I dag er jeg tyrker, i morgen er jeg dansker

Jeg trodser mine egne grænser
For jeg ved efterhånden ikke
hvem jeg var
og hvem jeg er blevet
Den jeg er nu
har aldrig haft en betydning
Jeg praler alligevel
sælger mig selv
Forventer en høj pris
Svinene mæsker sig
i minoriteternes håbløshed
Perkere er i stigende kurs
så i dag er jeg tyrker
I morgen er jeg dansker
om en uge er jeg fattig
Jeg har altid pyntet på historien
for ikke at skille mig ud
Mit spejlbillede er endnu en gang
ødelagt
Som når jeg bliver i tvivl
over udtalelsen
af mit eget efternavn
for danskere har det med
at sige det forkert
de har aldrig spurgt om hvordan
det udtales
Jeg blev træt
af at irettesætte dem
da jeg var fem år
og pædagogerne lavede navneopråb
Tyrkerne i børnehaven
holdt sig fra mig
de skræmte mig
med deres sprog
som jeg havde glemt
I skolen var jeg bedst til dansk
og bedst som dansk
For perkerne vidste godt
jeg ikke var som dem
fordi vi spiste svinekød i smug
Indtil far blev bagtalt
En dag hos en ven
charmerer jeg mig
med min intellektualitet for hans mor er vild med mig
jeg forbavser hende
hun troede jeg var en anden
Det kan jeg også godt være
som når jeg ser de gamle drenge fra blokken
og mit toneleje bliver dybere
med ryggen mere rank
Jeg er en kamæleon
kender til deres attitude
lader som om
jeg er ligesom dem.
Men det er jeg ikke,
det bliver jeg aldrig.
Jeg var for bange
til at bevæge mig ud i gården
i tredje klasse
for Mohammed kastede med sakse
og Abdel var ikke bange
for at tæske en perker
der leger dansker
Men jeg er vant til at pynte på historien
drysser den med traumer, slag og mudder
for jeg ved
at I vil have det sådan
Spørgsmålet er bare
om jeg når det
inden I bliver trætte
af at læse om os
bundskrabere
Jeg lyver
for mine problemer
er langsomt ved at forsvinde
traumerne svinder ind
i intetheden.
Folk i dag
kender ikke min fortid
Jeg møder altid et nyt menneske
som fortæller mig
at jeg ikke ligner
en Mehmet
Jeg griner
altid
for deres ord resonerer i mig
kan kun give dem ret.
I lang tid er jeg flygtet fra min fortid
Det er jeg sluppet af sted med
i dag
Men hvad har jeg efterladt
Jeg er privilegieblind
kan ikke tillade
at brokke mig
Der er børn i Afrika der sulter
og perkere
som ikke bliver lukket ind på klubberne
Danskere måler deres værdi
på lidelse
De lever
ånder
og knepper
med fantasien om et lorteliv.
En pige undrer sig
over min lyst til at købe tøj
i Illum
og fortæller mig
at jeg kunne gå i genbrugstøj
Men hun kender ikke til værdi
har ikke lært at værdsætte
Hendes forældrekøb
er proppet til randen
med genbrugsbestik
for hun er en antikapitalist
Jeg ønskede at hun ville hjælpe mig
med at opnå
det hendes forældre har opnået
men det er blevet en trend
at ligne en hjemløs
og hun foragter
det materielle
at fetichere min fattigdom
er et lille plaster
på mine afskårne lemmer
Hun iscenesætter sit liv
prøver at sælge det
Men jeg falder ikke for en gadesælger
det vrimler med dem
alle vegne
Jeg ser dem.
De snor sig og kryber frem
for at give os undermålere en medlidenhed
vi ikke har brug for
Vi vil have et Rolex-ur
en herskabslejlighed
vi vil være dem
som I hører i radioen
mens I triller afsted
i jeres dyre biler
på vej til det arbejde
I tjener millioner af kroner på.
I ville ikke vokse op
i et socialt boligbyggeri,
I ville ikke give afkald
på jeres hjemstavn
I ville ikke
blive psykisk misbrugt
Hvorfor tror I
at jeg prøver at flygte
Jeg har fødderne på begge sider
har set jeres hykleri
i jeres økologiske bomuldskjoler
og genbrugstasker
Indtil da
serverer jeg historien
om den lille perker
de andre var bange for
men som ikke er mig
Gemmer mine tjente penge
på en lukket konto.
Beder til Allah
at I ikke opdager mig