SPOT Festival er gaven, der bliver ved med at give

Olga blev BLÆST bagover af indtryk

Som førstegangsgænger på SPOT sugede jeg alle de nye indtryk til mig. En gruppe af unge mennesker bevæger sig ind på græsset foran den største scene, Parkscenen – klar med den næste øl til den næste koncert. Bandet Blæst bliver introduceret, en ørehængende melodi begynder, og folket flokkes. Ramt lige ind i Medinas aktualitet inkorporerer de hittet Kun For Mig i koncerten. Der bliver klappet, hujet, danset, sunget og jublet helt indtil sidste takt. Jeg kigger på min telefon. Tiden siger 18:37. Festen er kun lige begyndt, og jeg skal finde den næste koncert at begive mig hen til.

Forinden festivalen kendte jeg minimalt til byen Aarhus, men i denne weekend præsenterede SPOT byen for mig gennem musikken. Koncerterne var spredt rundt på forskellige spillesteder i Aarhus midtby med Musikhuset som centrum. Jeg vandrede rundt fra den største scene med solskin under åben himmel, omringet af unge, fulde på livet, til senere at sidde til en intimkoncert, hvor musikken blev omringet af rummets fire vægge. Jeg krydsede åen, stødte tilfældigt ind i gamle bekendtskaber og nød endelig at være på festival igen. Jeg fik undervejs øjnene op for nye musikere, hvis musik jeg bestemt vil høre mere af – herunder Bette, Ung-Skab, eee gee og duoen Luna Ersahin & Rezwan Taha.

For en førstegangsgænger var der ingen tvivl om, at SPOT var en succes, og at vi ses igen i Aarhus til næste år.

Ninna finder energien på SPOT unik

Hvert år når SPOT løber af stablen, bekræfter de optrædende musikere mig i, at der stadig findes så meget sublim og uhørt musik derude. Og at du ikke behøver at have ti år på musikbagen for at skabe kemi med dit publikum. Her mindes jeg især Jeuru, som var en af de mest nærværende artister fra mine koncerter på SPOT. Jeg forventede hans smukke og stærke vokal, men the sass tog mig med storm, og det samme gjorde rappen. Med paryk, pels og en god brille startede han koncerten som the man, who can do it all. Det fortsatte i en kæmpe I dont give a fuck vibe, og senere tog han sig lige et par sekunder til at rede de hvide lokker. Altsammen med publikums fulde opmærksomhed og respekt, fordi han var til stede på scenen.

Vækstlagets bands og artister virker mere fremtrædende på deres 30 minutter på SPOT end mange af de hittende kunstnere, som jeg har set live. Måske fordi de er taknemmelige for at være der og ikke mindst for at få lov til at dele deres musik med andre – især live. Det er derfor også en realitet for den mere garvede SPOT-rytter, at festivalen simpelthen bare fortsat er en succes. Den leverer et perspektiv på musikbranchen og giver publikum muligheden for at udvide deres musiksmag, fordi formatet egentlig er forholdsvis simpelt. Ingen camp. Ingen pynt. Bare musik og artister, som du ikke nødvendigvis kender, men som du finder ud af, du har manglet.