Din sommerguide til genbrug og god kvalitet

Kære læser, hvis du tænker at dette bliver en guide til de bedste genbrugsbutikker du skal besøge i sommer, så tager du fejl. Men når jeg nu har lokket dig herind under falske forudsætninger, så skal vi tale lidt om tøj. På sådan et rigtigt nørdet kvalitetsplan, for tøj er mega vigtigt. Det er en af de forbrugsvarer vi alle sammen køber, industrien er den anden mest forurenede i verden og branchen genererer milliarder i omsætning.

Jeg skal nok undlade at plage jer med en anti-Fast Fashion-prædiken, for den har vi alle hørt. Til gengæld har jeg brugt min faglighed som tøjdesigner og skrevet en guide til hvordan du finder kvalitetstøj. Så du ikke bare har super smukt tøj, men også noget som holder de næste mange år. God fornøjelse.

Hvorfor kvalitet?

Da jeg var barn, havde min mor to klædeskabe. Det ene var det tøj hun brugte, fyldt med habit jakker i mørkeblå og matchende nederdele. Det andet var et gammelt fyrretræsskab fra starten af 1900-tallet fyldt med krummelurer og små ansigter i malingen, det kaldte vi ”Det Magiske Skab”. ”Det Magiske Skab” rummede alt det luksustøj min mor havde købt, da hun var ung i 80’erne og 90’erne, single, uden børn og med en ingeniør løn. Hver gang jeg skulle noget og var usikker på mig selv, ville hun sige ”Kom, vi ser lige hvad der er i skabet”. Da min lillebror blev konfirmeret, havde jeg en 90’er kjole på med stort chiffon skørt i mørkeblåt med hvide polkaprikker og en gang til en skolefest, lånte jeg en elegant gulvlang rød kjole. Den var nok lidt upassende, men den var smuk, fordi den havde en meget dyb ryg og stoffet var så fint, at den smøg sig om kroppen.

Alt tøj i det skab var kvalitetstøj. Solide mærkevarer fra dengang brands og håndværk hang sammen. I dag er det ikke sådan. Pris og kvalitet går ikke hånd i hånd, for mærker sælger ikke tøj, de sælger en livsstil, et tilhørsforhold og ikke mindst status. Derfor er det så vigtigt at forstå hvad kvalitet egentlig er, og specielt hvad det er for dig. For mig handler kvalitet meget om en kropslig oplevelse. Jeg elsker silke, fordi det føles som at gå i køligt vand. Jeg elsker fint strikket uld, fordi det føles som et godt langt kram, og jeg elsker en godt konstrueret jakke med firkantede skuldre, fordi det får mig til at føle mig magtfuld.

Her må du gerne stoppe din læsning i et minuts tid, lukke øjnene og prøve at finde ud af hvilken følelse du gerne vil have i dit tøj.  

Har du den? Godt, så hold fast i det billede og fortsæt med at læse.

Materialer

Når jeg taler om materialer, så mener jeg fibre. Altså den grundsubstans stoffet er vævet eller strikket af. Nogle gange vil du opdage, at mærker angiver ”satin” som et materiale. Det lyder vældig eksklusivt, men er i virkeligheden misvisende, for satin er ikke et materiale, det er en vævnings type. Følgende kan man altså købe både silkesatin, bomuldssatin og polyester satin, hvor kvaliteten svinger markant afhængigt at hvilken fiber som er brugt.

Når jeg køber brugt tøj, går jeg altid efter naturlige materialer. Det gør jeg, fordi man sveder mindre i dem, de føles dejlige mod kroppen, og fordi de ikke udleder mikroplast i min vaskemaskine.

Naturmaterialer

Bomuld er nok det mest kendte naturmateriale. Det kommer fra en blomst, hvor fibrene plukkes af stilken og derefter vaskes og spindes til garn. Bomuld har en lang række anvendelsesmuligheder, det er godt i skjorter, bluser og denim mm. Har man fat i en høj kvalitets bomuld, vil det føles en lille smule stift, sådan lidt som tykt papir. Den kvalitet er god i skjorter og jakker, til gengæld vil man tit finde en blødere kvalitet i kjoler og bluser. Når man køber bomuld, er det vigtigt, at der ikke er andre fibre indblandet, glem denim med stræk. Har man først blandet elastan i bomuld, holder materialet markant dårligere i vask.

Bomuld egner sig godt til:

–          Skjorter

–          Lette kjoler

–          Bluser

–          Bukser

–          Nederdele

–          Denim (Køb altid denim i 100% bomuld)

–          Lette jakker

Bomuld egner sig dårligt til:

–          Jakkesæt

–          Strik (det er en subjektiv holdning, men min oplevelse er, at strikken tit bliver stiv)

Hør er ligesom bomuld en plante, men her kommer fibrene fra selve stilken, som høstes og rådner på marken til fiberen kan separeres fra resten af planten. Går man med hør, skal man leve med at det krøller, der er simpelthen ikke noget at gøre. Jeg synes personligt, det giver et eksklusivt luksus krøl, men som sagt skal man være til det. Hør kan opleves groft, og hvis det er tilfældet, har man fået fat i en dårlig fiberkvalitet*. Når det er varmt i vejret er hør genialt, da det suger sved og tit er vævet ret tyndt, så køb gerne sommertøj i hør.

