Giv os forbrugere et klimaansvar
I dette indlæg giver SEINs redaktionschef, Kristian Ryberg Nielsen, sit besyv med om de politiske tiltag, der skal være med til at mindske Danmarks totale drivhusgasudledninger. Hvor meget ansvar skal forbrugeren tage på sig?
De danske politikere nyder at klappe i deres hænder efterfulgt af “Danmark er og skal være det grønne foregangsland”. Med klimalove, flyafgifter og investeringer i grønne teknologier er vi langt mere ambitiøse end mange af vores europæiske venner. Og det globale syd kan jo ikke nå os til sokkeholderne. Danmark prøver at muliggøre den grønne omstilling på produktionen og skal ved lov nå en reduktion på 70 % i de produktionsbaserede udledninger i 2030 og netto-nul i 2045. Det er da forståeligt, at klapsalverne er høje … ikke?
Ifølge klimaorganisationen Earth Overshoot Day var Danmark i 2023 det ottende mest forbrugsforurenende land på verdensplan. Kun overgået af lande som Qatar, USA og de Forenede Arabiske Emirater. Den 28. marts 2023 havde Danmark som nation forbrugt flere naturressourcer, end Jorden kan regenerere på et år. Med andre ord: Hvis hele verdensbefolkningen overforbrugte i samme grad, som vi danskere gør, ville der være brug for mere end fire jordkloder, for at forbruget går i nul med Jordens naturressourcer.
Forbrugeren har vist sit klimaværd. Eller måske mere korrekt: Forbrugeren har ikke vist sit klimaværd. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at handle grønt. Der må og skal indføres politiske tiltag på vores valg foran køledisken, på fast fashion-indkøb og på vores flyrejser. Og gerne nogle, der batter. Nogle, der forandrer.
Derfor er det passende at spørge, om klapsalverne ikke først skal lyde, når vi kommer de tårnhøje forbrugsbaserede udledninger til livs.
Forbrugeren har vist sit klimaværd. Eller måske mere korrekt: Forbrugeren har ikke vist sit klimaværd. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at handle grønt.
Det skal ikke give mening at handle sort
Det skal rent ud sagt ikke kunne give mening at handle sort, når det grønne alternativ er markant billigere. Tag for eksempel fødevarer: Partier på venstrefløjen ønsker en markant nedskæring på kødproduktionen, hvor det største drivhusgasudslip findes. I stedet skal landmændene dyrke hestebønner, kikærter og linser – alternativer til kød. Men selvom vi i Danmark generelt spiser mindre kød i husholdningerne, så er efterspørgslen på netop bælgfrugter ikke tilstrækkelig nok for landmændenes efterspurgte omstilling.
Derfor skal fødevareforbrugerne, dig og mig, gøres grønne og langt mindre kødspisende. Og for at den omdiskuterede CO2-afgift på landbrugets produktion ikke skal ramme udbud og efterspørgslen skævt, så skal der økonomiske incitamenter til, for at forbrugeren spiser mere grønt. Forbrugeren ønsker nemlig stadig kødet, om det er opdrættet i Danmark eller ej, og køber derfor det billigere alternativ fra Østeuropa eller Sydamerika – hvilket jo ikke gør noget godt for vores samlede forbrugsbaserede udledninger. En CO2-afgift på forbruget er uundgåelig.
Skal CO2-afgiften på landbruget så bare skrottes, før den overhovedet er vakt til live? Nej, forhåbentlig bliver den ikke det! For de produktionsbaserede udledninger skal også bringes helt i bund. Landbrugssektoren står for næsten en tredjedel af Danmarks totale produktionsbaserede udledninger.
Det er en af Danmarks absolutte klimasyndere, og derfor skal vi rykke os fra det status quo, vi har været i i mange år. Landmændene skal tage ansvar og omstille sig ved at tænke dyrevelfærd, biodiversitet, miljø og klima ind i hver evig eneste beslutning, der tages ude på markerne og i staldene hver evig eneste dag.
Og til jer kære politikere: Giv os forbrugere et større klimaansvar.
En CO2-afgift på forbruget vil komme til at skabe ulighed. De økonomisk velstillede vil stadig have råd til deres daglige røde bøf. Ja, ligesom de har råd til flere flyrejser i sommerferien, flere restaurantbesøg og dyre biler. Men argumentet må simpelthen ikke blive, at det er synd for os, der ikke har råd, at vi ikke kan få vores daglige kød.
Vi må tænke og handle over os selv. Vi må se vores handlinger i det større perspektiv og gøre vores. Vi må simpelthen gå på kompromis med vores lyster og agere rationelt. Finde ud af, at et liv uden lige så meget fast fashion, kød og fly faktisk godt kan være godt. Måske lige så godt?
Til alle forbrugere: Giv landmændene en mulighed for at omstille sig til den danske forbrugers efterspørgsel. Påtag jer et klimaansvar. Et samfundsansvar. Handl grønt!
Og til jer kære politikere: Giv os forbrugere et større klimaansvar.
Hvad tænker du?