Derfor er SZA en vigtig stemme i den unge kvindes øre

I musikindustrien er der for tiden en tendens til, at kvinder skal fremstå selvsikre og “som en bad bitch”, der bare har styr på sit liv med Louis-taske på armen og frisk manicure. Den tendens ser vi ofte bl.a. i hip hop-industrien med kvindelige artister som Cardi B, Nicki Minaj og Megan Thee Stallion. På mange måder er deres tekster jo også opløftende for kvinder. Deres budskaber handler ofte ikke kun om, at kvinder skal være på lige fod med mænd, men at kvinder har evnen til at være endnu mere magtfulde end (og uden) mænd.

Kvinder skal ikke have noget som helst bekræftelse fra nogen andre end dem selv. Tværtimod skal de i stedet tage et par stilletter på, vise, hvem der bestemmer, og give fingeren til dem, der ikke viser respekt. Den udfordring, som jeg ser med disse budskaber (selvom jeg elsker både Cardi, Nicki og Meg), er, at kvinder skal føle sig opløftet over et image, som de færreste kan leve op til. De forsøger at normalisere, at kvinder skal føle sig sexede, perfekte og fejlfri – hvilket jo kan være fedt at lytte til en gang imellem. Men i bund og grund er det de færreste, der faktisk kan relatere til den følelse.

Vi bliver konstant mindet om, at vi skal elske os selv og have en masse selvtillid. I en grad der gør, at følelsen af at være sårbar og have usikkerheder virker forkert, da man ikke passer ind i samfundets unfair standarder. Det, som SZA formår at gøre – specielt på albummet ‘CTRL’ – er at være helt ærlig omkring sine følelser og vise, at hun ikke har brug for at udstråle den der “bad bitch”-energi. SZA indrømmer, at hun stadig er påvirket af samfundets standarder for skønhed og mandlig bekræftelse, som netop mange andre kvindelige artister forsøger at afvise.

Jeg har været fascineret af SZA siden udgivelsen af ‘CTRL’ i 2017. Alle sangene har hver især haft sit tag i mig i en periode. Det er bestemt et af mine yndlingsalbums of all time. Det føles både som en fredag aften alene, et håb for fremtiden, dagen efter et breakup. Glæden ved de små ting i livet samt starten på at finde en tryghed i sig selv og sit eget selvskab. Det har haft den virkning på mig som kvinde, at jeg har kunnet føle mig smuk samt sårbar. Og på samme tid ved jeg, at de usikkerheder, som jeg selv har siddet med, ikke er unormale.

Som jeg bliver ældre og genlytter til ‘CTRL’, får det en dybere og dybere betydning. Da jeg var yngre, handlede det mest af alt om kærestesorger og følelsen af, at man ikke er god nok efter et endt forhold. Men som jeg lytter til det igen i begyndelsen af 20’erne, begynder det at give mening for mig, hvordan albummet mest af alt handler om at være tro mod sig selv. Og at der ingen skam er i at føle sig usikker eller sammenligne sig selv med andre kvinder. For som man bliver ældre, lærer man alligevel stille og roligt at elske sig selv for den, man er – også selvom man ikke ser ud som Bella Hadid.

Albummet fungerer nærmest som en terapi-session, der bevæger sig mellem usikkerhed og stabilitet, forvirring og visdom samt kaos og kontrol. Igennem albummet reflekterer hun over de råd og den støtte, hun har fået fra sin mor og bedstemor, der er inkluderet i albummet i form af små lydklip fra telefonopkald. De fortæller hende netop, hvordan hun skal tage kontrol over sit liv og sagen i egen hånd. Kropsidealer og usikkerheder er også et tema, der fylder meget på ‘CTRL’. Som mange unge nok også har tendens til, sammenligner SZA sig selv med andre kvinder og formår hermed at vise usikkerhed og sårbarhed. Hun føler sig ikke god nok til sin partner og stiller spørgsmålstegn ved, om det er det, der i sidste ende belaster deres forhold.

’20 something’ er den sidste sang på albummet, og den handler om hendes sorg over, at der er visse ting, som hun ikke kan forandre. SZA har stadig en masse frygt, som hun ikke tør se i øjnene endnu, men der er stadig håb, da hun trods alt er en ung kvinde i 20’erne. Albummet slutter med et sidste lydklip fra hendes mor, der fortæller os, hvordan vi bliver nødt til at se positivt på livet: “Og hvis det er en illusion [at have kontrol over sit liv], vil jeg ikke vågne op. Jeg vil holde fast i den”. For mig betyder det nemlig, at selv hvis det at have kontrol over sit eget liv skulle være en tankekonstruktion, er det vigtigt at holde fast i det alligevel. Hvis vi mister friheden til at kunne tage vores egne beslutninger og have kontrol over vores skæbne, bliver livet mindre vigtigt og meningsfyldt. Det er idéen om, at vi har kontrollen over vores eget liv, der motiverer os til at forfølge vores drømme – uanset hvad livet kan byde os på.

I et interview med Consequence fortæller SZA, at hun altid har lavet musik, da det er hendes naturlige remedie og terapi. Det hjælper hende med at forstå en mening med, hvad der sker i den store verden samt at finde sin egen plads i galskaberne. Hun bruger musikkens magi til at afkode sin fortid samt lære sig selv bedre at kende.

Med sin musik guider SZA os gennem sin ærlige fortælling om menneskelige fejl og brudte forhold, som netop ofte møder unge, der samtidig skal lære at elske sig selv. Hun lærer os, at disse fejl ofte er forårsaget af idéen om, at man skal være i det perfekte Disney-forhold. Og at de facader, man sætter op for at ignorere røde flag, er dem, der resulterer i usikkerhed, hjertesorg og blokerede telefonnumre. For kvindelige lyttere er hun den trøstende forsikring om, at man ikke er alene, når man ofte bliver påvirket af, at man konstant skal udstråle, at man er lykkelig, og at alt går ens vej. SZA er et smukt eksempel på, at det er helt okay at føle sig usikker og sårbar i stedet for at stræbe efter frygtløshed.

Illustration af Emma Louise Wilson