Færøerne
Alexander har fanget øjeblikke fra Færøerne med sit kamera, og Jeppe Hage har efterfølgende indfanget følelserne i digte. Serien inviterer dig til at undersøge, om samarbejdet mellem fotografiet og digtet åbner op for andre lag af forståelse.
Jeg glemmer
At hjertet er en hest i galop
Det dunker, dunker, dunker, dunker, dunker
Jeg bliver aldrig tilfreds
Onanerer når jeg keder mig
Blodet løber koldt i læberne
Pulsen sænkes
Det er vigtigt for mig at fortælle dig
Søvnen var forfærdelig i nat
Fyldt med feber og gigt som slør
Indtog jeg sengen
Helt pludret og boblende
Lad os kalde det en drøm
Med tåge og torden
Jeg gik fra forstanden
Tømte mig
Med katteryg på gulvet
Væltede jeg ud af mig selv
Også her
Er jeg i en trykkoger med andre
Solen forsvinder og giver plads til noget andet
Fuldkommen nærvær
Grønne plamager for øjnene
Alle landsbydrengene
Samlede skønne mælkebøtter i anledningen af min ankomst
De stod på rad og række
Beundrede mig da jeg løsnede mit hår fra elastikken
Gjorde det i slowmotion
Med lommerne fulde af slik
Helt sikkert en barndom
Syntetisk, savlende, osv. osv.
Mor må mig få
Mit lille kranie
Revet ud af munden med en svupper?
Bare forsvinde lidt
Jeg følte østenvinden vende sig
Målsætte mig
Det var som at svømme gennem en varm plet pis
Kroppen løsnede, nærmest gav op
I mørket
Græder skibene på kysten
I morgen vil dagen være omme
Endnu et glas tømt
Indkøb bliver skrald
Skrald til mad
Bestikket sprudler fra skuffen
Vil bruges til bøf
Foto: Alexander Nørbjerg
Digt: Jeppe Hage
Hvad tænker du?