Fra chefredaktøren: Det er okay at tage en pause

I dag kommer det til at handle om                     pauser.

Når jeg tænker på november, så føles den lidt som én lang søndag. Dagen inden mandag og en ny uge, hvor man ved, at lige om lidt får man travlt. Man har hele tiden dårlig samvittighed, fordi man føler, at man virkelig burde udnytte, at det er søndag. Man burde lave en aflevering, løbe en tur, skrive en besked, mødes med en nogen, gøre noget. Hele dagen bliver til alt det, man skal nå og gøre og udnytte – selv det at slappe af – og så glemmer man, hvad søndagen egentlig er til for. En pause.

Jeg synes egentlig, at jeg er god til at holde pauser, men det svære for mig er ikke at få dårlig samvittighed over det.
Det føles som om, man hele tiden skal yde ekstra, præstere mere og bruge al sin tid på noget vigtigt. Som om der er skabt et system, hvor det er forkert, hvis man bare vil være alene. Forkert, hvis man vil gøre tingene langsomt. Og forkert, hvis man nogle gange må stoppe op, fordi man ikke ved, hvor man skal gå hen.

I november måned skal vi minde hinanden om, at det er godt at holde pauser. At huske, at man har brug for tid og rum, og at man godt må stå midt i det hele og være forvirret.

Jeg har tænkt på, hvordan pauser også er et mellemrum. Og hvordan ungdom også er et mellemrum. Og hvor underlige mellemrum egentlig kan være.
Lige nu sidder jeg for eksempel på mit lille værelse. Jeg er flyttet hjemmefra. Jeg er flyttet ud af mit hjem med min familie for at prøve at lære bare at være mig. Det føles som et mellemrum. Et mellemrum mellem at være et familiemedlem og sit eget individ. Og i et mellemrum er man lidt alene. Der er tomt, fordi man står mellem to punkter.

Men i stedet for at være alene i vores mellemrum, ville det være så rart, hvis vi kunne tage en pause sammen. Hvis vi kunne give os selv lov til at nyde dem. Nyde at se lorte tv. Nyde at gå en tur i regnvejr. Nyde at grine med sine venner. Nyde at tegne noget, der bliver grimt. Nyde at være ligeglad. Sige nej.

Det er gået så fantastisk hurtigt i de her første to måneder, så på SEIN har vi brug for lige at stoppe op og tænke os om. Derfor vi vil skabe en lille søndagsstemning her på siden og holde en pause for at gøre SEINmag endnu bedre.
Fra i morgen og syv dage frem vil der ikke blive udgivet et indlæg kl. 07, som der plejer. I stedet vil vi bruge tiden til at finde på en masse nye idéer, samle flere mennesker til SEINs redaktionen og tænke fremad.

Der gået to måneder med SEINbeta nu. Og tak, tak, tak til alle, der læser med. Det er jer, der gør at SEIN kan blive ved med at eksistere og udvikle sig. Send endelig flere bidrag, ansøgninger, kommentarer og idéer. Så vi kan skabe SEIN sammen.

Vi ses igen om en uge.
Hilsen Sara