Den lange sæson: del 1

 

ny munkegade sukker langt opad

jeg har orme i mit net

de glider ind i mine ting dernede

lytter til etiopisk jazz og spiser min tobak

der lugter af først på natten

helt ungt

Gud viser sig ofte som små dyr

her først på sæsonen

men jeg indrømmer

der kunne forekomme en vis stupiditet

fra min side af

asfalten under mine rågummisåler

bøjer med når jeg går

en vis sårbarhed ved vinden i såret

kølende og forfriskende

*

 

uniparken står badet i lys

himlen solblå

fløjtene i baggrunden overraskende dybe

 

det reneste et menneske kan spise

er sig selv

 

sådan kan det ramme en

som en barnesorg

helt tom og ren

brisen får sjælen til at sitre

og så er man okay igen

 

derhjemme venter folkets cola

og hatten kan smides

hvor end man lyster

*

en grønmønstret strikvest

snakker bedårende fransk til mig i prag

altså på nørre allé

det er vildt hvor meget man bliver solgt

hele tiden

jeg tænker på gæssene ved søerne i københavn

og så på jens

og køber altså også vesten

 

 

på vej hjem danner fødderne rødder

hornene spiller og trommerne gynger

der løber falstersgade

for enden af fynsgade

indrammet af mine solbriller

orange og den varmeste sol

 

 

*

 

der er nogen

der har stjålet tøj fra min tøjbod

og jeg er pænt broke

og sådan går det jo

men humøret er flyvende

under skyerne

vi går og minder hinanden om

at det altså er godt at det regner

og det er godt

men jeg får migræner dagene efter

hvor lummerheden virkelig slår fra sig

 

*

 

johan fortæller mig om en genvej hjem

der revolutionerer mit liv

i hvert fald til tider

 

jeg lægger mærke til

at jeg går meget rundt for tiden

nu bøgene er sprunget ud

og viser deres små gemte ansigter

der smiler til en

 

det er nok meget godt

at kunne sidde med sin skygge i en solens park

og bobbe med hovederne sammen

jeg ved ikke meget om træer

så jeg kan ikke fortælle så meget andet om dem her i parken

end at de har en specifik tyngde og bastanthed

der gør dem gode at sidde opad

samt at de er fandens flotte

som en tynd flabet farmer

med grøn adidas kasket

 

*

 

det er formidabelt

for ikke at sige fordelagtigt

at have helte her i livet

 

varmen siver ind i lejligheden

jeg ved ikke hvordan

den er plastisk og klistret

og jeg får kvalme

derfor sidder jeg og drikker en svedende øl

på en bestemt fortovscafé

der viser sig at være mit stamsted

 

det bliver en fandens sommer i år

jeg håber jeg kommer ud at campere

 

der er altid fjellerup strand

med sine farverige solnedgange

og baileys i kaffen

som en ungkarl

der endelig er ved at tysse ned

 

jeg sveder salt ud af kroppen

på en uhensigtsmæssig måde

 

*

 

jeg kratter ofte i mig selv

det er godt

ud over den lyserøde hud man får

som sprækker i sommervarmen

pupper der brister

 

*

 

og så

dagene med de gravide skyer

jeg når at få tøjboden ind

heldigvis

min tøjbod er bare tøj i papkasser

one love shop

 

lige her til aften har skyerne travlt

regnen aggressiv og forvirret

og tiden forstås naturligvis derfor i blink

indtil man kommer indenfor

og øjnene syrner til