En personlig guide til juleferiens underholdning

Til dig, der har brug for at lægge julen bag dig

Du klarer ikke at høre én eneste julesang mere. Du glæder dig til d. 25., hvor alle omkring dig forhåbentligt vil se lidt mindre overgearede ud. Det er ikke fordi, at du er pessimist. Slet ikke. Du har dine grunde til, at julen ikke lige er din kop kanelte, og du ser frem til, at den er overstået. Til dig anbefaler jeg at se Pussy Riots udstilling. De udstiller deres feministiske protestaktioner på kunstmuseet Louisiana. Selvom nogle af de udstillede aktioner finder sted i et snedækket Rusland, er der ikke meget jul over udstillingen. Til gengæld er der punk, protest, poesi og ikke mindst rørende viljestyrke.

Jeg vil anbefale dig at tage dig god tid til at besøge udstillingen. Der er meget at læse og meget at se. Læg f.eks. mærke til de ukuelige Mona Lisa-smil på aktivisternes læber. Selv når de bliver arresteret for hundrede gang, griner de det russiske regime lige op i ansigtet. Det er den perfekte date at invitere dig selv ud på. Sørg dog for at gå langt uden om gavebutikken, for at undgå at blive smittet med den forbrugerfnat, du prøver at ryste af dig.

Til dig, der har brug for lidt terapeutisk assistance efter det store familie-juleståhej

Selvom julen er hjerternes fest, kan det også være en højtid, hvor familiedynamikker bliver sat på spidsen, især i den sidste time inden gæsterne ankommer juleaften, hvor julestressen er på sit højeste. Det er også rundt om julebordet, det bliver ekstra tydeligt, hvis nogen mangler, eller følelsen af at sidde ved det forkerte bord, kan opstå. Derfor anbefaler jeg dig, der har svært ved at udvise empati overfor din onkels ironiske kommentarer – eller dine forældres passive aggressivitet – at se parterapeuten Orna Guralnik. Selvom hun er parterapeut, og programmet ‘Kærlighed i terapi’ på DR.dk omhandler romantiske relationer, er hendes pointer om tydelig kommunikation og styrken i forskelligheder universelle nok til at kunne oversættes til andre slags forhold.

Det kræver empati, tålmodighed og nysgerrighed at forstå et andet menneske. Jeg så en hel sæson i streg, da jeg først opdagede programmet. I 4,5 time, uden pause, var jeg så opslugt af Ornas upartiske analyser af de fire medvirkende par, at jeg ikke kunne løsrive mig fra skærmen. Måske du også kan nå at se en hel sæson som opvarmning inden d. 24. Hvis ikke, anbefaler jeg stærkt, at du bruger ‘Kærlighed i terapi’ som en slags debrief efter festlighederne. Jeg vil i hvert fald selv prøve at kanalisere Ornas stoiske empati rundt om julebordet. 

Til dig, der holder krampagtigt fast i julen

Du er slet ikke klar til, at julen skal slutte. Du vågner næsten trist op d. 24 ved tanken om, at den glade tid er forbi, og at dine venner vil nægte dig at sætte ‘Jul i Valhal’-soundtracket på mere. Og tanken om de næste to vintermåneder uden julelys og julekalender giver dig kuldegysninger. Du har allerede genset ‘Love Actually’, ‘The Holiday’ og alle dine yndlings julekalendere. Og jeg dømmer dig ikke.

Jul er traditioner, og jeg forstår, at du derfor måske vil være lidt modvillig over for, hvad jeg nu vil foreslå: Måske kunne du bruge lidt nyt til dit julerepertoire? I så fald er filmen ‘Silver Linings Playbook’ den perfekte tilføjelse. Den er, efter min mening, en overset juleklassiker. Julen har ikke hovedrollen i denne film, men danner baggrundstæppet for en sjov og rørende romcom om Pat og Tiffany. Pat har polititilhold mod at opsøge sin ekskone, Nikki, men er overbevist om, at de nok skal finde sammen igen. Pat og Tiffany har begge udfordringer med psykiske sygdomme og finder hinanden i målet om at få kontakt til Pats ekskone og vinde en dansekonkurrence. Deres ukonventionelle flirten og filmens nuancerede portrættering af mentalt helbred gør den humoristisk og hjertevarm. Og modsat andre rom-coms undgår du at få proppet en morale ned i halsen hen mod slutningen. 

Til dig, der ikke ved, hvad der skal ske i det nye år

Alt handler ikke om julen. Efter julen kommer nytårsaften. Og efter nytår kommer det nye år. At være ung er at veksle mellem at være hyperfokuseret på nutiden og stresse over fremtiden. Og hvis der er noget, der sætter gang i tankerne om fremtiden, er det potentialet i et spritnyt år. Hvad mon det bringer? Hvad skal du udrette? Jeg oplever nogle gange at have svært ved at skelne mellem samfundets forventninger og mine egne ønsker for min fremtid. Hvem er det i øvrigt, der siger, at vi skal have så travlt? Bogen ‘Døgnkioskmennesket’ af den japanske forfatter Sakaya Murata er en god ledsager i denne forventningernes tid.

Bogen handler om 36-årige Keiko, der har arbejdet i den samme døgnkiosk i 18 år og aldrig haft en kæreste. Hendes familie er skuffet over det første og hendes venner over det sidste. Men Keiko selv ønsker bare at have lov til at have sit tætte bånd med døgnkiosken. Det er en bog om, hvor meget modstand, der skal til, for at få lov til ikke at leve op til andres forventninger. Og det tror jeg, er et vigtigt perspektiv at have med sig, så man ikke stirrer sig blind på en forestillet fremtid. Derudover er der i bogen nogle helt fantastiske beskrivelser af det helt banale og gentagne arbejde, som Keiko elsker at udføre i døgnkiosken. ‘Døgnkioskmennesket’ er en fortælling om arbejde og vores forhold til det. Vores forhold til succes, fremgang, at holde på formerne og oprøret i ikke at ville blive til noget særligt.

Tekst: Astrid Hein Ernst 
Visuelt: Albert Bjerregaard Poulsen
Redaktør: Laura Rye Bislev