IN THE CLOUDS: Kunst, krop og AI

Tilbage i 2024 skabte Arvida Byström, en svensk performancekunstner og influencer AI generede nøgenbilleder af sig selv, og solgte dem på en Only Fans-esque hjemmeside. Billederne var oprindeligt af hende, men er manipuleret af en afklædningsapp, der i et stort omfang bruges til at afklæde billeder af kvinder på internettet.

Efter flere forsøg med appen, og leg med hvad den kunne, fandt Byström ud af at skabe groteske engleversioner af sig selv. 

Men hvad forestiller man sig, når man hører dette? Hvad er det groteske? Hvordan skal en engel se ud? Hvordan bør en nøgen kvinde se ud? 

I hendes soloudstilling IN THE CLOUDS, som er aktuel netop nu på Horsens Kunstmuseum, undersøger hun dette. Hendes værker er en kunstnerisk undersøgelse af, hvad AI kan og hvilke biaser det har når man tænker og diskutere kønsroller. I udstillingen oplevelse “glitchy residue” (forstyrrede rester)  af afklædningsprocessen. Med en blanding af hyper-feminitet af pink silkesløjfer, store metalrør, ublufærdige og groteske sammensætninger af kroppen får hun seeren til at undre sig over, hvor stor en rolle kvinders fremstilling af sig selv egentlig er. 

Klik her og Støt SEIN

Nye tider

Med et nyt og voksende værktøj som AI er vi stadig ved at opdage hvilke fordele og ulemper det kan have. Det er ikke nyt for nogen, at der er et stort pres på, at man som kvinde skal se ud på en bestemt måde, og dette har indtil nu kun været muligt at ændre ved plastikkirurgi og botox. Nu træder vi ind i en ny fase, hvor man ikke længere behøver at ændre sin krop for at opnå et bestemt udseende. Nu kan du blot sige download, klip, klik og tjek, for at manipulere, finjustere og forvrænge dit udseende til netop det du ønsker. 

Men mens man langsomt lærer om, og udforsker hvad AI kan, opdager man også ting man måske kan undre sig over. På Horsens Kunstmuseum er det muligt at have en skoleklasse inde på museet for at se udstillingen og lære om brug af AI. 

“Jo mere du sidder og arbejder med den (openAI) , og prøver at få den til at prompte ting, jo mere tydeligt bliver det, at den er så forudindtaget omkring kvinders kroppe og kønsroller.” siger Emilie Hartmann Kuang, hovedkurator på IN THE CLOUDS og museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum om det hun har erfaret efter at have arbejdet med denne udstilling. 

Selv om OpenAI og andre AI genererede tjenester er moderne værktøjer oplever de på Horsens Kunstmuseum, at den faktisk ikke er særlig god til at skabe billeder der afspejler nutiden, og at den tværtimod har et forældet syn på kønsroller og særligt kvinder. 

“ Hvis du fx. for den til at prompte en læge. Kun mænd. Sygeplejerske. Kun kvinder.” fortæller Emilie Hartmann Kuang. 

Men hvorfor har den moderne tjeneste ikke et bedre overblik over kønsroller og kropsidealer, når den er bygget til at kunne vide alt og skabe virkeligheds lignende billeder? Hvis den er forudindtaget om, hvordan kvindekroppen skal se ud, og hvilke roller kvinder skal have i samfundet, må man konkludere at det er grundet den data, den kan indsamle om kvinder på nettet. At majoriteten af data, der florerer på nettet, stadig har et ellers forældet kvindesyn. Et syn vi i større grad troede at vi bevægede os væk fra.  

Gamle tendenser

I den moderne verden arbejdes der hastigt på at ligestilling mellem køn skal realiseres og i stor grad ser vi også at det går i den rigtige retning. Men hvor er det så henne, at det går galt? Hvorfor kan medier som AI stadig have forudindtagede ideer om hvordan kvinder skal være og se ud?   

Man kan argumentere for at kvinder i stor grad stadig fungerer som en form for skytsengle i samfundet i dag. Vi ser flere og flere eksempler på kvindelige “hjælpere” som Siri og Alexa. 

