Fra chefredaktøren: Fortid og fremtid

Det har været svært for mig at finde ud af, hvad denne måneds brev skulle handle om. Det kunne så let blive noget, der kun havde med jul og traditioner at gøre, men jeg føler, at december er meget mere end det. December er mørk. December er et glansbillede af store familier i bittesmå rum. En vekslen mellem kulde og varme. December er den sidste måned på året.
Og julen fylder meget. Det har den i hvert fald altid gjort hos mig. Det første jeg gør, når december begynder, er at afspille det samme gamle ‘Jesus og Josefine’ album på min mors samme gamle iPod, som jeg har gjort i snart 15 år. Men julen kan være så forskellig fra person til person. Og det er ikke alle, der fejrer jul eller har lyst til at dyrke den på samme måde som andre, så det føltes forkert for os at fylde SEIN helt op med jul.

I stedet er noget af det, jeg forbinder december allermest med, faktisk kontrasten mellem fortid og fremtid. For december føles netop som en kollision af de to ting. Det er de gamle traditioners måned, hvor vi gør de samme ting, som vi gør hvert år. Og vi glæder os til de ting, fordi vi kender dem udenad. Men det er også afslutningen på et år og starten på det nye.

I decembers mørke aftenstunder og i de lange, frostklare juledage, der synes jeg godt, at man kan mærke, at det hele er ved at slutte. Især i juledagene når alle butikkerne er lukkede, og man kan gå rundt i gaderne og lege, at alle har forladt jorden, så føles det som om året har været med til at beslutte sig for, at nu lukker det et kapitel af. At alle de gamle underlige ting, vi gør sammen i julen, alle traditionerne, de små ritualer, de er med til at forberede os på, at vi begynder forfra lige om lidt. Det er små afslutninger, vi skaber sammen. Måske er jeg røget ud i noget, der lyder lidt spacy nu, men jeg tror bare, at jeg vil frem til, at selvom december kan være mørk, selvom nogle bliver ensomme eller skal være sammen med familier, de ikke rigtig kender, og selvom man altid har alt for høje forventninger til nytårsaften, så er december bare starten på noget nyt. Og vi er allesammen med til at slutte det af. Enten rundt om træet eller i de iskolde morgener.

Der er så mange ting, vi ønsker for SEIN næste år. Så mange ting, vi håber, at du har lyst til at være med til. Lytte til, se på, læse, opleve og skabe med os. Vi håber, at SEIN vil vokse. Det er også derfor, jeg glæder mig til december. For i vintermørket kan vi samles herinde og passe på hinanden, og efter det kommer starten på nye idéer, nye projekter, nye mennesker, tusind nye ting for SEIN og for os. Det bliver så godt.

Vi ses i morgen.
Hilsen Sara