Jeg genkender forår

02. maj 2022

Der ligger minder i årstiden, i naturens gang, i duftene, lyset og naturen, der springer ud.
I Arendse’s digt fornemmer man forårets tegn indeni og udenfor forfatteren.

Det langsomme stille lys
der bliver der helt til om aftenen
lun luft
blød jord


 

en fremmed med velkendte øjne
knopper i træerne
hænder der holder om mig
sol der varmer mig
når mig

selvom jeg ikke troede, det var muligt
at forelske sig igen
ligger jeg vågen i lyse tidlige morgener
tænker
spekulerer
på fremtiden
og fortiden


mærker sorgen i årstiden
da du gik fra mig
blive væk
tage væk
efterlade
ikke tænke
men mærke følelsen
af at det kan ske igen
med en anden

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Læs mere her