Pipeline
I september havde filmen PIPELINE – PFA PENSIONS OLIESPOR GENNEM UGANDA premiere. Louise har talt med en af aktivisterne bag filmen om de erkendelser, den efterlod.
Til COP30 tilbragte verdens ledere to uger dybt inde i Amazonas grønne hjerte. Belém i Brasilien blev et symbol på de konsekvenser, som lokalbefolkninger efterlades med i de dele af verden, hvor klimaforandringer rammer hårdest. Disse mennesker må dagligt leve med klimamæssige konsekvenser, og samtidig får de sjældent del i gevinsterne. Et lignende spændingsfelt gør sig gældende i Østafrika, hvor en 1.443 kilometer lang olierørledning er under opførelse.
East African Crude Oil Pipeline, også kaldet EACOP, bliver verdens længste opvarmede olierørledning. EACOP skal transportere op mod 200.000 tønder olie om dagen fra det vestlige Uganda gennem Tanzania til kysten, hvor olien skal sælges på det internationale marked. Bagsiden er, at projektet påvirker tusindvis af mennesker langs ruten, og samtidig står de lokale beboere til at få et minimalt udbytte af de økonomiske gevinster, som olieudvindingen forventes at skabe.
Det har aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse sat sig for at undersøge i filmen PIPELINE – PFA PENSIONS OLIESPOR GENNEM UGANDA. Felics Lindberg Pedersen, Marie Rørby & Caroline Bessermann rejser til Uganda for at følge konstruktionsspor gennem landet. Undervejs i filmen møder man de mennesker, hvis hverdag påvirkes af EACOP-projektet og lokale aktivister, som risikerer deres liv i forsøg på at stoppe olieboringerne.
Fra ’Pipeline’. (foto: Den Grønne Ungdomsbevægelse)
PFA’s investeringer i EACOP
Felics Lindberg Pedersen optræder både foran og bagved kameraet i Pipeline-filmen, og for ham var den største erkendelse under optagelserne, hvor voldsomme de menneskerettighedskrænkelser, der sker i Uganda, egentlig er:
”Det var enormt tankevækkende at møde alle de her mennesker, som mister deres livsgrundlag og vide, at det er min egen pension, der bidrager til det”.
Den franske oliegigant TotalEnergies er en af hovedaktørerne bag etableringen af olierørsledningen, og det viser sig, at Danmarks største kommercielle pensionskasse PFA har investeret over 1,3 milliarder i TotalEnergies. Hver 5. dansker har deres pensionsopsparinger hos PFA, hvilket vil sige, at 1,3 millioner danskere tjener penge på projektet.
De ugandiske aktivisters kamp
Tilbage i Danmark, er en af de oplevelser, der har gjort størst indtryk på Felics, møderne med de mange lokale aktivister:
”Noget af det vildeste for mig var at møde de her mennesker, som vi jo har så meget til fælles med, når vi går på gaden med plakater og skilte og kæmper for de samme ting, men de risikerer virkelig, modsat os, alt”.
Han fortæller, at de lokale aktivister lever et liv på flugt fra myndighederne i frygt for at blive fængslet og retsforfulgt af ugandiske myndigheder. De kan ikke få et arbejde, og mange har sagt farvel til deres familier, fordi det er for risikabelt for familierne at associere sig med dem.
Fra ’Pipeline’. (foto: Den Grønne Ungdomsbevægelse)
Disse aktivister kæmper en kamp på vegne af de mange mennesker, som lever med ekstreme omkostninger på grund af EACOP-projektet. De kæmper for de landmænd, hvis levegrundlag er blevet forvandlet til byggeplads, og for de mennesker, som har mistet familiemedlemmer, fordi elefanter, skræmte af støj og lys fra olieboringer, vandrer ind i befolkede områder og tramper folk ihjel.
Forskellige fortællinger om virkeligheden
Men der er stor forskel på den virkelighed, der foregår i Uganda, og den, som TotalEnergies fortæller til omverdenen. Ifølge TotalEnergies slår virksomheden hårdt ned på menneskerettighedskrænkelser, og de kompenserer befolkninger, der er nødsaget til at flytte for at gøre plads til projektet.
