Flere unge dropper nyhedslæsningen, men hvorfor?

Kære læser,
Oplever du til tider også at være træt af eller have svært ved at følge med i nyhedsstrømmen? Måske finder du de fleste nyheder overvældende og irrelevante for ungdommen? Hvis du kan nikke genkendende til noget af det, kan vi fortælle dig, at du ikke er alene.

Et stigende antal danskere oplever at fravælge nyheder. Det er sågar blevet til et helt fænomen, som går under navnet nyhedstræthed.

På folkemødet på Bornholm tilbage i juni måned var SEIN inviteret til at deltage i en debat om, hvorvidt og hvorfor unge mennesker også oplever at være nyhedstrætte og fravælge dem.

Siden da har vi på redaktionen spurgt os selv og hinanden, hvad der skal til for at unge mennesker fortsat vil læse nyheder.

En konstruktiv forandring 

I lang tid har journalistisk formidling, særligt nyheder, været præget af sensations-fængende overskrifter og kiosk-baskere. ​​Nyhedernes indhold kredser primært om katastrofer, uheld eller skandaler. Om det så omhandler klima, miljø, politik, økonomi, så er det ofte med et kritisk eller negativt perspektiv.

Ved en debat om konstruktiv journalistik til folkemødet i år udtalte Ulrik Haagerup, tidligere chef og nyhedsredaktør på DR, nu grundlægger og direktør for Constructive Institute, at “kritik er blevet målet frem for midlet.” Dette indrammer, hvad andre vil beskrive som den fejlfinder-kultur, som journalistikkens kyniske væsen i mange år har kultiveret.

Men hvorfor er det, at nyhedsformidling har så stort fokus på problemerne, skandalerne og stridighederne i vores samfund?

Nina Fasciaux, direktør for partnerskabs- og stipendieteamet hos Solutions Journalism Network, beskriver journalistikkens endeløse jagt på sensationer ud fra at ”problemer råber, løsninger hvisker.”

Jagten på clicks har utvivlsomt domineret nyhedsformidlingen i en lang årrække, hvorfor nyheder også har været reduceret til korte, summariske artikler. Journalistikkens forkærlighed for drama i udbrud kan siges at have fremmet sensations-journalistik til fordel for kvalitets-journalistik, hvor der gives mere spalteplads til uddybende forklaringer og perspektiver.

Ansvarshavende chefredaktør for Zetland, Lea Korsgaard, beskriver således – i et nyhedsbrev – hendes syn på nyhedsformidlingen: 

“Vi har oplevelsen af at dumpe direkte ind i 2. halvleg, mens ingen gør sig umage med at fortælle, hvad filan der skete i første halvleg” – Lea Korsgaard

Men men men… Et nyt domæne og tilgang til journalistik og nyhedsformidling vinder indpas i flere mediehuse og nyhedsplatforme; nemlig konstruktiv journalistik.

Så hvad er det lige, det går ud på? Med afsæt i den akademiske verden stræber den konstruktive journalistik efter rapportering af løsningsorienterede nyheder i stedet for kun at rapportere negative og konfliktbaserede historier. Den digitale avis Zetland eller avisen Verdens Bedste Nyheder er her eksemplariske.

Visuelt af Frida Bjerregaard Poulsen

En anden form for journalistik, som har været særligt fremspirende, er såkaldt dialogbaseret journalistik. Her lægges særligt fokus på at inddrage læserne i den journalistiske proces og dermed lave journalistisk i tættere samspil med borgerne og med øje for brugernes behov.

Formålet er blandt andet at fremme den demokratiske samtale og have større fokus på at ændre fokus og perspektiv i nyhedsformidlingen. Og apropos nyhedsformidling, så bringer det mig tilbage til indlæggets formål og redaktionens undren i forhold til, om unge mennesker overhovedet er interesseret i at læse nyheder – og i givet fald, hvad der så skal til for at fastholde interessen? 

Lad os sige, at vi på SEIN gør mere for at inddrage læserne i processen og gør os umage med at fortælle, hvad der skete i første såvel som anden halvleg. Vil det gøre en forskel? Eller handler det i større grad om indholdet af nyhederne og det faktum, at mange unge ikke kan identificere sig med det, som præger nyhedsbilledet? 

Det lange og konstruktive format forklarer kompleksiteten af den verden, vi lever i, og kan komme med bud på løsninger til udfordringer, som verden står overfor.

Det korte format faciliterer derimod en simpel forklaring af samme verden, som i særdeleshed tiltaler de unge på for eksempel TikTok og Instagram. Måske det korte og hurtige format er løsningen på nyhedstrætheden?

