op mod ni procent af deres turisme, mens de nordlige kan få en stigning på omkring seksten procent, hvis gennemsnitstemperaturen stiger med fire grader. Det bekræftes også af rejsebranchens egen data, som viser, at interessen for kølige destinationer som Island, Norge og Alperne er vokset markant.

På Svalbard kan kulden måske føles evig, men den er skrøbelig. Turismen er steget markant, og det har ført til øget belastning af naturen. Permafrosten knækker under skubbet fra krydstogtskibe, der lægger til i havnen. Skibene øger risikoen for olieudslip og forstyrrer det marine liv. Ekspeditioner medfører ikke kun øget CO₂-udledning, men også fysisk slid i et miljø, der allerede kæmper med naturens ustabilitet. 

For de nordlige regioner betyder trenden økonomisk vækst, men også sårbarhed. I Dolomitterne mærkes klimaforandringerne helt tæt på huden. Sneen falder sjældnere, og vand ledes væk for at skabe kunstig sne, i en cyklus der øger vores udnyttelse af naturens ressourcer. Klipperne, der engang stod urokkelige, løsner sig i varmen og terrænet i de billedskønne bjerge er farligere end nogensinde før. I 2025 mistede mere end 80 personer deres liv i Dolomitterne på en enkelt måned. Et tegn på, at bjergene ikke længere kan holde til presset. Alligevel stiger antallet af besøgende år for år.

Klimaparadokset

Heri ligger det paradoksale ved coolcations. I iveren efter at opleve den uberørte natur, sætter vi selv vores præg på den. Og mens naturen kæmper for at følge med, fortsætter vi med at bygge, flyve og dele billeder af de kolde landskaber, der langsomt forsvinder under vores fødder.

Måske trenden kan omsættes til en forståelse for landskabernes skrøbelighed, og et ønske om at beskytte naturen, så den kan eksistere, længe efter vi er rejst hjem.

Tekst: Filippa Wolf

Redaktør: Trine Lillegaard Johansen