Dokumentaren ‘Ekko af kærlighed’ undersøger, hvad ægte kærlighed er
Cornelia har set dokumentarfilmen ‘Ekko af kærlighed’ og har talt med instruktøren bag, Zara Zerny. Filmen er fuld af autentiske og sanselige fortællinger om at miste sin livspartner og et varmt kram i en kold datingverden.

Foto: Jacob Sofussen, ‘Ekko af kærlighed’
Evige sommerfugle i maven
Hvad er ægte kærlighed? Jeg var engang så forelsket, at jeg fik feber. I 48 timer svingede min kropstemperatur mellem 39 og 39,8 grader. Høj feber havde jeg. To dage efter var feberen væk, og det samme var forelskelsen, som havde de høje temperaturer brændt alle sommerfuglene, der fløj rundt i min mave.
Den kortvarige forelskelse synes jeg ikke, man skal kimse af, men jeg er fascineret af og har meget stor respekt for de par, der er sammen stort set hele livet.
Filminstruktør Zara Zernys dokumentar ‘Ekko af kærlighed’, der udkom i 2023 og lige nu kan ses på DR TV, hylder de sommerfugle, der varer ved, og som ikke kan brændes af feber, hverdagsliv eller livets op- og nedture.
Som ikke engang slås ihjel af døden, men som flyver videre i hjemmet, og for eksempel dukker op, når der skal købes blomster, og en afdød partners yndlingsfarve stadig smukt får lov at diktere farven på dem.
Til lyden af Edvard Griegs ‘Solveigs sang’ inviteres vi ind i Elly, Finn Erik, Flemming, Inger, Kirsten, Ove, Peter, René og Ruths rørende jordnære og livsbekræftende fortællinger. Efter deres lange liv sammen, deler de lyslevende minder om deres afdøde ægtefæller.
Filmen handler nemlig i højere grad om livet end om døden, på trods af at det netop er døden, som livet anskues ud fra, i dokumentaren.

Klik her og Støt SEIN
Filmen er en undersøgelse af, hvad kærlighed er, og en påmindelse om, at sommerfugle i maven ikke blot er et ungdomsfænomen.
Rent filmisk undrestreges dette blandt andet ved, at vi ser de ældre i bevægelse, et sjældent syn på film. Jeg vidste ikke, at det manglede i mediebilledet, før jeg studsede over det usædvanlige syn i dokumentaren.
Og det er et bevidst valg fra instruktøren Zara Zernys side:
“Jeg ville ikke lave en traditionel reportagefilm om den ældre generations stillestående liv, men derimod levendegøre alt det liv, der er inde i dem,” fortæller hun.
“Artistiske billeder af ældre mennesker er ekstremt smukke, synes jeg, og er noget, vi ikke ser nok af.”
Plads til flygtige forelskelser
Til trods for at vi i filmen præsenteres for det livslange følgeskab, er der ingen udskamning af den flygtige epokeforelskelse, som måske blot varer et par år, før vejene skilles. Tværtimod, Ove har fået en ny kæreste, som fortæller ham, at han er sexet:
“At være 84 og få at vide, at der er nogen, der synes, at man har en sexet krop, det er virkelig en stor gave,” siger han i filmen.
Elly har en kæreste, som siger, han elsker hende, men de ord er for hende for stærke til, at hun kan tage dem i sin mund. De ord tilhører hendes afdøde mand Aksel, forklarer hun.
Netop budskabet om, at livet ikke slutter, når man bliver ældre, men at det er muligt at møde nye mennesker og blive forelsket på ny, selvom man har rundet de 80 år, var vigtigt for Zara Zerny at få med i fortællingen:
“Den angst, vi har som yngre mennesker om, at vi stopper med at føle os sexede og opleve nærhed med nogen, når vi bliver ældre, ville jeg gerne punktere.”
Zara Zerny portrætterer med dokumentaren ligeledes en generation, for hvem forelskelse er opstået på anden vis, end den for mange gør i dag, hvor dating apps spiller en større rolle.
Jeg tror ikke, den ældre generation ved mere om kærlighed end den yngre. Jeg tror, vi kan lære meget af hinanden.
Det er efterhånden trivielt at læse om Tinders swipe-kultur. Den uforpligtende relation bygget op i gennem ultrakonstrueret format: en dating app.
Vi ved godt, at det ikke nødvendigvis er den mest holdbare måde at udvikle en relation, at ghosting og en laissez faire-tilgang til hinandens følelsesliv ofte følger med, at det ofte giver en helt anden dybde til en relation at lære hinanden at kende i virkeligheden, vi ved det godt.
Ikke desto mindre havde 600.000 mennesker i 2022 ifølge Danmarks Statistik en profil på Tinder. Og bevares, jeg har da personligt selv haft mange virkelig sjove, lærerige og værdifulde oplevelser som følge af det virtuelle datingmarked og i mødet med den flygtige forelskelse.
Men det er betryggende at få lov til at være vidne til den dybe, ægte og livslange kærlighed.

Foto: Jacob Sofussen, ‘Ekko af kærlighed’
Til trods for at filmen portrætterer den rene, ægte kærlighed, hvor vedholdenhed og samarbejdsvillighed har været afgørende komponenter i et langt følgeskab, efterlader den mig ikke med dårlig samvittighed over manglende stamina i egne kærlighedsrelationer. Den er ikke en løftet pegefinger eller en appel om evig troskab, til døden os skiller.
“Jeg tror ikke, den ældre generation ved mere om kærlighed end den yngre. Jeg tror, vi kan lære meget af hinanden” siger Zara Zerny og fortsætter:
“Der sidder en masse mennesker i samfundet, som, vi tror, er spøgelser. Vi vil ikke slås med dem, vi vil ikke have sex med dem, ergo bliver de ligegyldige i vores øjne, og det behøves de ikke at være. Det er det, filmen prøver at vise.”
Og det gør filmen gennem de medvirkendes erindringer om deres livspartner, men også gennem fortællinger om, hvordan kærlighed kan opleves på talrige måder og i mange niveauer.
En lørdag eftermiddag i bus 1A på Østerbrogade sidder jeg drivvåd af regn og kigger ud af vinduet. Her kommer et par i 40’erne løbende sammen under en paraply i heftigt regnvejr, grinende. En tåre triller ud af mit øje ved synet, og jeg tænker straks på den dokumentarfilm jeg så dagen forinden, om den livslange kærlighed.
Jeg har set dokumentarfilmen ‘Ekko af kærlighed’, og når en film tager sin plads i mig en lørdag eftermiddag i 1A, ved jeg, at den har gjort indtryk.
Tekst: Cornelia Munch Moesgaard
Redaktør: Laura Rye Bislev
Ej det lyder så smukt, den vil jeg se nu:)