Drømmen om en bæredygtig filmproduktion

Omkostningerne af vores filmproduktion

En af mine største drømme er at kunne leve af at lave film, men det kræver, at vi producerer med mere omtanke for vores miljø og klima.

“Hvert år udleder den globale underholdningsindustri millioner af ton CO2. Afhængigt af produktionens størrelse kan film i gennemsnit udlede mellem 391 ton CO2 for en lille produktion og op til 3.370 ton CO₂ for store blockbusters som Oppenheimer eller Barbie – det svarer til at forsyne 656 hjem med strøm i et år”, skriver det Amerikanske magasin Time.

Bæredygtighed er sjældent et primært fokusområde i filmindustrien. Mange produktioner centrerer sig typisk om at skabe et teknisk og visuelt velfungerende værk, der fanger publikum – ofte uden det store hensyn til klimaaftrykket. 

Det kan betyde, at der vælges en spektakulær lokation, selvom det kræver en lang flyrejse, at der bliver bygget et helt nyt set frem for at genanvende eksisterende løsninger, eller at der bruges dieseldrevne generatorer, der holder udstyr kørende i flere dage samt tunge strømforbrugende lamper.

Lad os se på to af de mest miljøbelastende amerikanske filmproduktioner siden 2019:

• Walt Disney’s The Little Mermaid udledte 5.127 tons CO2, hvilket er næsten dobbelt så meget som branchens benchmark på 2.600 tons.

• Walt Disney’s Snow White udledte 3.153 tons CO2, hvilket er 62% højere end gennemsnittet for en storproduktion.

Der findes desværre ikke nogle specifikke tal fra danske filmproduktioner, men ifølge SDU (Syddansk Universitet) udleder en dansk spillefilm i gennemsnit 60 tons CO2, hvilket er væsentligt mindre end for eksempel en amerikansk Hollywood produktion. 

Ifølge interne kilder har danske støtteorganisationer som Den Vestdanske Filmpulje (DVF) og Det Danske Filminstitut (DFI) et ønske om, at deres produktioner fremstår så bæredygtige som muligt. Bag facaden ser virkeligheden dog anderledes ud.

På Sommerdahl blev der serveret vegetarisk mad, mens der samtidig blev sendt runnere ud på daglige kilometerlange indkøbsture. Under optagelserne til Kastanjemanden 2 kørte produktionen 20 benzindrevne personbiler og fem busser. Eksempler der tegner et billede af en branche, hvor den grønne profil langt fra altid matcher praksis.

Missionen om en grøn filmproduktion

Miljøomkostningerne af vores filmproduktion er høje, men der findes heldigvis gode løsninger. Jeg har derfor samlet fem konkrete løsninger til at gøre filmproduktionen mere bæredygtig.

Energi- og ressourceforbrug

Skift tungt strømforbrugende lys ud med LED-lamper eller practicals som f.eks. bord- eller loftslamper, da de ofte er mere energibesparende og brug eventuelt solceller til opladning. Udnyt det naturlige lys så meget som muligt, og tilrettelæg optagelserne derefter.

Forbrugskultur og udstyrsjagt

Ligesom Apple lanceres der også nye filmkameraer og objektiver. Ved at genbruge, leje eller dele udstyr i stedet for at købe nyt, kan vi spare både penge og ressourcer. Det er mere bæredygtigt – og viser samtidigt, at godt filmhåndværk afhænger mere af kreativitet, lys og fortælling end om at have det nyeste og mest moderne udstyr.

Bæredygtige sets og rekvisitter

Hvis du skal bygge scenografi så brug genbrugsmaterialer eller mal over allerede eksisterende løsninger og lej kostumer og rekvisitter frem for at købe nyt – det kan ofte lejes fra teatre eller andre produktioner. Du kan også spørge i dit netværk, om noget kan lånes eller lejes. Efter optagelserne er færdige, kan rekvisitter og kostumer med fordel gemmes til andre produktioner, privat brug eller gives videre til genbrug.

Engangsplastik, emballage og papir

Medbring drikkedunk og termokop eller sørg for genanvendelige kopper og service til hele holdet, der kan genbruges på andre produktioner – så slipper vi for unødig engangsplastik og emballage. Skudplaner og dagsplaner kan holdes digitalt i en fælles mappe, da det kræver mindre papir.

Catering og affald

Lav grøn mad til hele produktionen, da det har et lavere CO2 aftryk. Sorter affald i separate affaldscontainere og genbrug det, der stadig fungerer og tag eventuelle rester af mad, der er tilovers med hjem, så vi undgår, at det bliver smidt ud.

Heldigvis arbejder dele af branchen også selv på at fremme bæredygtighed. Det gør den gennem forskellige tiltag. 

Green Producers Club tilbyder et forskningsbaseret klimaværktøj til film- og tv-produktioner kaldet Green Producers Tool. Med EU-støtte tilpasset Norden hjælper værktøjet med at reducere CO2-udledninger og bidrage til Parisaftalens mål om 55% reduktion. Via en computer eller app kan produktioner budgettere for mad og transport og se hvilke valg, der er mest klimavenlige. Den kan også indsamle data om hvilket udstyr, der er blevet brugt, og beregne udledningen af CO2.

Bæredygtig film- og tv-produktion (BFTP) er en dansk alliance af Vision Denmark og en række filmvirksomheder – herunder Det Danske Filminstitut, DR og TV2, der har til formål at understøtte grøn omstilling i branchen. Alliancen samler viden, tilbyder kurser, råd og værktøjer, og fremmer internationalt samarbejde om klimavenlig produktion, så miljøhensyn går hånd i hånd med indhold, arbejdspladser og konkurrenceevne.

Nordisk Panorama er en svensk non-profit organisation, der repræsenterer nordiske filmskaberes perspektiver på verden gennem dokumentarer og kortfilm. Organisationen har også en bæredygtighedspolitik, hvor de blandt andet serverer vegetarisk og vegansk mad til deres ansatte og frivillige og sorterer affald.

Jeg har spurgt i mit netværk om folks erfaringer med bæredygtighed i filmbranchen. Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, giver den stadig indblik i tendenser og holdninger i branchen. Blandt syv respondenter med forskellige roller, svarer 57,1%, at de synes bæredygtighed bør være meget vigtigt, og kun 14,3% svarer, at de ikke synes, det bør være vigtigt. Størstedelen af respondenterne har erfaring fra branchen i 1-3 år, hvilket antyder, at der allerede tidligt er opmærksomhed på bæredygtighed i en filmskabers karriere.

Ligeledes oplever 57,1%, at indsatsen for bæredygtighed er tilstrækkelig. En af respondenterne skriver blandt andet, at der bliver gjort en indsats gennem brug af drikkedunke, genanvendeligt bestik og planlægning af transport.

Andre fremhæver dog, at branchen ofte “snyder sig selv” på grund af dovenskab eller komfort, hvilket understøtter oplevelsen af, at indsatsen stadig er utilstrækkelig. 

Motivationen kan blandt andet styrkes gennem økonomisk støtte, bedre planlægning og grønne initiativer som centrale drivkræfter, udtaler et par af de adspurgte, mens andre mener, at klimaforandringerne i sig selv er nok til at motivere.

Tekst: Rose Madeleen Guiseppi
Redaktør: Filippa Wolf
Visuelt: Mie Horsbøl Rasmussen