Gennemblødt

Du er vågen. Det har du været længe. Vinduet er utæt, så vandet løber ind. Det danner pytter på gulvet, som du ved aldrig helt vil forsvinde. Gulvet suger. Du stiller dig i protest i en af dem. Den bliver større, imens du står der. Vandet synker ned i gulvbrædderne, når du står der. Du kan mærke, hvordan dine fødder begynder at klæbe til de mange splinter. Indimellem drypper det fra loftet og rammer din pande. Løber langs med kinden og ender på din udbulende hage. Lejligheden dufter af nye møbler og fugt. Toilettet er ikke blevet gjort rent i flere uger, og brødristeren på køkkenbordet lugter brændt. I går var du uovervindelig, der da du gik igennem byen uden paraply gennemblødt. Dine sko svuppede, når du gik, og dit hår var til at vride. Der var ikke sket det store netop den dag, men regnen fik alt til at virke nyvasket og friskt, som om dit livs lykke lå lige om hjørnet.

Vandet har nået dørtrinnet og er nu på vej ud på gangen. Du løber ud og redder mors portræt ned fra væggen. Ligger det i sikkerhed ovenpå køkkenskabet, hvor loftet drypper mindst. På bordet står en vase, den som din mor og far har lavendler i. De minder dig om de lave strå, som du fandt. Våde skærer de, så dine fingre begynder at bløde. Du kan mærke dem mod dine lår, som om du igen befinder dig på marken bag hans hus. Regnen vasker ham væk og skjuler dine våde kinder.

Du har lagt dig ved vinduet med hovedet i den modsatte ende, end hvad du plejer at gøre. Fodenden med hovedet på to puder, sådan ligger du bedst. Det regner, og de spiller musik i gården. Du føler dig i live med regnens dryppen som din puls. Migrænen forsvinder, og du falder hen til den friske duft af den nyfaldne regn og det våde græs. Du ved ikke hvorfor, men her ved siden af regnen føler du dig tryg. Tryggere, end du har gjort meget længe. For den fylder dine ører og løber gennem din krop. Du får lyst til at hoppe ud i den. Blive plaskvåd og stå forfrossen i den kolde regn. Din mave drejer på runder, mens regnskyllet kun bliver voldsommere og voldsommere. Man siger, at regnvejr ændrer på kaffebønders smag. Måske føler de sig også lidt tryggere, når det regner. Alt er nyt, og du kan kun smile af livslysten.

Dine tæer titter frem fra under dynen, der hvor hans hoved plejede at ligge. I ligger i teltet sammenmaste, tre i en tomandskabine. Din mor sagde, at I sagtens kunne være fire i kabinen. Du nikkede, men var uenig. Det regnede, da I badede ved skråningen. Han fiskede mere, end han badede med dig. Der blev intet fanget, men du grinede. For det regnede, og du var allerede våd af vandet. Dine tæer var gemt væk under den bløde havbund, og havet nåede lige over dine knæ. Du følte dig i ro præcis som under dynen med vandet ved din side. Den bedste følelse er at svømme, når det regner. Det er, som om alt forenes. Havet og himlen. Vandet og din krop. Du er bindeleddet, der får havet til at række ud. Til at møde himmelen med våde hænder.