Færre unge søger mod velfærdsuddannelser: en bekymrende tendens for fremtidens velfærd
Snart fyldes universiteternes gange med nye studerende, som er klar til at begynde en ny fase i deres liv. Men der gemmer sig en bekymrende tendens: Færre og færre unge søger ind på velfærdsuddannelserne, og det er et problem for velfærdssamfundet.
Den 26. juli ved midnatstid kunne 61.351 ansøgere ånde lettet op, da de fik besked om, at de var blevet optaget på en videregående uddannelse. Mens mange kunne glæde sig over at være kommet ind på deres drømmestudie, blev det tydeligt, at velfærdsuddannelserne stadig tørster efter flere studerende.
Antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne er nemlig igen dalende, og det er en tendens, som vækker alvorlig bekymring.
Den manglende interesse i velfærdsuddannelserne er tydelig, når man ser på tallene i forbindelse med årets studiestart. Eksempelvis er antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen næsten halveret siden 2015. I 2024 er antallet af optagne på pædagoguddannelsen faldet til 3.645, mens der var 3.968 optagne sidste år.
Folkeskolelæreruddannelsen har også set et fald med 2.109 optagne i år mod 2.253 i 2023. Sygeplejerskeuddannelsen, som har fået stor opmærksomhed på grund af de seneste års lønforhandlinger, har kun oplevet en minimal stigning i antallet af ansøgninger.
Optagelsen for velfærdsuddannelserne i 2024:
Pædagog: 3.645 (3.968 i 2023)
Folkeskolelærer: 2.109 (2.253 i 2023)
Socialrådgiver: 2.103 (2.075 i 2023)
Sygeplejerske: 3.368 (3.351 i 2023)
Omsorgens usynlige værdi
De faldende ansøgertal til velfærdsuddannelserne er et symptom på et større problem. Det handler ikke blot om arbejdsvilkår eller løn – selvom det selvfølgelig også spiller en rolle. Problemet stikker dybere og har rødder i, hvordan vi som samfund værdisætter omsorgsarbejde.
En vigtig stemme i debatten om værdien af omsorg er Emma Holten. Hun er en kendt debattør og feminist, som i sin bog ‘Underskud’ kaster lys over et dybereliggende problem: den manglende værdsættelse af omsorgsarbejde i vores samfund.
Hun peger på, at samfundet som helhed ikke formår at værdsætte den følelsesmæssige og praktiske værdi af omsorg. Det har skabt en kultur, hvor arbejdet inden for velfærdssektoren ofte bliver nedprioriteret og anset som værende mindre værdifuldt.
"Omsorgsydelser har nogle helt andre egenskaber. De er langsigtede - altså det, vi betaler for en pædagog i dag, viser ikke, hvor meget værdi pædagogen skaber for de børn, når de bliver voksne" – Emma Holten
Kilde: MandagMorgen
Den langsigtede værdi af omsorgsarbejde bliver ofte overset, fordi resultaternes værdi ikke kan prissættes på samme måde, som man kan med resultater i andre erhverv.
Når vi har et samfund, hvor priser er økonomers og politikernes foretrukne værdi-måleapparat, bliver omsorgsarbejdets umålelige værdi usynligt i regnskabet.
De varme hænder bliver kolde
Det er langt fra en nyhed, at velfærdssektoren er under pres, og konsekvenserne af de manglende varme hænder er allerede tydelige i dagens Danmark.
Vi ser det for eksempel i form af længere ventetider på hospitalerne og vuggestuer, der ikke lever op til normeringer. De manglende varme hænder er allerede velkendte nyhedsoverskrifter.
Hvis den tendens fortsætter, kan vi stå overfor en fremtid, hvor velfærdssystemet begynder at smuldre.
De manglende varme hænder er allerede velkendte nyhedsoverskrifter.
For i Danmark har vi høje forventninger til vores velfærdssamfund. Når vi sender vores børn i institution, forventer vi, at de er i gode hænder. Når vi bliver syge, forventer vi, at der er kvalificeret personale til at tage sig af os.
Medarbejderne inden for omsorgsfagene i Danmark er dygtige, men hvis der ikke er nok mennesker til at udføre arbejdet, bliver forventningerne svære at leve op til.
Med færre hænder til at udføre arbejdet vil presset på de eksisterende medarbejdere stige, hvilket kan få endnu flere til at forlade sektoren. Samtidig kan det afskrække potentielle nye ansøgere fra at træde ind i en branche, hvor arbejdsbyrden er høj og anerkendelsen urimeligt lav.
Omsorg som investering
For at vende denne udvikling kræves der mere end blot politiske tiltag og økonomiske incitamenter. Der er brug for en kulturel ændring i, hvordan vi ser på og værdsætter omsorgsarbejde.
Omsorg bliver ofte misforstået som værende noget, man gør ud af kærlighed og pligt. Omsorgens økonomiske eller samfundsmæssige værdi bliver derfor overset og glemt i det store regnestykke.
Hvis flere unge skal vælge en karriere inden for velfærdssektoren, skal vi begynde at italesætte det vigtige og meningsfulde arbejde, som det at yde omsorg for andre mennesker er.
Der er brug for en kulturel ændring i, hvordan vi ser på og værdsætter omsorgsarbejde.
Omsorg er en grundsten i vores velfærdssamfund. Bedre lønforhold og et sundt arbejdsmiljø er afgørende for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i velfærdssektoren. Uden dygtige sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere vil vores samfund hurtigt bryde sammen.
Vi står overfor et vigtigt valg: Vil vi lade denne negative tendens fortsætte, eller vil vi tage ansvar og sikre, at vores velfærdssystem forbliver stærkt og bæredygtigt? Svaret afhænger af, hvordan vi som samfund vælger at værdsætte dem, der tager sig af os alle – fra vugge til grav.
Hvad tænker du?