Men virkeligheden er en helt anden, hvis man spørger civilsamfundet og NGO’ers uafhængige rapporteringer. Det er derfor, at Felics og sine meddokumentarister følte sig nødsagede til at lave en film om emnet. Men undervejs i deres rejse gennem Uganda, stødte de på modstand, der skulle vise sig at blive en udfordring for deres arbejde med filmen.
Fra ’Pipeline’. (foto: Den Grønne Ungdomsbevægelse)
Jo tættere aktivisterne kom på olieinfrastrukturen, desto mere militær var der til stede. Selvom det franske olieselskab har hovedejerskab i EACOP-projektet, har den ugandiske regering også en lille del ejerskab, og derfor står det ugandiske militær og politi for at skulle beskytte olieinfrastrukturen.
”At tale imod olien i Uganda er at tale imod styret – hvis man gør det, får man myndighederne på nakken, og så har man ikke lov at være der”, fortæller Felics.
De hørte historier om europæere, der tidligere var blevet deporteret på grund af deres blotte tilstedeværelse. De vidste altså, hvad de var oppe imod, og derfor var aktivisterne på en undercover-mission. Ved at alliere sig med lokale aktivister, var de i stand til at undgå mødet med det ugandiske militær.
Fra ’Pipeline’. (foto: Den Grønne Ungdomsbevægelse)
Missionen ender i hjertet af Ugandas ældste nationalpark, Murchison Falls National Park. I en safari jeep kører disse lidt særlige turister rundt med en ting for øjnene. Da mørket er faldet på over nationalparken, får de deres chauffør til at køre helt tæt på olieplatformene, men der går ikke lang tid, før de bliver opdaget, og det ugandiske militær forviser dem fra området.
Efterreaktioner på filmen
Pipeline-filmen har skabt forskellige reaktioner. Felics fortæller, at mange af dem, han har talt med, er chokerede og forargede over PFA’s ageren i relation til EACOP-projektet. Til premieren på Pipeline-filmen faciliterede Den Grønne Ungdomsbevægelse en debat med PFA’s direktør Rasmus Bessing og nogle af aktivisterne bag filmen.
PFA forsvarer deres investeringer i TotalEnergies med, at pensionskassens indblanding i selskabet, er den måde, de bedst kan bidrage til at gøre TotalEnergies grønnere og mere klimabevidste. Det tyder altså ikke på, at premieren på pipeline-filmen har ændret det store for PFA’s investeringer i oliegiganten, men Felics fortæller, at deres arbejde som aktivister langt fra er slut endnu:
”Vi er en arbejdsgruppe i den grønne ungdomsbevægelse, der arbejder med at gøre alt muligt andet for at få PFA til at trække sig,” fortæller han og fortsætter:
”Noget af det, vi har gjort er at være ude på rigtig mange arbejdspladser, hvis pension ligger hos PFA, for at informere de ansatte, så de måske får mod på at presse deres egen ledelse til at flytte arbejdspensionen til et andet selskab.”
Felics og arbejdsgruppen håber altså på, at deres arbejde med at få folk til at flytte deres pension til andre pensionsselskaber, kan få PFA til at reagere på kritikken, som filmen blandt andet rejser.
Filmens lærdomme
Der er altså stadig et stykke endnu i arbejdet om at få PFA til at handle, men for Felics er der ingen tvivl om, at arbejdet med filmen har lært ham en anden, lidt deprimerende, ting:
”Jeg er blevet lidt skarpere i min mistillid til institutioner, som f.eks. PFA, fordi at man virkelig skal holde dem i ørerne, hvis man gerne vil være sikker på, at ens penge bliver forvaltet ordentligt.”
Vi skal altså ifølge Felics være skarpe på at holde institutioner til ansvar for deres handlinger. Der vil altid være nogen, der vil prøve at påvirke en fortælling i en bestemt retning for deres egen skyld, og det skal vi være bevidste om.
Imens Den grønne Ungdomsbevægelses aktivister håber på handling fra PFA’s side, er Felics i fuld gang med at redigere en anden film, som de også filmede, da de var i Uganda. Denne skal nærmere blive til en portrætfilm af nogle enkelte klimaaktivister, som de fulgte sideløbende med optagelserne til Pipeline:
”Det er et forsøg på at male et billede af den her, ret nye, klimabevægelse, der er i Uganda, og som ofrer så meget, at de nærmest er villige til at dø for sagen.”
Hvad tænker du?