En kærlighedserklæring til spirende talent, nervøsitetens charme og til Århus, ikke mindst

Det er ikke Roskilde Festival, ej heller Skanderborg eller Tinderbox, og line-uppet rummer for de flestes vedkommende et overtal af navne, de aldrig har hørt før.

Alligevel bliver SPOT Festival udsolgt år efter år, og jeg er næppe den eneste, der har observeret desperate og villige opslag i mit feed med afsendere, der søger en SPOT-billet. 

Selv kalder SPOT sig for ”et springbræt for nye artister”, men hvorfor er det interessant for os andre at følge med på sidelinjen mens nye, ikke ret etablerede artister forsøger at imponere de rigtige branchefolk?

Det giver jeg mit bud på. 

Klik her og Støt SEIN

Måske verdens mest inkluderende og søde branchefest 

For 30. gang har der været afholdt SPOT Festival i Århus. Byen, hvor tempoet er lidt lavere, blikkene lidt blidere, og hvor klipklapper på natklubben er mere naturligt end stiletter.

Det klæder festivalens format og dogme om at være udklækkelses anstalt for nye artister, at publikum, artister, presse, bookere og andet godtfolk, smelter sammen. En inklusion og sødme, man nok hyppigere finder i Århus end i København. 

At ingen artist stikker helt vildt ud, hvad angår hype, skaber en rolig stemning på festivalen generelt. Igen en meget Århusiansk ting, som ikke bare bidrog med ro i mit nervesystem, men også skabte en mere nærværende festivaloplevelse, fordi fokus flytter sig fra at se de store navne til at udvide deres horisonter og playlister.

Artisternes attitude er præget af ydmyghed, taknemmelighed og en vis nervøsitet. En nervøsitet, jeg finder charmerende og generøs, og som tilfører stor portion intimitet publikum og artisten imellem.

Det er en sjældenhed på større festivaler, men en selvfølgelighed på SPOT Festival. 

Skjulte skatte 

Festivalen faciliterer ikke bare upcoming-artister, men også decideret undergrund. Som da jeg klokken 00.10 fandt mig selv mellem Volume Village og A-huset i en tæt pakket menneskemængde.

Der var faktisk rigeligt med plads, men vi rykkede os naturligt sammen for at bakke op om de tre unge fyre, der stod på jorden og rappede kæk hiphop, mens der 30 meter fra os sad en håndfuld mennesker om et bål.

Koncerten opstod spontant og var ikke at finde i SPOTs officielle program.

200 meter væk fra kæk hiphop, på Volume Village dagen efter, fandt man en anden upcoming rapgruppe: Skammerens Døtre. De havde netop udgivet deres første single, ‘Stiletter’, og med slør for ansigtet rappede de tre kvinder både dygtigt og skarpt.

Der var ikke langt mellem de mere etablerede navne som Bby Bites, Patina og Soleima til underground hiphop-grupper. Det er det fine ved SPOT, og jeg kan ikke komme i tanke om en mere perfekt by end Århus til at facilitere netop dette.

Måske er det ikke så farligt i højere grad at inkludere upcoming-artister i på de større festivaler.

SPOT beviste i hvert fald igen i år, at der fortsat er stor interesse for spirende artister blandt publikum, i hvert fald i en by som Århus.

Tekst: Cornelia Munch Moesgaard
Visuelt: Josefine Kynne og Emma Hjortkjær
Redaktør: Laura Rye Bislev