Del 2 af Aarhus-tekstgruppens serie: Hvorfor skriver jeg?

03. marts 2025

I denne uge giver Pauline sin refleksion over, hvor behovet for at skrive stammer fra. Pauline skriver, fordi hun ikke kan lade være. Uden skriften falmer hendes liv, dagene står ubrugte, og hjertet står stille tilbage. Når hun skriver, springer sindet af eufori. Hun må træde væk fra tastaturet, så livet udenfor ikke står tomt tilbage.

Når jeg ikke skriver, falmer værdien af mit liv. At vågne falmer, og at gå i seng er en tåget forsættelse af at vågne. Det jeg gør, siger, oplever og tænker, bliver bare væk, ubrugt og uforløst. Når jeg ikke skriver, udnytter jeg ikke mine observationer og mit sind. Mit liv er mere neutralt, normalt og dovent.

Men når jeg skriver, hopper mit sind af eufori, og jeg har for meget energi til at leve. Jeg må tage det roligt og basse ned for at kunne holde livets langsommelighed ud og tåle modet.

Klik her og Støt SEIN

Når jeg skriver, er det om små ting eller mindre historier. Jeg elsker at skrive dagbog, fordi mine dage bliver til sider, der kan bladres videre fra. En dag vil mine pigebørn kunne læse om mit liv, dengang jeg studerede og spiste, hvad jeg ville.

Dengang jeg ikke havde penge til at rejse og ikke forstod, hvordan jeg nogensinde skulle tjene penge til at opretholde min barndoms standarder.

Dengang jeg blev ked af det, fordi min chef var irriteret på mig, eller fordi jeg blot ikke skrev nok og dermed ikke var lykkeligst.

 

Når jeg ikke skriver, er jeg udmærket klar over, at jeg altid kunne være gladere. Jeg kunne blot skrive, men nogle gange er det nemmere at lade være og lade mit hjerte forblive stille og falde ned i ingenting.

Når jeg ikke skriver, er jeg udmærket klar over, at jeg altid kunne være gladere. Jeg kunne blot skrive, men nogle gange er det nemmere at lade være og lade mit hjerte forblive stille og falde ned i ingenting, fordi jeg er træt og skal læse flere kapitler af Ulysses til i morgen, men ikke kan mere.

Jeg skriver for at bruge mit liv til noget, hvilket giver mig stor lykke. Når jeg skriver bedst, er det også for andres skyld, fordi min skrift er talentfuld og bemærkelsesværdig god, men oftest er det egoistisk motiveret. Jeg kommer altid til at skrive.

Jeg håber at udgive bøger, men kommer det til at ske? Hvis ikke, bliver jeg ikke et helt lykkeligt menneske.

Jeg vil stoppe med at skrive nu, for hvis ikke, hamrer mit hjerte for meget, og jeg mister den neutrale tilstand, jeg befinder mig i, der tillader mig at gå gennem hver dag og komme igennem uden at opdage det.


Tekst: Pauline Varming

Visuelt: Maja Renner Weichel

Redaktør: Peter Bitsch Hjortshøj

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her