En beretning om kasser
I videoen ‘En beretning om kasser’ leger Josefine og Astrid med, hvad det vil sige at “passe i en kasse”. De undersøger, hvordan bybilledet og rammerne omkring os er kasseformede, og hvilken betydning kasse-tænkningen har for de mennesker, der befinder sig i kassen. Er det kasserne, der forstærker den måde, vi er på, eller er det os, der former kasserne?
Kasser kan gøre det nemmere for os mennesker at placere hinanden. Du er på den måde, jeg er på en anden måde. Det er sådan, vi kan adskille og sammenligne os selv med hinanden.
Faktisk kan det forklares helt biologisk. Urmennesket blev nødt til at kunne aflæse dem omkring sig – var det venner, eller var det fjender. I vores samfund er det blot en ud af mange mindre fordelagtige biologiske egenskaber. For ved at placere os selv og vores medmennesker i de såkaldte kasser, risikerer vi både at fejlplacere, begrænse eller negativt påvirke vejen til et mere diverst og mangfoldigt samfundsbillede med plads til os allesammen.
Astrid beskriver sin idé om det således:
“Jeg tror, at grunden, til at mennesker ønsker at sætte sig selv og andre i kasser, er, fordi det kan være nemmere at leve ud fra en særlig forventning til sig selv og andre.”
Video: Astrid Eskebæk Hansen & Josefine Sørensen
Illustration: Maria T N Nguyen
Redaktører: Maria T N Nguyen & Jané Gad Akrawi
Hvad tænker du?