Fuck AI – Open Call
SEINs visuelle gruppe vil gerne hylde dem, som skaber for at skabe. Vi udstiller derfor vores læseres kreative bidrag på vores platforme.
Dette er sidste omgang i denne Open Call-serie.
I en verden hvor det kan være svært at gennemskue, om det, vi ser, er skabt af mennesker eller teknologi, er det vigtigt at gøre plads til menneskeskabte værker. Det har vi i den visuelle gruppe sat fokus på de sidste tre torsdage, hvor vi gennem vores Open Call har udgivet vores læseres visuelle bidrag.
SEIN er et webmagasin, hvilket betyder, at vi alt for sjældent er i kontakt med jer derude. Det har været rart at mærke, at der er nogen bag skærmen. Nogen, der gerne vil bidrage til samtalen, og vise deres ting frem uden nødvendigvis at få noget tilbage. I en polariseret verden, hvor teknologierne snart kan tænke for os, er det vigtigt, at vi ikke tager det for givet. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at skabe for at skabe, bruge vores hjerner og udfolde os kreativt – også selvom det kan føles som om, vi ikke behøver at gøre det længere.
Tak til alle som har haft lyst til at være med. Tak for at påminde os om, at kreativiteten ikke er død, og at der stadig findes rigtige, levende mennesker derude, som skaber smukke ting med deres hænder.
Nyd det sidste indlæg for denne omgang Open Call og hold øje med vores platforme, vi gør det nok snart igen.
God læse/kigge lyst <3
xoxo
Sophie Giambona, Visuel Redaktør
Og ikke mindst FUCK AI – kunstig intelligens could never.
Tilde Marie, You, Move, Me, Make
Tilde Marie, 21 år
Printermanual på bl.a. Japansk, avis-, magasin- og bogudklip, LIM. 2026
” ‘You, Move, Me, Make’ er en collage af en udfoldet ZINE. Jeg har netop lært at lave ZINE’s med 16 sider og blev inspireret af bevægelse. Da min ZINE var færdig, og jeg foldede papiret ud, var det egentlig sejere som plakat end ZINE. På for- og bagsiden står forskellige sammensætninger af ordene: you, move, me, make. Og så synes jeg, at det var passende titel.”
Luna Jepsen, Fremmede som mig
Luna Jepsen, 25 år
Akvarel og Akrylmaling på lærred. 2026
“Jeg har tænkt meget på, hvor svært det er at finde ro i sig selv i en verden, der ofte kræver tilpasning. Med disse tanker har jeg malet et androgynt, fremmedartet og sårbart (rum)væsen. Et billede på at være anderledes, at føle man ikke helt passer ind, men stadig er menneskelig på sin helt egen måde.”
Instagram: @launcii
Anna Cecilia Bentsen, Mermaid Bikini
Anna Cecilia Bentsen, 21 år
Bomuldsgarn. 2024
“”Mermaid Bikini” er en bikini hæklet i bomuldsgarn, skabt med æstetikken af havfruer og mytologiske havvæsener in mente. Værket er en moderne fortolkning af fortællingerne om sirener og havfruer som lokkende og seksuelle væsener.”
Instagram: @annasportfolie
Emilie Lystberg, Luca
Emilie Lystberg, Amalie
Emilie Lystberg, Lucas
Emilie Lystberg, Sarah
Emilie Lystberg, Marcus
Emilie Lystberg, Nicoline
Emilie Lystberg, Carl
Emilie Lystberg, Frederik
Emilie Lystberg, Kathrine
Emilie Lystberg, Viktor
Emilie Lystberg
Akryl på lærred. 2025
“På nettet sælger vi os selv – frivilligt, på papiret – men praktisk talt er der langt fra tale om samtykke. Virksomhederne udnytter vores natur og de lever af vores afhængighed. Vi fratages vores ungdom, fortrænger forgængeligheden, fokuserer på det forkerte og vi opdager det for sent. I en verden hvor vi (mere eller mindre) glædeligt sælger os selv, vores drømme, ambitioner, og kærlighed til os selv, for bare korte momenter af indbildt glæde – spørger jeg: Ville du også sælge dine venner?”
Instagram: @emilielystberg
Mangler du et sted at udfolde dig kreativt?
Har du lyst til at lave visuelle produkter til vores indlæg, og besvare problemstillinger visuelt i samarbejde med andre? Så søg stillingen som Visuel producent hos SEIN.
Vi udvider den visuelle gruppe, og søger nye faste visuelle producenter til være med til at forme SEINs visuelle identitet. Vores mål er at have en så divers gruppe som muligt, så vi søger folk der arbejder med alt fra tekstil til pen og papir.
For at være fast visuel producent, kræver det at du minimum deltager i et virtuelt møde og laver et visuelt bidrag hver måned – men meget gerne mere.
Lyder det som noget for dig?
Send en mail til Seinvisuel@outlook.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation, samt gerne et par eksempler på tidligere arbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig <3
Hvad tænker du?