Du må godt glæde dig til Roskilde – og hade dele af det på samme tid

Dette fortæller psykolog Philippa Lund, da hun beskriver den dobbelthed, man kan opleve på festivalen. Om få dage åbner pladsen på Roskilde op for tusindvis af forventningsfulde festivalgæster, som går en uge i møde med grænseløs fest, hedebølge, støv, alkohol og masser af musik. En grænseløshed, som på den ene side kan opleves som et tiltrængt afbræk fra hverdagens struktur. Men på den anden side kan der midt i forventningerne også eksistere et pres om den perfekte festivaloplevelse, som kræver et højt socialt og energisk niveau, som ikke alle kan finde sig tilrette i.

Netop idéen om, at følelser såvel som mennesker sjældent er enten-eller, er noget af det, psykolog Philippa Lund forsøger at sætte fokus på. Udover at arbejde som praktiserende psykolog bruger hun Instagram og TikTok som platform, hvor hun deler sit budskab. Alt fra Psykologens take på Paradise Hotel til en Terapisnak kan være noget bøvl er bare to ud af mange videoer, som Philippa har på sin instagram profil. 

Philippa måtte selv indse, efter omkring 4 brave forsøg, at Roskilde Festival ikke var et sted hun kunne holde til at være hele ugen. “Der var utrolig meget skam forbundet med den beslutning” tilføjer hun og fortsætter: “Der er også meget festivalskam forbundet med, hvis man ikke er typen, der får vildt meget energi af det og ikke bare lige kan tage hjem.”. Hun beskriver videre, at der kan eksistere et narrativ om festivaloplevelsen: “(…) som en oplevelse der skal være mega grænseløs – og det kan være super sjovt nogle gange (…).  Den der idealisering af Roskilde festival, hvor jeg bare skal fucking ud og smadre, og mudder gør mig intet – man kan hurtigt føle sig forkert ved at have menneskelige grundbehov.”

Ifølge Philippa kan det være svært at anerkende, hvis man synes, at dele af festivalen er hårde. Det skyldes ofte de høje forventninger, der eksisterer hos både en selv og andre, og som kan være med til at idealisere festivaloplevelsen. Når man har forventninger om Roskilde som årets bedste uge, kan det være svært at give plads til, at glæden kan sameksistere med træthed, overvældelse eller ensomhed. Derfor mener Philippa, at man skal huske at være sød mod sig selv ved netop at anerkende disse forskelligartede følelser, som kan eksistere samtidig. 

Philippas budskab

Vi møder Philippa i en baggård på Mejlgade, en af Aarhus’ mest centrale gader. Her bliver vi ført op ad en trappe, indtil vi når klinikken, som Philippa deler med en række andre selvstændige. Allerbagerst ligger et lille, meget velindrettet rum – på den hjemlige og hyggelige måde – med gulvtæppe, billeder på væggene og bøger stående rundt omkring. Her sætter vi os i en sofa med hende placeret overfor i en lænestol – en formation, som hun til dagligt befinder sig i med sine klienter. 

Philippas tilstedeværelse på de sociale medier handler ikke om markedsføring, men startede med et grundlæggende ønske om at nå ud til de unge med et budskab. Philippa mener, at der skal mere opmærksomhed på nuancer bl.a. bag menneskelig adfærd, som hun ellers ofte oplever bliver forsimplet og kategoriseret på en forudbestemt måde. Især på de sociale medier.

Hun oplever, at diagnosticering fylder meget i måden vi taler om os selv og andre på. “Det er meget mit fokus at få lov til at sætte egne ord på sin oplevelse uden at blive puttet i en diagnostisk kategori. Der er generelt enormt store problemer med at kategorisere mennesker ud fra idéen om, at de er forstyrrede. Så det handler om både at udfordre det positive narrativ omkring, at diagnosticering er det vigtigste i hele verden, samtidig med at have en respekt for den funktion, det har i vores samfund lige nu.”. 

Sociale medier kan fungere som et redskab til synlighed og branding, men Philippa bliver fastholdt af sit budskab. “Jeg har et budskab, og det er udelukkende derfor, jeg er på de sociale medier. Jeg ønsker, at der kommer en større forståelse for, at der er nuancer, og at alt ikke er sort-hvidt.”. 

På samme tid gør hun det klart, at hun ikke ser sig selv som en ekspert og vil generelt gøre op med autoritære roller, som fortæller én sandhed. “Min klare opfattelse er, at hvis folk skal være komfortable med at finde dem selv og navigere i dem selv, så bliver jeg nødt til at møde dem som et ligeværdigt menneske.” 

Det håber hun blandt andet kan ske gennem hendes videoer – at der kan opstå en fornemmelse af, at det er okay at have nuancerede og komplekse oplevelser, hvor tingene ikke behøves at være på en bestemt måde. “Folk skal få en fornemmelse af, at de er okay, som de er. Du behøver ikke at skulle forsvare alle de dele, du gør. Du behøver ikke forstå dem. Du behøver ikke at skulle stå til ansvar for det hele, så vi kan godt mødes et sted i midten og hjælpes ad.”

Tilbage til optakten til Roskilde Festival giver Philippa sit bedste råd, til dem der skal afsted:

“Det at du godt må tage pauser, føler jeg er blevet sagt, og måske også efterhånden blevet sagt nok, jeg tror måske mere, at jeg vil anerkende, hvor svært det kan være at finde plads og mulighed for rent faktisk at tage de pauser. Jeg forstår, hvis du har fornemmelsen af, at det er svært at trække dig. Det er svært at tage pause. Det er svært at finde. Også rent økonomisk – er du fx. fra Jylland, så kan du ikke bare lige tage hjem og tage en slapper. Så hvis du føler dig presset af konstant at få at vide, at du bare skal passe på dig selv, og at du bare skal finde de der pusterum, og det faktisk er stort set umulig, så er det ikke fordi der er noget galt med dig. Så tag dine pauser, men det er heller ikke din skyld, hvis det er umuligt.” 

Roskilde Festival kan være årets bedste uge, samtidig med at den er ekstremt udmattende, og begge oplevelser kan sagtens gå hånd i hånd.