Hunde i snore med deres ejere
I disse digte tager Liva Frostholm os med i en sorgproces, der udfolder sig inden for byens rammer.
sætter mig på bænken
hunde i snore med deres ejere
køber en cola
der er måger i parken
er jeg dum
var jeg dum
små idéer og var det mig
der glemte at tilgive
jeg piller resten af min neglelak af
små flager af rød falder ned på mine bukser
*
chancerne for noget
og hvad der kan ligge i skødet
jeg ser på mine knæ
tænker tilbage: sår på dem
de bliver ramt først
*
badekarrets bue
jeg børster mit våde hår
tømmer børsten
en klump
flyver ud af vinduet
til fuglene i gården
jeg tager bagtrappen
der står barnevogne ved døren
cyklerne er som et hegn
jeg finder græsset
Tekst: Liva Frostholm
Redaktør: Johanne Ringøen og Nina Sparre
Hvad tænker du?