De spørgsmål man ikke tør stille (kære ven)

Jeg tror, at hvis man spurgte folk, hvilke værdier de sætter højest i et venskab, ville ærlighed hurtigt blive nævnt.
Et venskab skal gerne være et rum, hvor man kan sige, hvad man mener og være sig selv. Men det tror jeg for mange er lettere sagt end gjort.
Én ting er at sige, hvad man mener om musik, politik, en nederen skoleopgave, eller hvor det er fedt at gå i byen henne. Det er ting, der er sjove at diskutere og være ærlige omkring overfor sin ven. Men hvad med helt nære ting: at fortælle sine største hemmeligheder eller spørge ind til sin vens? At snakke om det man er virkelig bange for. Spørge om det man synes er pinligt at spørge om. Og endelig at spørge ind til det, der sker i venskabet – mellem dig og mig.

Jeg har oplevet, at det er virkelig svært at tage en ”metasnak” i venskaber. Altså en snak om venskabet, hvor man er helt ærlig, også om det, der er svært, eller det, man er utilfreds med, eller man savner i venskabet. Derfor vil jeg prøve at stille nogle af de spørgsmål, man normalt ikke tør stille. Tilbage i december skrev jeg et indlæg på SEIN med små krøllede breve, jeg aldrig turde sende. De handlede om forlist kærlighed og alt det, der var umuligt at sige.

Nu vil jeg stille de spørgsmål, jeg ikke tør spørge om i mine venskaber og på den måde tage venskabet lige så alvorligt som kærlighedsrelationen. Lysten til ærlighed kommer også ud af en frygt for, at venskaber skal gå i stykker, hvis man ikke passer på dem.

Jeg vil dele mine tanker om det svære i venskaber og forestille mig, hvad jeg vil sige, hvis jeg kunne være helt ærlig ven til ven.

Illustrationer og layout af Astrid Lund Johansen
Ord af Olivia Nedergaard