Et kompas mod hjem

Rustne togvogne med graffiti
vi legede tagfat på taget
sad i de skumle togvogne og fortalte hemmeligheder
vi røg de første cigaretter
og delte musik på vores klap op telefoner

en stor hvid sukkerfabrik
for længst ude af drift
altid synlig på afstand
et kompas til hjemmet
når vinden kom fra øst, en sødlig duft af småkager fra en müslifabrik
når vinden kom fra vest, gylde over markerne

inden for byskiltene, to kilometer fra hinanden, min barndom
på hvert et hjørne et minde
en påmindelse om dem vi var engang
en kiosk der ikke længere er der
men hvor vi engang lejede dvd-film og købte store blå slikkepinde for vores
lommepenge

En bakke hvor jeg faldt på rulleskøjter og flækkede min læbe
Jeg gik med blod i hånden hjem og nægtede at vise min mund til mine forældre,
fordi jeg troede alle tænderne ville falde ud, hvis jeg fjernede hånden
Bålhuset hvor vi mødtes om aftenen og legede s, p eller k
Her hvor vi fik vores første kys
sportshallen hvor vi mødtes til turneringer og spiste pomfritter
og drak slush ice, når maskinen virkede

Det store bøgetræ på vandværkshøjen, hvor nogle havde bygget en hule højt helt i
toppen
Her læste jeg The Hunger Games, spiste brombær og skrev i min dagbog
Her søgte jeg til, efter mit første møde med døden
Skoven hvor vi legede, at vi var skovalfer, feer og trolde
Hvor vi havde vores egen indgang til et rige af feer og fantasilege
En slags real life barda
Hvor vi selv lavede reglerne og monstrene

Den store sø, som vi skøjtede på når den frøs til is
Og som engang knækkede på midten
Hvert et sted og hver en vej har en historie
Når jeg en sjælden gang vender tilbage
Føles stederne som scener
Kulisserne står
Men alt det andet er væk
Ingen af mine forældre bor der længere
Så jeg er der kun, hvis jeg vil genbesøge noget der var engang

Det føles fremmed at være en besøgende i sin barndomsby
Ensomt at opsummere barndommen og det sted man har tilbragt den
At forklare minder og reducere dem til korte fortællinger
At vide man til tider har længstes så inderligt væk
og nu faktisk er det

Det er svært at blive voksen og opdage, at de mennesker vi møder
Altid bare vil kende en for den man er nu
At opvæksten og fortiden er en anekdote
Det er ensomt at opdage, at man er vokset ud af sin barndomsby
At man blot er en passerende på jagt efter gammel nostalgi

Tekst: Gry Sofie Vejsager

Visuelt: Gry Sofie Vejsager

Redaktør: Luna Hanselmann