Jeg genkender forår
Der ligger minder i årstiden, i naturens gang, i duftene, lyset og naturen, der springer ud.
I Arendse’s digt fornemmer man forårets tegn indeni og udenfor forfatteren.
Det langsomme stille lys
der bliver der helt til om aftenen
lun luft
blød jord
en fremmed med velkendte øjne
knopper i træerne
hænder der holder om mig
sol der varmer mig
når mig
selvom jeg ikke troede, det var muligt
at forelske sig igen
ligger jeg vågen i lyse tidlige morgener
tænker
spekulerer
på fremtiden
og fortiden
mærker sorgen i årstiden
da du gik fra mig
blive væk
tage væk
efterlade
ikke tænke
men mærke følelsen
af at det kan ske igen
med en anden
Hvad tænker du?