Fra Bruxelles til min sengekant: Hvordan påvirker EU min hverdag?

EU kan være kompliceret for mange. Parlamentet og kommissionen ligger langt væk i Bruxelles i Belgien. Vi hører ofte om ting, der foregår dernede, men er det overhovedet noget, der påvirker os i Danmark? Kort svar: Ja, det påvirker os meget mere, end man skulle tro. Især i forhold til den grønne omstilling og klimakampen, har EU en stor påvirkning, i Danmark, og resten af Europa. Og faktisk så stor påvirkning, at EU’s grønne dagsorden berører vores helt almindelige dagligdag herhjemme. Så følg med mig, når jeg gør mig klar til dagen – samtidig med, at jeg prøver at forstå EU.

Klokken 6:40

Biip Biip Biip.

Min alarm ringer, og jeg slår øjnene op. Endnu en dag begynder. Jeg tager benene ud over sengekanten, rejser mig og strækker min krop. Jeg har lige en lille time inden jeg skal ud af døren. Mit hoved er fyldt med tanker om dagens gøremål. Vigtigst af alt er der snart EU-parlamentsvalg. Det burde jeg faktisk snart tage stilling til. Men hvorfor er det valg overhovedet vigtigt, tænker jeg. Det kan vente – nu skal jeg have min kaffe.

Klokken 6:46

Jeg trykker på knappen til elkedlen, der sætter vandet til dagens første kop kaffe i kog. Hvor kommer strømmen egentlig fra? Og er den grøn?

Siden sidste Europaparlamentsvalg, er der blevet vedtaget en europæisk klimalov, der gør, at alle europæere i 2030 vil have 42,5 procent af al deres energi fra vedvarende energikilder. Der bliver altså omstillet til mere og mere grøn strøm – i Danmark og i hele Europa. I Danmark har vi allerede meget grøn strøm grundet vores fremskridt med vind- og solenergi. Men sådan forholder det sig ikke i resten af medlemslandene i EU. Derfor bliver det en kæmpe omstilling, der virkelig kan rykke noget, når 27 lande er underlagt de samme regler for grøn omstilling.

Mens jeg hælder vand over kaffen i filteret, kan jeg ikke lade være med at finde min telefon frem og åbne søgefunktionen. Min nysgerrighed er blevet pirret, og jeg finder frem til en hjemmeside der kan fortælle mig hvor grøn strømblandingen er på nuværende tidspunkt. Hjemmesiden fortæller mig med blokbogstaver, at strømmen lige nu er MEGET GRØN. Jeg smiler tilfreds, samler min kop kaffe op, og tøffer ind på mit værelse for at klæde mig på til dagen. 

Klokken 6.57

Inde på mit værelse ligger en bunke af mit tøj og flyder på gulvet. Outfittet fra i går. Jeg sætter min kaffe fra mig på min kommode og samler mine yndlings jeans op. Jeg går i dem næsten hver dag, og i dag er ingen undtagelse. 

Jeg købte dem på Zalando for nogle år siden, og siden er de blevet lidt slidte, men de holder endnu. Jeg købte dem primært, fordi de var bæredygtige. Men siden da er Zalando blevet anmeldt for falsk markedsførring af blandt andet Forbrugerrådet Tænk, da Tænk ikke mente, at man kunne kalde tøjet bæredygtigt. Tænk mente, det var greenwashing.

Greenwashing betyder, at man markedsfører noget som klimavenligt eller bæredygtigt, når det rent faktisk ikke er. Og det er noget EU har lavet en lov mod. Tidligere på året vedtog EU-parlamentet nemlig, at det skulle være slut med at kalde noget for bæredygtigt, hvis det ikke var sandheden. Nu skal forbrugeren kunne stole på, at det de køber faktisk er med til at fremme den grønne omstilling og hjælpe kloden – sådan så man ikke ender i samme fælde som mig. Og nu kan man heller ikke længere finde mærkatet “bæredygtighed” på nogle af Zalandos mange tøjvarer.