Er TikTok det nye format til nyheder?

Mediet TikTok har det sidste år været det hurtigst voksende medie i verden. Det korte format og algoritmen gør det mere effektivt at tilpasse indholdet til brugerne, end det er på Instagram og Facebook. 

Ved sidste folketingsvalg i 2022 var TikTok et effektivt medie for partiet Liberal Alliance (I) til at gøre de unge opmærksomme på partiet. Liberal Alliance fik markant flere likes og visninger end andre partier på TikTok, og partiet fik et flot valgresultat med 10 mandater mere end ved det tidligere folketingsvalg.

I dag er partiet stadigvæk populært på TikTok med Alex Vanopslagh i rampelyset, selvom andre partier har stillet sig kritisk overfor den kinesiske platform.

Mere generelt, så er det korte format blevet et hit og en effektiv måde, hvorpå viden kan blive formidlet. Danmarks Radio har lavet Explainers, som på få minutter forklarer komplekse situationer og begivenheder som eksempelvis krigen i Ukraine.

Visuelt af Kiana Marchi

Men er det igennem TikTok og de korte formater, at unge skal følge med i, hvad der sker omkring dem? Kan TikTok blive en platform, hvor vi ser nyheder?

Noget tyder på, at koden til at knække løsningen for at få unge mennesker til fortsat at læse nyheder, er at gøre nyheder til et underholdnings-fænomen. Spørgsmålet er, om dette har nogle konsekvenser?

Vender vi ryggen til demokratiet ?

Viden og oplysning er nøglen til et velfungerende demokratisk samfund. På den ene side er det vigtigt, at nyheder bliver formidlet på en underholdende måde for de unge, men på den anden side, er det også vigtigt, at nyhederne er med til at formidle viden, som i sidste ende er byggestenene for vores demokrati.

For viden er nøglen til, at vi på et informeret grundlag kan stemme til for eksempel folketingsvalg. Det korte format kan potentielt være en fare for demokratiet, fordi information på så få sekunder ikke er nok til at forstå kompleksiteten af de udfordringer, som vores samfund står overfor.

Kan en TikTok-video eller en explainer gengive nuancer af politiske konflikter som klimakrisen, koran-afbrændinger eller det russiske regimes invasion af Ukraine i 2022?

Nok ikke, men de fanger de unge ved at være korte, underholdende og forståelige. Så vender vi ryggen til demokratiet hvis vi går over i det korte format?

Det globale udsyn

Nyhedstrætheden stiger herhjemme, men eskalerer i udlandet. I Danmark handler nyhedstrætheden om overvældende mængder af negative nyheder, som specielt handler om politik samt corona og dets negative indvirkning på mennesker og vores humør.

Men kigger man på udlandet, så er tallene i Danmark ikke alarmerende. I USA og Storbritannien er der 46%, der ofte aktivt undgår nyheder, hvilket er en fordobling på fem år.

Det er blandet, at samfundet i de nævnte lande har oplevet politisk polarisering, som går ud over tilliden til medierne. I Rusland er dette tal endnu højere grundet krigen med Ukraine og Vladimir Putins autoritære regime. 

Herhjemme i Danmark er det kun 16%, der direkte undgår nyheder. Så heldigvis er tilliden der stadigvæk, men medierne skal finde en måde at formidle nyheder, der fanger de unge uden at blive for overfladisk. 

Fra jer til os 

Der er vist ingen tvivl om, at nyhedstræthed er et generelt og omfattende fænomen. Udfordringen er kompleks, og måske findes der ikke en fuldkommen løsning. Men vi ser heldigvis bud på flere. Og bud på løsninger er netop, hvad vi håber, at du som læser kan hjælpe os på redaktionen med.

Udfordringen ligger dels i at gøre SEIN’s nyhedsindhold interessant for dig at læse – på trods af, at vi ikke laver breaking news – og dels at gøre formidlingen af disse nyheder en så fed oplevelse som muligt, så unge ikke vælger dem fra.

Så kære læser; Hvordan kan vi gøre SEIN’s nyheder spændende for dig? Måske er der et særligt fokus, vi skal have? Eller nogle særlige emner, som interesserer dig?

Visuelt af Emma Hjortkjær

Hjælp os med at gøre nyheder interessante for dig, så du fortsat vil følge med i vores nyhedsformidling.

Vi vil gerne høre din mening på nyheder@seinmag.dk eller lige herunder: