Glæden ved at læse

Jeg tror ikke, jeg har læst mere end fem bøger i løbet af hele min gymnasietid. Jeg plejede at sluge den ene bog efter den anden, da jeg var mindre. Jeg begyndte også i en forholdsvis tidlig alder at læse, og da min tålmodighed blev for lille til at kunne holde mine forældres oplæsningshastighed ud, inden jeg skulle sove, tog jeg selv over. Mit hjem har altid været fyldt med bøger både i soveværelserne, spisestuen og kælderen. Når vi er på familieferier, står engelske boghandlere højt på listen, og mine forældre vil altid gerne betale for en bog, hvis min søster eller jeg står og kigger på en i længere tid.

Men de ulæste bøger hober sig op i bogreolen, og på den ene side er det rart at kunne glæde sig til alle de forskellige verdener, der ligger i dem, men også en stressfaktor, at jeg har været for dårlig i en længere periode til at sætte tid af til læsning. Jeg vil gerne tilbage til en god læserutine. Når der sker for meget i hverdagen, er det oftere min mobil, jeg finder frem, inden jeg skal sove end bogen. Det, synes jeg, er virkelig ærgerligt. At jeg kun kan prioritere en bog, hvis den virkelig fanger mig fra de første sider.

I de mindre klasser plejede min dansklærer at give os en liste, hvor vi skulle skrive alle de bøger, vi kunne nå at læse over en sommerferie ned. Det blev hurtigt en konkurrence for mig, for hvor ville det være fedt at være dén, der havde den længste liste. Det er ikke den samme tankegang, jeg har i dag, men jeg er begyndt at sætte et årligt mål for, hvor mange bøger jeg skal nå at læse. I år har jeg sat den til otte. Det lyder ikke af meget, men hvis man tænker over, at jeg på de sidste tre år kun har læst fem bøger af lyst, så er det ret heftigt. Men jeg vil sætte næsen op efter, at det skal lykkes. Alle otte behøver heller ikke at være nogle, jeg ikke har læst i forvejen, for det er også fedt at genlæse en bog og opdage nye ting ved enten sproget eller karakterne. Derfor tror jeg også, min læsning skal bestå af de næste tre bøger.

De har alle været favoritter på skift, som jeg virkelig gerne vil anbefale til dig, hvis du ikke ved, hvilken bog du skal vælge næste gang, eller hvis du gerne vil begynde at læse af lyst og ikke som lektie fra for eksempel folkeskolen eller gymnasiet.

Just Kids af Patti Smith
Den seje amerikanske sangerinde og forfatter Patti Smiths selvbiografi Just Kids er en bog, jeg ofte har haft med i tasken. Den handler om hendes venskab med fotografen Robert Mapplethorpe og deres liv i New York i 70’erne. De boede bl.a. på Chelsea Hotel, tilholdsstedet for tidens større kunstnere som Bob Dylan og levede i fattigdom, imens de udfoldede deres kreative evner. Jeg bliver sindssygt inspireret, hver gang jeg læser den. Patti Smith har en dejlig måde at fortælle på, og jeg bliver altid opslugt af den.

Kafka på stranden af Haruki Murakami
Jeg ved ikke, hvordan Haruki Murakami finder på sine universer, men jeg er helt vild med hans måde at indflette magiske elementer ind i sin ellers realistiske verden. Kafka på stranden er en af de mange favoritter, jeg har fra hans forfatterskab. Jeg har altid sindssygt svært ved at beskrive, hvad bøgerne handler om, hvis nogle har spurgt mig. Ofte plejer jeg at referere til Haruki Murakami-bingoen fra The New York Times. Den opsummerer overraskende godt en del af de elementer, der opstår i hans bøger. Men alligevel formår han aldrig at skrive en handling, der minder om en fra tidligere. Jeg elsker hans sprog, de talende katte, fokusset på madlavning, jazz og mystiske kvinder.

Emma Emma af Ida Holmegaard
Jeg læste Emma Emma lige omkring dens udgivelse i 2015, den har et spændende, men også omtåget handlingsforløb lig den uendeligt lange og varme sommer, den foregår i. Bogen handler om de to veninder Agnes og Emma og deres oplevelser, om at glemme alt for en sommer og leve i nuet og om en lille blomstrende forelskelse. Ida Holmegaard har et virkelig fint sprog, og jeg finder altid tilbage til bogen, hvis jeg gerne vil have en mere easy læseoplevelse uden for meget tænkearbejde.