Hvad gør kokain ved fællesskabet?
Brugen af kokain på Roskilde Festival er blevet så normaliseret, at mange festivalgæster nærmest forventer, at stoffet er en del af festen. Det viste en gruppe forskeres feltarbejde på Roskilde Festival sidste år. At stoffer er blevet billigere og mere tilgængelige, er efterhånden ikke nogen nyhed. Men hvad betyder udviklingen for en festival, der bygger på fællesskab, tillid og tryghed?
Roskilde Festival føles ofte som et nyt forsøg på at skabe et samfund. Her er det naturligt at falde i snak med fremmede i køen til madboderne, låne håndsprit af sidemanden eller synge med på en koncert sammen med tusindvis af andre. Vi hjælper hinanden, når nogen har drukket for meget, siger fra over for krænkelser og forsøger at skabe plads til alle.
Netop derfor er det vigtigt at spørge, hvad der sker med fællesskabet, når kokain og andre stoffer fylder mere på festivalpladsen.

Den smukke tillid
“Tendensrapport fra stofsituationen i dansk festkultur” er udarbejdet af Kriminologisk Observatorium og Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet i samarbejde med Roskilde Festival. Rapporten peger på, at festivalens åbne og tillidsfulde kultur også kan gøre gæsterne mere sårbare.
Tilliden udnyttes i såkaldte drugging-episoder, hvor gerningspersonen får adgang til offeret netop gennem den åbenhed, der kendetegner festivalen. Ofret har eksempelvis taget imod en drink, ladet andre holde øje med sin drink eller opholdt sig sammen med gerningspersonen. Mange festivalgæster tror ikke, at den slags sker på Roskilde, fordi “man ikke gør sådan noget her”. Men rapporten dokumenterer, at det faktisk forekommer.
Kokain som genvej
Rapporten viser også, at motivationen for at tage kokain har ændret sig. Tidligere blev stoffet ofte forbundet med et socialt selvtillidsboost. I dag beskriver mange det som et praktisk redskab til at holde sig kørende, dæmpe alkoholens virkninger og forlænge festen ud over kroppens naturlige grænser. Det giver umiddelbart mening på en festival, hvor mange lever af for lidt søvn, for meget alkohol og konstant social aktivitet. Kokain bliver en slags genvej til mere energi, der får en lader alle depoterne op. Problemet er naturligvis bare, at genvejen har en pris. Rusen er midlertidig, og nedturen kommer ofte bagefter.
Noget af det magiske ved Roskilde Festival er netop at glemme tid og sted og give sig hen til øjeblikket. Gå 20 kilometer i dårlige sko. Falde i snak med et fremmed menneske i køen til Bus Bus. Se solen stå op ved Me We-skiltet. Lade dagene, musikken og samtalerne smelte sammen og glemme, at teltet er for varmt at sove i, og at du ikke har fået noget at spise, siden du i morges fiskede smuldrende rugbrødsstumper op fra bunden af din taske. Hvorfor tænke på nedturen i morgen, når dagen føles uendelig?

Et fællesskab med en bagside
Rapporten viser desuden, at kokain – særligt i mandlige vennegrupper – er blevet et synligt og integreret element i festkulturen. Selvom stoffet er dyrt, deles det ofte i uformelle byttehandler, hvor betaling sker gennem drinks, mad eller selskab. Mange gæster oplever det som sandsynligt at få tilbudt kokain af fremmede, særligt på dansegulve og på toiletter, hvor “en nøgle” sendes rundt. Dermed opstår et særligt fællesskab med egne normer, ritualer og sociale koder.
Det er nærliggende at påpege, at dette fællesskab er ekskluderende over for dem, der ikke tager del i det. At det skaber utryghed, fordi påvirkede kan være utilregnelige, og at det unægteligt er med til at presse festivalgæster til at tage del i legen for ikke at stå uden for fællesskabet. Alligevel vil jeg påpege noget andet.
Når vi køber kokain, støtter vi en kriminel industri, der bygger på vold, udnyttelse og menneskelige omkostninger langt fra festivalpladsen. Kokainen er ikke kun et personligt valg. Den forbinder festen i Roskilde med en global narkotikaøkonomi, hvor børn, familier og lokalsamfund betaler prisen.
Der findes ikke et dårligt nej
I år er Roskilde Festival en af de 13 festivaler, der deltager i Sundhedsstyrelsens kampagne “Der findes ikke et eneste dårligt nej til stoffer”.
“De fleste unge tager ikke stoffer – og det er den virkelighed, vi gerne vil bakke op om. Men der kan være sociale kontekster, hvor mange unge er samlet, hvor det kan være sværere at stå ved sit nej. Derfor rykker vi ud dér, hvor de unge er, og gør det lettere at sige fra,” siger Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Snart vil vi igen bevæge os mod festivalpladsen i solens hede. Vi vil danse og kysse og for en stund glemme livet uden for hegnet. Men Roskilde Festival er ikke en verden for sig selv. Det kokain, der finder vej ind på festivalpladsen, er en del af en global og kriminel produktionskæde med konsekvenser langt ud over festivalens hegn. Derfor handler spørgsmålet om stoffer ikke kun om den enkelte festivalgæsts valg, men om, hvilket fællesskab vi ønsker at være en del af – både på Roskilde og udenfor.
Kilder:
Kriminologisk Observatorium, Retsmedicinsk Institut og Roskilde Festival. 2025. Tendensrapport fra stofsituationen i dansk festkultur. Tilgået den 25. juni 2026. https://www.sst.dk/media/uydnpm4v/tendensrapport-over-stoffer-i-dansk-festkultur.pdf.
Prakash, Thomas. 2025. “Forskeres feltarbejde på Roskilde Festival”, DR. Tilgået den 25. juni 2026 <https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskeres-feltarbejde-paa-roskilde-festival-afsloerer-kokain-er-blevet-normaliseret>
Tekst og illustrasjon: Anna Hedvig Larsen
Redaktør: Johanne Ringøen
Hvad tænker du?