Flere unge vil gerne af med den dårlige vane: Er et forbud mod snus vejen frem?

Der bliver stille et øjeblik over telefonen. Så uddyber 17-årige Asta Bering Sahl sin oplevelse med snus: “Når jeg snakker med mine veninder om det, er der ret tit en, der siger, at de burde stoppe med at tage det”. Hun fortsætter med en let ironi i stemmen: “Men der er aldrig rigtig nogen, der gør noget ved det”.

Asta Bering Sahl er blandt de 10% unge i alderen 15-24, som har et aktivt forbrug af røgfri tobak – eller snus, som vi kalder det over telefonen. Det er en lille hvid pose med et nikotinindhold svarende til omkring 40 smøger, som lægges op under overlæben. Tyggetobak kaldes den danske version af den svenske snus, som er ulovlig at sælge i Danamrk. Asta Behring Sahl tager omkring seks af dem om dagen. Lidt flere når hun har virtuelle moduler, og undervisningen derfor bliver lidt mere afslappet.

Til dagligt går Asta Bering Sahl i 3.M på Borupgaard gymnasium i Ballerup. Her er hun ikke den eneste, der dagligt indtager de nikotinfyldte poser, det gør flere af hendes venner også.
Ifølge en rapport fra SDU er brugen af snus blandt unge steget markant de seneste år. Blandt drengene steg andelen fra 6% til 21% fra 2014-2019, mens den steg fra 1% til 6% blandt pigerne. Samtidig fortæller næsten halvdelen af de unge, der tager snus, at de benytter det i skoletiden. Der er altså er sket en betydelig stigning i de unges snus-forbrug, som kan ses i deres hverdag på uddannelsesstederne. Det er derfor ikke uden grund at regeringen har vedtaget nye love for tobakvarer på ungdomsuddannelserne.

Men hvorfor har så mange unge mon skåret ned på cigaretterne til fordel for snusen? Man slipper i hvert fald af med lugten, og så kan snusen, for nogle, tage toppen af de værste tømmermænd. Men snyder den lille hvide nikotinpose os til at tro, at vi er mere sunde og mindre afhængige? Eller er snus også gået hen og blevet en modedille?

Umiddelbart har ingen undersøgelser hidtil kunne gøre os kloge på, hvad der ligger til grund for snusboomet. Men hvad end det måtte være, så har det ledt til, at Folketinget D. 15. december 2020 vedtog en ny plan for at reducere børn og unges forbrug af tobak. Heri var et af forslagene restriktioner på nikotinposer og andre tobakssurrogater på ungdomsuddannelserne.

“Hvis der kommer et forbud snart, tror jeg, jeg vil begynde at skære ned for mit forbrug i timerne,” siger Asta Bering Sahl med en seriøs tone. Selvom hun forestiller sig, at mange af hendes klassekammerater vil tage det i smug på toilettet, eller når læreren ikke er til stede, håber hun, at et forbud vil påvirke hendes forbrug. Hun har nemlig et ønske om at stoppe, og det er hun ikke alene om.

Samlet set har 49% af de unge med et dagligt eller lejlighedsvist forbrug af røgfri tobak forsøgt at stoppe. Det fortæller os, at de unge har svært ved at kontrollere deres forbrug, konkluderer undersøgelsen udgivet i januar 2020 af Sundhedsstyrelsen. “Indimellem tænker jeg over, at det faktisk er ret ulækkert, det med at tage snus. Men så køber jeg alligevel en ny pakke. Så den dårlige samvittighed kommer og går,” fortæller Asta Bering Sahl.

Flere unges ønske om at stoppe deres forbrug er et godt tegn, men det er ikke nødvendigvis nok til at fjerne den røgfrie tobak fra ungdomsuddannelserne. Selvom Asta Bering Sahl tvivler, så håber hun på, at restriktionerne vil give hendes forbrug et skub i den rigtige retning.