Og det viser sig at det ikke er tilfældigt, at det er kvindelige robotter. Flere studier viser nemlig at mennesker foretrækker kvindelige stemmer, og at dette kan starte helt fra barnet er i moderens mave. 

Arvida Bystrøm skabte også værket BIBLICALLY ACCURATE BABE, som også er en del af IN THE CLOUDS. Værket er en hologramprojektion. Hologramprojektionen viser afklædningsprocessen fra app’en live. Hologrammet er placeret i et alter-lignede vindue, foran en række kirkebænke man kan sidde i. Her hentyder den bibelske del til Genesis- da de første mennesker blev samlet, mere som robotter end som født på menneskelig vis. 

Ligeledes beskrives engle i biblen som groteske væsner. Som deforme menneskelignende skabninger. På samme måde fremstår  Arvidas AI-genererede nøgenbilleder. Det ligner mennesker, men så ikke helt alligevel. 

Ud over at have lavet sine nøgenbilleder skabte Arvida Byström også en Siri-lignende AI version af sig selv, der aktivt chatter med de personer, der abonnere til hendes profil. Med nok data og information om hende, kan den næsten én til én afspejle hendes personlighed. 

Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

“Titlen på udstillingen IN THE CLOUDS refererer til den cloud som vi alle lægger ting op i og som vi alle i en eller anden grad lever i. Alle vores minder og billeder lever videre i den “Cloud”, som vi ikke har adgang til eller kontrol over.” fortæller Emilie. 

Vi ved ikke med 100% sikkerhed hvad der egentlig ligger i den sky. Hvor længe de billeder vi lægger derop, egentlig bliver der. Bliver der nogensinde sorteret fra og kastet ud. Som Emilie også selv siger  “Vi ved ikke hvor mange nøgenbilleder der flyver rundt af kvinder deroppe. Bevidst eller ubevidst”. For hvad er der egentlig deroppe? Og når vi ikke helt med sikkerhed kan svare på det, er det også utrygt at forestille sig at AI værktøjer har adgang til det hele.

I fremtiden

Jeg undrer mig over, hvordan det bliver i fremtiden. Hvordan vi ændrer på os selv og hvordan det er meningen at man skal se ud på det tidspunkt. Hvilke nye midler vi bruger? Ender vi ud med bare at kunne købe et stof, der kan skabe den perfekte version af os selv?  

Mens alverdens udtryk og følelser spredte sig i min krop, da jeg så IN THE CLOUDS, kom jeg i tanke om filmen THE SUBSTANCE , og kunne ikke lade være med at få en følelse af, at vi måske ikke er så langt fra filmens og Arvida Byströms univers som vi tror. 

THE SUBSTANCE er en body horror film af Coralie Fargeat fra 2024. Filmen handler om en tidligere stjerne skuespiller, der oplever, at det med alderen bliver sværere og sværere at få arbejde. En dag tilbydes hun en mystisk substans, der påstår at kunne skabe en ny, sexet, smidig udgave af hende selv. Det takker hun ja til. 

Filmen udvikler sig hurtigt og de billeder man ser, er ikke langt fra det “glitchy residue” som Arvida Byström ender med at have i sin proces. 

Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Foto: Benjamin Kračun, MUBI

Jeg kunne ikke lade være med at se en sammenhæng mellem de to. For hvor stor forskel er der egentlig på den nye body-horror film og den virkelighed vi lever i idag? 

Folk undergår vilde, dyre og livsfarlige operationer for at opnå et bestemt udseende. Afklædningsapps og andre AI drevne værktøjer kan kreere det udseende du ønsker at have online på blot få sekunder. Langsomt rykker vi grænsen for hvad der er sandt og falsk,og der går nok ikke længe, før vi opdager en ny måde at manipulere med vores udseende på. Om det så er i virkeligheden eller i den sky vi lever videre i. 

IN THE CLOUDS af Arvida Byström for dig til at tænke på alt dette. Underlige og nye overvejelser om krop, køn, seksualitete og sensualitet, AI, sandt og falsk. Jeg kan varmt anbefale at tage på Horsens Kunstmuseum og få dette efterårs vildeste og flotteste kunstoplevelse. 

Udstillingen kan opleves til søndag d. 15. februar 2026. 

Tekst: Rebecca Hammerich Egendal
Redaktør: Laura Rye Bislev