Før vi fejrer Black Friday, skal vi forstå…

24. november 2021

Forbrugskulturen kulminerer igen i år til Black Friday, hvor vi  glemmer vores magt som forbruger. Magten til at bestemme, hvem og hvad vi vælger at støtte og bruge vores penge på. Vi bruger vores penge på at støtte virksomheder, der forfører os til at købe ting, vi ikke har brug for. Den massive forbrugskultur, som vi dyrker uden stop, bliver formentlig vores egen undergang.

Når vi kigger på sidste års Black Friday, brugte forbrugerne alene om fredagen i gennemsnit 2.491 kr. pr. person. For mange virksomheder hedder det dog Black Week og varer en hel uge. 80 procent af al salg foregik gennem online shopping, som ofte bruger benzin fra producenten til virksomheden og derefter direkte til din adresse. De færreste online virksomheder kompenserer for deres samlede CO2-aftryk. Sort fredag maler verden sort.

Klimaet lider under Black Friday, fordi virksomheder overproducerer til en kultur, som allerede lever af overproduktion. Klimaet lider, når vi køber den nyeste iPhone, det tredje par Birkenstock og designerkeramik, som vi sagtens kunne være foruden. Klimaet lider, når vi giver magten til virksomhederne og får dem til at tro, at vi har brug for mere. 

Jeg håber, at vi en dag kan komme Black Friday til livs, så vi kan åbne vores øjne for den farlige og smitsomme forbrugskultur, som vi selv er med til at skabe, så vi ikke kun kan se undergang, men også fremgang. Som forbrugere kan vi ikke vide alt, men der findes flere hjælpemidler, google-søgninger og artikler, som vi kan gøre brug af. Her er én af dem

Kilder:

https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/nyhedsarkiv/nyheder/2020/12/op-mod-80-pct.-af-black-friday-shopperne-kobte-online/

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gor-din-black-friday-til-green-friday-taenk-over-dit-forbrug-og-saenk-dit-co2-udslip?publisherId=12291249&releaseId=13564364 

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her