Der var engang en abe…

17. marts 2022

De fleste kender Kay Bojesen-aben og har sikkert for længst vænnet sig til at se den stå fremme i stuen eller placeret diskret i et vitrineskab ved siden af mormors krystalglas. Men hvordan har denne abe fundet vej ind i danskernes hjem, når ingen nogensinde har lukket den ind?

I forrige uge havde jeg endnu engang fødselsdag. Jeg havde sagt til min familie, at jeg ikke ønskede mig noget. Jeg sagde dette vel vidende, at jeg stadig ville få stukket en gave i hånden på dagen. Til min store overraskelse havde mine forældre i år købt mig en Kay Bojesen-abe, hvilket jeg var lidt uforstående overfor. Jeg kender udmærket godt aben, men hvad lige netop jeg skulle bruge den til, vidste jeg ikke. Det fik mig til at studse over, hvad der er så specielt ved lige netop denne abe.

I 1951 så aben for første gang dagens lys, og den har ikke set sig tilbage siden. Det har landets isenkrambutikker og stormagasiner heller ikke. “Du kender efterhånden aben med gavtyveblikket og den lyse vom.” Sådan beskriver Imerco den lille teaktræsfarvede bestseller, som sjældent befinder sig på ønskelister, men som gæster alligevel ofte dukker op med under armen til bryllupper, studentergilder og runde fødselsdage. I dag kan man næsten ikke adskille Kay Bojesens navn fra aben, selvom han i sin tid blev uddannet som sølvsmed. Men det er også forståeligt. 

Aben er jo brandet til at være den perfekte gave, der holder en livstid. En gave, der lover at bringe et smil på alles læber, når de pakker den op, høj som lav. Den findes endda i fire størrelser og prisklasser, så alle kan være med. Ingen skal snydes for den lille gavtyv. Som en anden trojansk hest har aben infiltreret de danske hjem på rekordtid. Men er det bare branding? – Eller ligger der mere bag det knap 20 cm høje teaktræ-dyr?

Den danske gavekultur

Årsagen til dette behov for pyntegenstande i hjemmet har nok noget at gøre med den måde, vi i Danmark anskuer festlige lejligheder. Sidste år forventede vi i gennemsnit at bruge 3.707 kr. bare på julegaver. Det er fem gange højere end for 14 år siden. Her er det pengene, der taler. 

Vi føler os nødsaget til at give en gave af en vis værdi i henhold til markedsøkonomien. Gaven skal ikke bare have en værdi for modtageren. Den er nødt til også at have en objektiv værdi, som alle kan blive enige om. Derfor rækker symbolske eller praktiske gaver sjældent længere, og pengegaver er kedelige. Her kommer Kay Bojesen-aben ind i billedet. Alle kender aben, og den bliver derfor et universelt statussymbol, som alle kan forholde sig til. Det må det næsten være, siden der er en overrepræsentation af folk, der køber Kay Bojesen aber i gave til andre, sammenlignet med dem, der vælger at købe aben til sig selv.

Heri ligger bare det problem, at mange får en gave foræret, som de i bund og grund ikke ønsker sig eller mangler. Og det er en stigende tendens. Sidste gang man så på antallet af solgte Kay Bojesen aber var i 2015, hvor salget var tidoblet på blot syv år. Og salget er stadig stigende.

Slip aben fri!

Aben var oprindeligt tiltænkt knagerækken, hvor den kunne hænge og med sine lange arme sænke knagen ned i børnehøjde, så den var nemmere at nå. Dermed kunne børn selv hænge deres jakke op uden hjælp fra de voksne. Smart! Samtidig var aben selvfølgelig også et robust og slidstærkt legetøj til børnene, der kunne holde til at blive leget med i mange år. Paradoksalt er det kun de voksne, der i dag har Kay Bojesen-aber, hvorfor det eneste, de ikke bliver brugt til, er at blive leget med.

Denne simple ide er siden blevet taget videre. I dag kan man se aben hænge mange forskellige steder i rummet som på standerlampen, reolen eller hylden. Aben bryder rummet på en legende naturlig måde, som man ikke har set før. På den måde har den lille abe været med til at gentænke måden, vi har pyntegenstande i vores hjem på, hvilket altid er spændende. Men i takt med at aben bliver genstand for en voksende forbrugerkultur, kan ejerne ikke følge med, hvorfor mange vælger at placere teaktræsdyret lidt gemt væk på en hylde eller i hjørnet i af vitrineskabet.

At Kay Bojesen-aben i dag lever i skyggen af sin fortid som legetøj er næppe nogen overraskelse. I et samfund styret af overforbrug og en gavekultur, der fordrer dyre gaver fremfor personlige, er der ikke længere plads til, at den lille teaktræ-abe kan blive leget med. Den bliver i stedet sat på hylden og udstillet som et symbol på velstand.

Aben er blevet taget til fange i sin egen popularitet, og vi ender derfor med at komme den i bur. Vi ved ikke, hvad vi ellers skal gøre af den og lader derfor være med at forholde os til den, hvorfor den bliver stillet væk. Måske er det på tide at lukke aben ud af dens bur og slippe den fri?

Kilder

dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-07-julehistorie 

https://santanderconsumer.dk/magasinet/ferie-og-fritid/den-store-forbrugsfest-saa-meget-bruger-danskerne-paa-jul/  

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/dansk-designikon-faar-sin-egen-udstilling-salget-af-bojesens-abe-er

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Bliv medlem af SEIN