Resten af dagens tøj findes frem. Jeg knapper mine jeans og åbner min kommode, finder en rød tanktop frem og tager den på.

Klokken 7.23

Tiden er løbet hurtigere end mine morgenritualer kan klare! Jeg slubrer den sidste sjat fra kaffekoppen, kaster mig over en skål havregryn, og opdager at rugbrødet, der skulle have udgjort min madpakke, er grønt af mug. Jeg gør et bravt forsøg på både at spise morgenmad og ryste de sørgelige skiver ned i spanden med madaffald, der gemmer sig allerbagerst under køkkenvasken. Manøvren lykkedes, helt uden at spilde gryn på yndlingsbukserne, og jeg smider den tomme rugbrødspose ovenpå bjerget af plastaffald, der truer med at blive til en lavine af emballage næste gang nogen går forbi. 

For mange er affaldssorteringen blevet en naturlig del af hverdagen, og måden, vi håndterer affald på, har stor betydning for den grønne omstilling. Dels kan vi genbruge materialer, frem for at udvinde nye ressourcer, ligesom vi kan mindske unødvendig CO2-udledningen fra affaldsforbrænding. Faktisk kan en gennemsnitlig husstand, der sorterer alt sit affald, spare energi svarende til husstandens forbrug af både vaskemaskine, tørretumbler og opvasker.

Vi sorterer affald i Danmark på grund af et EU-direktiv fra 2018. Direktivet består af en række langsigtede delmål – blandt andet sortering af organisk affald fra 2023, og krav om, at 55 procent af alt husholdningsaffald skal genanvendes fra 2025. Det indeholder også andre tiltag, der placerer ansvaret for affaldet hos virksomhederne, der producerer det. De fælles rammer på området med til at sikre, at langt flere europæiske lande og virksomheder arbejder for at generere mindre affald og genanvende ressourcer.

Jeg hopper i skoene, kigger igen på uret og må erkende, at jeg heller ikke når ned med affaldet i dag. 

Klokken 7.40

Jeg løber hen mod bussen og ærgrer mig over ALTID at være sent på den. I det mindste starter jeg dagen ud med en smule motion, tænker jeg. Da jeg når frem er bussen selvfølgelig to minutter forsinket, så jeg når lige at få vejret, inden jeg stiger på. Jeg kører mod skolen, og bussen larmer ikke. Det er nemlig en elbus.

I Aarhus har der været elbusser i bybilledet i lang tid, og det vil snart være normalen i hele EU. EU-parlamentet har nemlig i april bekræftet en aftale, om grøn omstilling af transportsektoren. I aftalen indgår det blandt andet, at 90 procent af bybusserne ikke må køre benzin eller diesel i 2030. Desuden vil det i 2035 blive forbudt at sælge busser med en forbrændingsmotor.  

Offentlig transport er allerede langt mere klimavenligt end private biler, og når busserne kører på strøm, er det en endnu større gevinst. Og selvom Aarhus i lang tid har haft elbusser, gør det mig glad at vide, at elbusser er den nye normal i hele EU. For når mange gør noget på samme tid, må det jo gøre en forskel. 

Jeg kigger ud af vinduet, og mit blik falder på valgplakaterne. Igen bliver jeg mindet om, at jeg skal finde ud af, hvor mit kryds skal sættes. 

Klokken 7:59 

Mens jeg haster ned ad gangen mod klasselokalet, summer mit hoved med tanker og refleksioner over morgenens strabadser. Det står klart for mig, at de beslutninger, der bliver truffet i EU, virkelig påvirker min dagligdag – selv på en helt almindelig morgen, på en helt almindelig dag. 

---

Tekst: Sofie Dyhm-Junge, Sara Clausen Skov, Mie Horsbøl Rasmussen og Frida Schmidth Nielsen

Visuelt: Mie Horsbøl Rasmussen

Redaktør: Frida Schmidth Nielsen