De usendte breve – Lida
Podcastserien ‘De usendte breve’ har fokus på at skrive breve; både til sig selv, men også til andre for at forstå sig selv, sin identitet og de svære følelser, der følger med i livet som ung med flugterfaringer.
Kære Heidi, min underviser.
Jeg skriver da jeg ikke kan nå at sende min eksamen ind til tiden.
Ser du? Jeg har haft travlt.
Ikke med arbejde eller andre opgaver, men travlt med mine tanker.
Jeg satte mig ned for at lave mine problemstillinger, men så kom stemmerne.
Du kan ikke noget.
Giv op.
Ingen elsker dig.
Sådan begynder Lida sit brev til sin underviser. Lidas brev er en del af podcastserien ‘De usendte breve’, hvor Lida, Kima, Ola og Yara alle har skrevet et brev og været med til at forme og producere et tilhørende podcastafsnit.
Følg med i ‘De usendte breve’ i den kommende tid.
Podcastserien ‘De usendte breve’ er skabt som del af det kreative meningsdannerforløb ved navn Udtaler, som bliver tilbudt af DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom.
Læs mere på stemmerudafboksen.dk
Værter og tilrettelæggelse: Kima Mohammad, Lida Afghan, Ola Ajek og Yara Hussein.
Karen Mørk har bistået med undervisning, tilrettelæggelse og endelig redigering.
Hvad tænker du?