Et sted i ensomheden år 2012

02. september 2017

Det startede som noget helt andet.
Marie skulle optage sig selv læse op af sin dagbog for at høre, om der var noget, vi kunne bruge til en historie om fællesskaber på internettet. Men i dagbogen var det på ingen måde følelsen af fællesskabet, der fyldte.
Det var ensomhed. Og i 2012 stod Marie midt i den.

Hvad tænker du?

  1. En der ikke længere er ensom siger:

    Fuck hvor er det hårdt at høre – men SÅ relaterbart! Jeg har stået i præcis det samme med daglig mobning og ingen venner, men man fortrænger det og kommer videre og så pludselig får man små glimt af hvor skidt tingene egentlig var dengang. Men bare husk at det er den slags som gør os stærkere og vi ville ikke være de samme uden den slags oplevelser.

  2. Rosa siger:

    Verdens dejligste Marie, tak fordi du til <3

  3. N siger:

    Ærligt og modigt. Tak fordi du deler – det hjælper <3

  4. C siger:

    HEY Marie,
    Wow, caps lock mente jeg ikke skulle være med, men hey! Der er en masse vigtige pointer i dit indlæg, og det var rørende at lytte til. Glæder mig til mere!

  5. Henriette siger:

    Så rørende, at jeg græder!

  6. sofie siger:

    virkelige rammende
    kram

  7. Stu siger:

    Wow. Det er virkelig stærk og rørende. Jeg er 30 år, og du har lige taget mig 17 år tilbage. Tak.

  8. N - Din evige beundre siger:

    Du har været blandt de forkerte og det er synd, at du har skullet gå igennem det. Men hvor er det vigtigt, at du deler det. Tak for det og dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *