Et fanbrev til at være sit eget seksuelle væsen

14. marts 2019

Et fanbrev til Christine and the Queens. Et tak for musikken og for at vise, at seksualitet og udtryk kan vises på ens helt egen måde.

Collage af Caroline Damkjær Jacobsen

Kære Héloïse eller Chris

Jeg har efterhånden fulgt dig i et par år. Lige fra dit første album Chaleur Humaine fra 2014, som jeg især skamlyttede til i sommeren ’16 inden 3.g. Til sangen ”iT”, der beskriver, hvordan man først kan få det, man ønsker, og hvordan man vil blive set på, hvis man er en mand. Og det talte jo til mit lille brændende feministiske hjerte. Jeg gentog ”she’s a man now” med dig, og jeg læste godt nok også om din baggrund med dans og din flugt til London efter et dårligt break up, hvor nogle drag queens tog dig under deres vinger, men så ved jeg ikke, hvad der skete, for jeg glemte dig lidt.

Så en dag i 2018 opdagede jeg, at du havde udgivet ny musik. Jeg tror, det var ”Damn, dis-moi”, der lå på min Discover Weekly på Spotify. Jeg googlede dig og så, at du er begyndt at kalde dig selv ”Chris”, et slags alter ego, og du har fået kort hår. Jeg kunne genkende din stemme, men ikke personaen, og jeg følte mig tryllebundet af de nye 80’er popinspirerede toner. Jeg fandt lyrikken, så frankofil som jeg er, den franske version og ikke den engelske, og lærte dit nye alter ego bedre at kende. Jeg hørte de andre singler, så musikvideoer, livevideoer, læste interviews og sad tilbage med et kæmpe fangirl-crush. Du vækkede noget i mig. Jeg fik en trang til at få kort hår, gå i habitbukser og silkeskjorter ligesom du. Det må jeg sige er lykkedes ret godt allerede med alle tre dele.

Jeg fik en trang til at få kort hår, gå i habitbukser og silkeskjorter ligesom du.

Du er virkelig for sej og inspirerende! Med en vild tilstedeværelse, kreativitet og mere fremtrædende sensualitet. Det er, som om du hviler mere i dig selv og din musik med det nye album ”Chris”. Du tillader dig selv at være et tydeligt seksuelt væsen, men ikke i den klassiske feminine forstand. Du krydser og mikser det maskuline og feminine med kønsneutral koreografi, liderlig og ligefrem lyrik og selvsikkerhed. Det ræsonnerer meget i mig. Jeg har lyst til at implementere det i mit eget liv, i mig selv, og hvordan jeg fremstiller min egen seksualitet og sensualitet. Sjovt nok er der jo stadig hår, man kan gribe fat i, også selvom det er ”drengekort”, og en silkeskjorte kan bæres lige så tildækket eller åben, som man har lyst til, for man ser hammergodt ud, uanset hvilken måde man vælger.

Du tillader dig selv at være et tydeligt seksuelt væsen, men ikke i den klassiske feminine forstand.

Jeg så et interview for et par dage siden, hvor du især snakkede om ”Chris”, og at man kan drage paralleller mellem hende og f.eks. Bowies forskellige personaer igennem årene. At Chris er ligesom Ziggy Stardust eller The Thin White Duke en ændring i udstråling og udseende. Men det er stadig den samme musiker og menneske bag, og den person er ikke mindre ægte, også selvom der sker en form for karakterskift udadtil. Med denne persona bliver det nemmere at fremhæve de sider af en selv, som f.eks. din lyst til at vise din mere sensuelle side. Det er en ret fin pointe, som jeg tænker, man ikke kun kan implementere i det kunstneriske eller on stage-aspekt. Det kan lige såvel være i hverdagen. Så jeg også kan føle, at jeg ikke er mindre mig selv, fordi jeg klæder mig eller ser anderledes ud end for et halvt år siden. At min kvindelighed ikke skal gå på kompromis med en samfundsstereotyp. Det er en stor del af, hvorfor jeg ser dig som en rollemodel. For det er okay at være et seksuelt væsen som kvinde, at vise det og at snakke om det. Det er ikke noget, der skal undertrykkes.

Det får mig til at tænke på min seksualundervisning i de mindre klasser i folkeskolen, hvor drengene fik lov til at røre ved glidecreme og høre om onani, mens os piger lærte, hvad det betød at komme i puberteten. Men sundhedssygeplejersken nævnte ikke noget af en seksuel karakter for pigerne. Måske ville vi have nemmere ved at tale om vores libido og lyst og nysgerrighed og ikke føle, at den skulle dæmpes, hvis hun havde bragt det på banen. At ligesom ved drenge fylder dette utroligt meget i vores hjerner. Det er virkelig et interessant emne at tage op. Jeg synes, du kommer omkring din egen seksualitet og forståelse af køn smukt. Også selvom det nogle gange får lov til at fylde mere end din musik.

Chris, du inspirerer mig, og du giver mig selvtillid. Det vil jeg virkelig gerne sige tak for. Jeg håber, jeg har mulighed for at se dig live på Roskilde Festival i år. Jeg tror, det bliver en helt fantastisk oplevelse.

Med venlig hilsen
Caroline

Hvad tænker du?

  1. Liv siger:

    Så fedt og så enig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *