En hyldest til Filmstriben

Kollage af Maria Nekman Arevad

Med fingrene scroller jeg op og ned, fra side til side på min yndlingsstreamingtjeneste Filmstriben.dk for at finde en film, der kan drysse lidt ekstra perspektiv på min ellers grå og vanlige vinterdag.

Filmstriben og jeg er ikke gift. Det er ikke et gammelt forhold, for jeg husker livet uden streamingtjenesten. Men Filmstriben og jeg har haft vores stunder. Vi er homies. Lad os kalde det et åbent forhold, hvor jeg zapper mellem DR, Filmstriben og mere kommercielle filmtjenester – HBO og Viaplay og så selvfølgelig Netflix, som jeg på tredje år låner af min venindes mor. 

Jeg er ikke bleg for at betale til månedlige streamingabonnementer, selvom jeg er studerende, men det er ikke alle, der har det sådan. Ligegyldigt om man er fattig, nærig eller bare studerende, så er kulturindhold, som borgere har gratis adgang til, ikke ligegyldigt. Rapporten “Folkebiblioteker i tal 2018” fortæller nemlig, at det i højere grad er lavtlønnede, der opsøger bibliotekernes ressourcer, og at 39 procent af deres brugere i alderen 16-24 år har brugt bibliotekernes digitale tjenester. Filmstriben blev 86 procent mere populært fra 2014 til 2018, hvoraf københavnerne er de største forbrugere af bibliotekernes fysiske og digitale tilbud.

Der er brug for gratis adgang til film, og der er særligt brug for adgang til mindre kommercielle produktioner, uden at udbuddet af film bliver mindre. Det er det bedste, når jeg er træt af Netflix’ egne produktioner, at min aften sidst på måneden også kan smage af bland selv-slik til en 90’er romcom, lugte af grøn te til en japansk film eller føles som den åbenbaring, jeg ikke vidste, jeg kunne få fra den film, jeg endnu ikke vidste fandtes på Filmstriben. 

Jeg ser Filmstriben som min tillægsbillet i udbuddet af kulturprodukter, som jeg ikke vil være foruden. Sammenlignet med mere kommercielle streamingtjenester er der et langt større udvalg af europæiske film, ældre film og film lavet på mindre budgetter. Der er også et stort udvalg af kortfilm og nichefilm, og det er netop derfor tjenesten er så vigtig. Uden den ville jeg blive i tvivl om, hvor vi skulle lede efter den samme størrelse med udbud af mindre kommercielle produktioner og værst af alt: frygten for at glemme, at de her slags film findes – selvom jeg er en sucker for Oscar-nominerede film, og hvad der ellers definerer filmens popkultur. 

Nyere tider kalder på indhold af kvalitet til landets unge borgere af verden. Mange har eksempelvis besluttet sig for at flyve mindre. Færre flyveture kan give et tab af udsyn mod de dele af verden, som ikke ligner vores, og dét gør kun adgangen til tjenester som Filmstriben mere vigtige. Sandheden findes ikke i film, men det handler heller ikke kun om historiske begivenheder og dokumentariske oplysninger. Det handler om at blive sat ind i, hvordan mennesker kan reagere på følelser, opleve tragedier og leve under andre vilkår end os selv.

Vi har lige set den koreanske film Parasite gå i alle landets biografer og dernæst blive den første ikke-engelsksprogede film til at vinde den mest omtalte filmpris, nemlig Oscar-statuetten for bedste film. Dét ser jeg som en sejr for udenlandske film og som en vestlig øjenåbner for, at gode film ikke kun findes på Netflix eller på engelsk. Det var derfor også direkte imod kulturens behov og tendenser at afskærme adgangen til Filmstriben, som netop udbyder filmkultur, der åbner op for kendskabet til andre kulturer.

Danskere har længe været to skridt foran med sin foragt for dubbede film og generelle kendskab til franske, tyske og svenske film. Heldigvis træder vi ikke tre skridt tilbage med en lukning af Filmstriben, som ville have afskærmet de lavt indtjenende, herunder mange unge, og deres muligheder for at blive kulturelt dannet af film. Jeg er så lettet over tilbagetrækningen af Filmstribens lukning. Det ville have besværliggjort det afbalancerede valg mellem mere og mindre kommercielle kulturprodukter, som der er at finde i de forskellige streaminglandskaber. Nu kan jeg både vælge imellem mine lækre selvvalgte og selvbetalte streamingsites og samtidig skåle for det gratis udbud af film, jeg alligvel ikke mister.