Europæerne

mit hjerte blev sammensat

af automatiserede arme

produceret af robotter

med begær for produktion

 

mit første spørgsmål:

hvem stod foran samlebåndet

inden de kom?

når fyrsterne tager plads 

ved boreplatformene

det er et spørgsmål

om stole

bedrageri i formuer

og formuleringer i byhavens vintergækker

 

lugten af kerosin

kaprer min flåde

og jeg må indrømme

at jeg har de samme lyster

som dem, jeg er født af

 

jeg tænker

at der er ingen dybtliggende vilje

der kan binde;

ingen snor, der kan rette uret

som støvlerne, gik gadens asfalt

i stykker 

gang på gang

bliver knuste ruder

til lys ind ad vinduet

under glasset

er verdenen sand

opkøbt af tyske energiselskaber

 

glat regn over vadehavet

der fylder stormbarriererne

til overfladespændingen springer

flyder ud i milliardinvesteringer

flyder ud i en sommer

hvor en urskov smuldrede

mellem mine knoer

og blev til damp

i kogekedlen

der forenede aktivister

til dråber 

i det næste store skyl

 

vi er hellige og forført

sky foran masserne

for dem, der fik hovedet under dødt vand

 

fra barnedåben

til fødselsdags-

gaverne, kom landbrugsstøtten

jeg såede karse

i kartonbøtter

men måtte indse

at frøene til revolution

kostede mere 

end deres udbytte

 

så døde karsen

så glemte jeg biospanden

så faldt en potte ned fra 5. sal

 

ud ad vinduet, råbte jeg

at ord og retorik

aldrig rigtig var en videnskab:

spørgsmålet om forrådnelse

krænker ytringsfrihedens ret

til at lukke for sandheden

 

hvis nu min advokat kan vende ordet: mord

så vinder jeg en solcelle til mit tag 

og en glorie om min hals

på vej til arbejde

minder Refshaleøen mig om

hvor meget græs vi lægger

under broget asfalt

hvor meget havbund

under giftig jord

så jeg kan tage cyklen

 

en dag valgte solen så

at komme tættere på

for at se København

og brændte håret af os alle

 

tænk, at nogle snakker om Danmark

det vil jeg give milliarder

og min førstefødte for

hvis jeg nogensinde får et barn 

 

jeg finder

ulykkelige kærestepar

på en rolig sti

ned til Søerne

hvor vi retfærdiggør at være en nation endnu

på vingen af hvide fugle 

 

det minder mig om

skolens naturfag og motionsdag

hvor skøjteløbere, fiskenet

badutspring og englehop

bildte os grænserne ind

 

eller det skete

mens jeg badede

med de andre drenge

og så sjaskvåd vej

ned til Kongeåen

tredje spørgsmål: Hvorfor skar jeg mig der? 

 

jeg prikker mig

hele tiden

på den vellagte arkitektur

men det er intet

sammenlignet med pigtråden 

i brombærbuskene

et syrligt hav

af stolte vindmøller

havernes lange hegn

yderpunkter udregnet

af kategoriske AI

en god investering:

et nyt Europa tog 

med favnen fuld af æbler

det samme som

det gamle

alligevel er den infrastruktur

tunneller gennem gamle skeletter

gennem oversvømmede kældre

Paris’ katakomber

og larmende undergrundsbaner

alt det mørke, alt sammen

bor i mig

giv mig en ny transit

en ny tennis-bane-halvdel

i Italien

reorganiser energinettet

så det ser bedre ud

på computerskærmen

i underoverskriften:

 

mikrochips til fredagsslik

alt snak om TV for at dække

Frontex og andre dæmoner

de rige børns klub

en undskyldning for at beholde

pengene for os selv

efter tabet af kolonierne

 

æg klækket

atomkraftværket 

vækket

i min mors mave

en kædereaktion

der stjal noget helt særligt

uendelige energi

 

pinligt, at jeg skulle se

på, mens det hele skete

som atomkraftværker stadig 

brænder i mine kinder

 

den røde fare i illusioner

om valg mellem friheder

spændt ud som et banner

ordet: liberal

 

på vej til stemmeboksen 

står jeg i læ

for menneskeskabt regn

og er langsomt yngre

som dagen går frem

 

det er knapt et svar

og så har jeg ikke sagt for meget

det klæder mig ikke at afsløre

brat

hvad solceller oplyser

om skyggesiden af mit navn

 

jeg er taknemmelig til imperiet

for livet

det kan jeg kun være

men hvilket røvhul

ville nogensinde sige det højt

 

så kan jeg sige, at jeg hader

samfundene

 

med mousserende farvand

i maven,

bankende bag brynjen af løgn

om stjerner og frihed

som skjold

---

Tekst af: Oskar Lauge Dahlberg

Visuelt af: Lærke Thers Karlshøj

Redaktør: Johanne Ringøen