Hør egner sig godt til:

–          Lette kjoler

–          Skjorter

–          Bluser

–          Nederdele

–          Jakkesæt (Her er det vigtigt at kvaliteten er i orden, køb gerne italiensk)

Hør egner sig dårligt til:

–          Bukser (hør er ikke stærkt nok til friktionen imellem lårene, med undtagelse af det gode jakkesæt)

–          Jakker

–          Strik (Samme problem som bomuld)

Silke er en animalsk fiber*, dvs. at den kommer fra et dyr. Nærmere bestemt en sommerfuglelarve, som spinder tynde tråde, der opbygger dens puppe. Vi vikler så trådene ud, inden larven bliver til en sommerfugl og spinder den til garn. Fordi tråden som regel er meget lang, føles silke meget blødt og skinner tit. Man skal passe på med silke, for det er et ret skrøbeligt materiale, derfor skal det vaskes forsigtigt. Til gengæld er det helt utroligt smukt og egner sig godt til særlige lejligheder eller lidt hverdagsluksus. Sveder man meget, er det en god ide ikke at have silken for tæt på armhulen, da svedpletter kan være svære at fjerne.

Silke egner sig godt til:

–          Kjoler

–          Skjorter

–          Bluser

–          Tynd strik

–          Slips

–          Tørklæder

Silke egner sig dårligt til:

–          Bukser (Sidste sommer købte jeg de smukkeste kinesiske silkeshorts, de holdt knap en måned…)

–          Jakker

Uld er vel mest noget, man kender fra hjemmestrikkede sweaters, som man aldrig går med, og det er en skam! Uld er typisk pelsen fra får, selvom man også kan få både kamel og kaninuld. Der er mange begreber inden for uld. Merinould er en særlig lækker kvalitet fra racen Merino får. Angora er kaninuld fra racen angorakaniner. Lamme uld er fra unge lam. Mohair-og kashmiruld stammer begge fra geder. De fleste af de nævnte uldtyper er ret dyre og finder man fx. merino i genbrugen, er det bare at købe! Typisk er de blandet med almindelig uld og det er rigtigt fint, da de ikke er så stærke på egen hånd. Man skal aldrig købe uld som kradser, for så er fibrene for korte. Heldigvis findes der masser af lækker og blødt uld derude, så det er bare at lede. Udover at være godt i strik, er uld genialt til jakkesæt og frakker, fordi fibrene kan væves meget fast. Det gør, at habitjakker sidder flot over skuldrene og bukser beholder deres pressefolder.  

Uld egner sig godt til:

–          Strik (Både tyndt og tykt, i sweaters og undertrøjer)

–          Bukser

–          Jakker

–          Frakker (Køb aldrig frakker i andet end uld, læder eller pels)

–          Jakkesæt

Uld egner sig dårligt til:

–          Ikke noget. (Ej, det passer nok ikke helt, men der er altså meget få ting uld ikke kan. Det skulle da lige være jeans.)

Hvis dit klædeskab kun består af disse fire materialer, så er du virkelig godt på vej!

Syntetiske materialer

Viskose er en meget besværlig fiber at definere. Det er teknisk set en vegetabilsk fiber, men jeg ville nok ikke definere den som en naturfiber. Grunden til det er at viskose kommer fra træaffald og for at nedbryde træ til en fiber man kan spinde med, skal det igennem en meget lang kemisk proces. Klimamæssigt er det et klart problem, men det er også en udfordring for kvaliteten. Viskose er nemlig ikke et ret stærkt materiale, fordi de fibre man kan få ud af træ, typisk er ret korte. Jeg plejer kun at købe viskose brugt, hvis jeg virkeligt godt kan lide designet og så vasker jeg det forsigtigt. Brug guiden for silke, hvis du skal købe noget i viskose, men prøv at undgå det så vidt muligt.

Viskose er kendt under mange navne: modal, bambus og rayon. Der findes sikkert flere og der kommer hele tiden nye varianter, men disse er de mest almindelige.  

Polyester er den mest kendte syntetiske fiber og ligesom alle de andre består den af plastik. Det vil sige, at det dybest set er et olieprodukt. Polyester kan jeg ikke anbefale til ret meget, det er ubehageligt at have på, fordi det kan kradse, og fordi kroppen har svært ved at ånde igennem det. Til gengæld kan det være ret stærkt, og derfor er der nogle typer tøj, hvor det giver mening. Polyester er også en meget billig fiber at arbejde med og derfor produceres der sjældent kvalitetstøj i det. Dog kan det være svært at undgå, hvis man er på udkig efter fx brugte gallakjoler, man må enten lede længe efter noget i silke eller leve med plasticpose følelsen en enkelt aften. Hvis man ser et label med teksten ”recycled polyester”, skal man holde sig langt væk. Det lyder nemlig, som om det er genbrugt polyester tekstil, men det kan indtil videre ikke lade sig gøre. I stedet er det primært plastikflasker, og her findes jo et markant bedre system, som man kunne implementere i stedet for, nemlig pant. Når plastik først er blevet til polyester, kan det desuden ikke genanvendes igen, derfor er det nødt til at blive brændt af.

