ET HENFØRT ÅR: I heksen findes både naturforståelse, fællesskab og den ældste feminisme

26. maj 2022

En interesse for hekse både spirer og blomstrer i ungdomskulturen i dag. For især unge kvinder symboliserer heksefiguren natur og indadvendt opmærksomhed, men også feminisme og fællesskab. Med afsæt i et udstillingsrum i Køge taler Astrid med unge hekseinteresserede om natur, miljøbevidsthed og den ældste feminist – heksen – og hvorfor hun stadig er relevant. 

Heksene fra Køge

Den 5. maj tog jeg min veninde under armen og oplevede ferniseringen af udstillingen ET HENFØRT ÅR af forfatteren Olga Ravn på KØS Museum for kunst i det offentlige rum. På rummets vægge hænger indrammede stoffarveprøver, som er indfarvet med planter sanket af Olga Ravn ved Ellebækken i Køge. Gyldne og gennemsigtige gardiner både forstærker og dæmper solens stråler, når de skinner ind gennem to store vinduer på rummets ene væg. Også disse gardiner er farvet af lokalt indsamlede planter. Gennem et år har Olga Ravn frekventeret Ellebækken, som efter sigende var samlingssted for de trolddomsanklagede kvinder ved Køge Huskors i 1600-tallet. Køge Huskors er navnet på Danmarks mest omfattende hekseproces, hvor 16 kvinder blev anklaget for hekseri. Det er disse kvinders historie Olga Ravn nærmer sig, mindes og hylder gennem naturen og kunsten.

Naturfarvet stof af Olga Ravn fra udstillingen ET HENFØRT ÅR. Foto: Astrid Hein Ernst

Forbindelse til naturen

Naturfarvning er en bagudskuende teknik til indfarvning af tekstil. En hurtig tur ned i den nærmeste Panduro Hobby og 80 kr. op af lommen for syntetisk tekstilfarve kan forkorte og effektivisere processen fra ikke-farvet til farvet stof. Men i mødet med udstillingsrummet mærker jeg, at det langt fra er målet men midlet, der er det væsentlige. Naturen og de trolddomsanklagede kvinders historie flettes sammen af poesien og de traditionsfyldte indfarvningsmetoder. Og jeg får lyst til selv at have samme omsorgsfulde opmærksomhed for og kendskab til naturen omkring mig som Olga Ravn udviser. En form for miljøbevidsthed hvor fokus er at kende den nære naturs egenskaber og potentiale – noget jeg forbinder med datidens hekse.

Denne oplevelse deler jeg med min ældste, klogeste og hekseinteresserede veninde Anna Viderø (20). ET HENFØRT ÅR fungerede som katalysator for en nysgerrig snak om natur og hekse. Anna, der selv naturfarver, beskriver sin oplevelse af Olga Ravns tilgang til håndværket som ”en måde at forsøge at mindes et liv, der blev levet på det tidspunkt. Samtidigt er det en bæredygtigheds- eller en klimabevidst handling at insistere på det langsomme, det naturlige og det forgængelige”.

Måske hænger den stigende begejstring for heksene sammen med, at det moderne menneske har mistet forbindelsen til naturen? Vi sidder udenfor KØS og deler oliven og saltmandler, mens vi snakker om hvem heksen er i dag.

”Jeg oplever, at der helt sikkert er en interesse for heksen som popikon i en feministisk troll-kultur. I virkeligheden er hun jo the OG feminist. Men det er også det her.” Siger Anna og peger ind mod udstillingen. ”Det stille, og det langsomme og det sårbare.”

Naturfarvet stof af Olga Ravn fra udstillingen ET HENFØRT ÅR. Foto: Anna Viderø

Feminisme og fællesskab

For Anna er interessen for hekse en privat hobby, som hun dyrker gennem litteratur og natur. Men med tanke på datidens heksecirkler og heksen som et feministisk og fællesskabsorienteret symbol, opsøger jeg de tre kvinder bag kortfilmsprojektet Hekse, der pt. er under optagelse.

I deres instabio skriver de: ”En kortfilm om jalousi, mørk magi og kvindelige fællesskaber” (@hekse_kortfilm).

Idéen bag projektet kommer af en undren over, hvorfor denne interesse for hekse og anden overtro pludselig fylder så meget i ungdomskulturen. Deres eget engagement har udfoldet sig og blomstret i det kunstneriske fællesskab.

Octavia Borman (24), idémager, manuskriptforfatter og producer på projektet, oplever at interessen for hekse er fællesskabende:

”Jeg kan ikke lade være med at tænke, at fællesskabsfølelsen er vævet sammen med en solidaritetsfølelse med de kvinder, der blev anklaget for at være hekse og slået ihjel eller måtte leve i frygt for netop den anklage.” 

Kortfilmens instruktør og anden manuskriptforfatter Smilla Høyer (21) stemmer i: ”Heksefiguren tiltaler nok mange unge kvinder, da heksen generelt bliver opfattet som meget selvstændig, stærk og uafhængig af mænd.”

Samtidig deler hun også min veninde Annas tanker om den mere intime og indadvendte heksefigur.

Heksen er et mindset og en måde at være i verden på. Hun er det feministiske fællesskab. Hun er historien om kvindeundertrykkelse. Hun er natur. Og hun genopstår ud af datidens aske og finder oprejsning blandt nutidens unge.

Kvinderne bag kortfilmsprojektet Hekse. Foto: Pernille Kaalund

Er du nysgerrig på naturens skjulte potentiale, og trækker de langsomme og naturlige processer i dig? Så tag med SEIN til plantefarvningsworkshop d. 29 maj i Øens Have. 

Hvad tænker du?

  1. Britt Hein siger:

    Fantastisk artikel der perspektivere oplevelsen af hekse og som vækkede min egen indre heks. Jeg må ud i naturen og sanse farverne. Noget jeg tror vi har brug mere end nogensinde i en digitaliseret verden.

  2. Ida Haansbæk Lauesen siger:

    Jeg nød virkelig at læse artiklen, og kan klart mærke en stigende interesse i mig selv for at lære mere om dette voksende fællesskab. Kunne være så fedt med noget mere om emnet! Artiklen er spot on – så relevant!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Læs mere her