Er det kønsløse udtryk maskulint?

Alle mine venner har kort hår, går i jeans og løse sweatre. Vi nægter at gå med makeup og kjole, vi vil ikke gøre os til for nogen. Vi vil ikke objektificeres på grund af vores former, så vi søger et kønsløst udtryk. Men måske eksisterer det kønsløse udtryk ikke – måske er det maskulint… Og hvorfor søger vi overhovedet denne neutralitet?

Jeg er bange for ikke at blive taget seriøst som kvinde, hvis jeg har stramtsiddende tøj på eller går klædt i tøj, der gør mine kvindelige former tydelige. Hvis jeg er på mit studie, på arbejde eller i det offentlige rum, frygter jeg, at min mening bliver taget mindre seriøst, hvis min femininitet kommer i fokus. Måske er det fordi, jeg ikke ønsker at blive seksualiseret, eller måske bunder det dybest set i, at jeg føler, at når jeg bliver seksualiseret, bliver jeg set som kvinde og dermed er der risiko for, at jeg bliver behandlet på en anderledes (sexistisk) måde. Helle Thorning-Schmidt udforsker denne forskelsbehandling i hendes bog “Blondinens Betragtninger”. Selve titlen er inspireret af den romantiske komedie “Legally Blonde”, der sætter stereotypen om den dumme blondine og verdens syn på hyperfeminitet på spidsen. I denne anbefalelsesværdige bog beskriver Helle Thorning-Schmidt blandt andet den forskelsbehandling, hun har været vidne til og udsat for i dansk toppolitik. Hun nævner, at Pernille Vermund i et interview i 2021, der omhandlede finanspolitik, efterfølgende blev udskammet på de sociale medier, fordi hun bar en sommerkjole, der åbenbart “skyggede for den vigtige snak om penge og politik”. Her bliver det tydeligt, at det feminine ikke bliver taget lige så seriøst som det maskuline i vores samfund. Hvordan kan det egentlig være?

I politik og i det offentlige har mænd gennem århundreder været den dominerende majoritet. Derfor har de sat standarden for og defineret, hvad det vil sige at være passende klædt. Når Helle Thorning iklæder sig en habitjakke for at blive taget seriøst, klæder hun sig så neutralt eller maskulint? Hvad med når jeg går i cowboybukser og oversize sweatre? Det er min opfattelse, at disse beklædningsgenstande bliver set som neutrale, og det er de måske også blevet i takt med, at det er blevet normaliseret for kvinder at gå i mere “maskulint” tøj. På den anden side kan vi spørge, hvorfor det ikke er blevet mere normaliseret for mænd at klæde sig feminint? Er det fordi, det kønsløse udtryk dybest set er maskulint?

Men hvad er maskulinitet og feminitet egentlig? Det at være maskulin er ikke en mandeting, og det at være feminin er ej heller udelukkende en kvindeting. Femininitet er et socialt konstrueret koncept, der ofte er forbundet med eksempelvis at være omsorgsfuld, kærlig, at have langt hår og gå i kjole. Selv om femininitet og det at være kvinde er to vidt forskellige ting, er feminitet udsprunget af en kvindelig kønsstereotyp og er dermed stadig tæt forbundet med køn. Kvinder har igennem århundreder været undertrykte, og de feminine træk har dermed gennem lang tid været associeret med at være underlegen. Søger jeg mon et mere maskulint udtryk, fordi jeg ubevidst har internaliseret, at femininitet er svagere end maskulinitet?

Jeg ville ønske, at det ikke betød så meget hvordan man klædte sig. Men jeg ønsker endnu mere, at vi som samfund arbejder med de internaliserede forestillinger vi har om kønsudtryk og magtstrukturer. Jeg synes, at det er ærgerligt, at jeg, blandt mange andre, ikke har lyst til at udforske mine feminine sider, fordi jeg ikke vil reduceres til mit køn. Men når jeg ser en person med en nedringet trøje og en kort nederdel, har jeg selv internaliserede fordomme og forestillinger som jeg må arbejde med. Måske er den eneste måde at afstigmatisere og ændre dette på, at klæde sig feminint oftere og i situationer, hvor det ikke opfattes som normalt – som da Pernille Vermund præsenterede en økonomisk plan i en sommerkjole. Det kræver en indsats at gøre femininitet mere neutralt, og måske kræver det, først og fremmest for mig selv, at mine venner og jeg udfordrer vores stil og den måde vi ser os selv og andre på.

Vi kan drage inspiration fra kvinder som Anne Linn, der tog over som vært i ‘Kender du Typen’ efter Mads Steffensen. Hun deler billeder på instagram i undertøj og bliver stadig taget seriøst som medieperson. Hun kan have kjoler på i programmet, der er kortere end knæene, hvilket den ældre generations livsstilsekspert, Anne Glad, ikke kunne finde på. Sofie Linde er et andet kvindeligt medie-forbillede, der klæder sig feminint og har udfordret ideen om, at femininitet ikke kan blive anerkendt. Jeg beundrer de kvinder og deres arbejde for at gøre femininitet mere normalt og respekteret.

Visuelt af Solbjørk Kuusisto Nielsen