Polyester egner sig godt til:

–          Sportstøj

–          Palietter (Her er der tale om en virkelig klimasynder, så medmindre du elsker palietter så lad være med at købe den nytårskjole)

Polyester egner sig dårligt til:

–          Alt andet   

Der er også en række andre syntetiske fibre som ligesom polyester er et plastprodukt. Dem forholder jeg mig til på præcis samme måde. Det kunne være: acetat, akryl, nylon og spandex mm.

Konstruktion

Konstruktionen af et stykke tøj handler om, hvordan det er sat sammen. Her kan man få en ret god ide om tøjets kvalitet, fordi selve konstruktionsprocessen er den mest tidskrævende i produktionen. Konstruktionen er den, som bestemmer hvilken form tøjet har og hvordan det sidder på kroppen. Hvis du prøver et stykke tø,j som sidder mærkeligt på dig, så lad være med at købe det. Efter al sandsynlighed er det tøjets konstruktion, der er noget galt med, ikke din krop. Har man brugt lang tid på at sy tøjet sammen, har det typisk en mere lækker finish og en længere levetid. Når man ser på konstruktion, skal man kigge på indersiden af tøjet og man ser primært på sømmene, som er der, tøjet er syet sammen. Der er mange forskellige typer af sømme og de indikerer forskellige kvalitet afhængigt af, hvilken type tøj de er brugt i.

Overlock søm er en søm, man syr i kanten af stoffet for, at det ikke skal trævle. Hvis du kan se kanten af stoffet, og der ikke er en overlock eller evt. en siksak søm, skal du ikke købe det. Hvis du står med et stykke tøj, som kun er holdt sammen af en overlock, skal du heller ikke købe det. Her er t-shirts undtagelsen, de holdes oftest sammen af en overlock, og det er helt fint.

Stikkestings søm er den mest almindelige søm til u-elastisk tøj, altså skjorter, jakker osv. Hvis du kan se, at tøjet er syet samme med en lige stikning og med overlocket kant, kan det være rigtigt fint. Men det er også den mest almindelige måde at samle tøj på og er ikke i sig selv en kvalitets markør. Se gerne på om sømmen hænger fladt eller den trækker skævt i stoffet.

Franske sømme er en teknik, hvor man ikke kan se kanten af stoffet inde i tøjet, man kunne også kalde det en skjult søm. Det er en tidskrævende proces og indikerer derfor kvalitet, man bruger det typisk i tyndt stof, fx silke.

Hong Kong sømme er endnu en tidskrævende teknik, hvor man i stedet for at overlocke kanten af stoffet gemmer den i et kantebånd. Her vil man heller ikke kunne se kanten af stoffet. Jeg har kun set det brugt i hør jakkesæt af høj kvalitet.

Kædesøm er en sømtype, som bruges i strik. Man kan groft sige, at hvis strik er overlocket sammen, er det lav kvalitet og hvis det er syet med kædesøm, er det høj. En kædesøm ses som en masse små ”led” der hænger sammen med hinanden. Fordelen ved den type søm er at den er elastisk og derfor god i strik.

Jeans søm bruges kun i jeans og er også en teknik, hvor man skjuler kanten af stoffet, lidt ligesom en fransk søm, den er bare mere flad. Fordelen ved en jeans søm er, at den er meget stærk, og det er godt, fordi jeans er udsat for meget slid. Hvis du kan se en overlocksøm inde i dine jeans, skal du lade være med at købe dem. Den type søm er nemlig ikke stærk nok til langvarig brug og du kan opleve, at sidesømmen flytter sig om foran på benet eller simpelthen sprækker.

At være opmærksom på sømme er det vigtigste i langt det meste tøj, den enkelte undtagelse er jakkesæt hvor du slet ikke skal kunne se en søm af nogen slags i jakken. Hvis den er lavet ordentligt, er den helt foret. Det vil sige, at et glat stof er sat inden i jakken, så den er nem at få på og glider let på kroppen. Det eneste tidspunkt hvor en habitjakke må være uden for er i hør jakkesæt med Hong Kong sømme. Grunden er at i et sommerjakkesæt skal man have så få lag stof som muligt for, at det ikke bliver for varmt.

Hvis du er kommet hele vejen igennem denne artikel, så er jeg virkelig lykkelig. Jeg ved godt det er langt og lidt tørt, men det er altså vigtig viden for både dig og planeten. Hvis bare du husker at kigge efter både konstruktion og materiale, når du køber tøj, så skal du nok finde guld derude. Nu vil jeg ønske dig al held og lykke med din genbrugsjagt i sommer.

---

Tekst: Ida Florin Voldsgaard
Visuelt: Josefine Kynne
Redaktør: Laura Rye Bislev